Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Styr på sundhedsdata

  • Helle Baagø   [ TEKST ]Scanpix [ FOTO ]
    Helle Baagø [ TEKST ]Scanpix [ FOTO ]

Måske vil det om nogle år være helt almindeligt, at borgere, kunder, klienter og patienter har et smukt designet armbånd om håndleddet, som signalerer: ”Jeg monitorerer mig selv og holder styr på mine sundhedsdata.” For nogle er det et skrækscenarie. For andre er det en positiv udvikling.

For kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er det en mulighed for at supplere og støtte behandling og vejledning med teknologi, som patienten selv har ansvar for.

For private og professionelle

Tracking, som teknologien også kaldes, er allerede godt i gang med at brede sig fra fitness- og sportsverdenen over til almindelige forbrugere i alle aldre.

Mange har fundet ud af, at bærbare gadgets og apps på mobilen kan hjælpe dem med at opnå bedre kontrol med sygdomme og livsstil.

− Wearables og apps giver os data, som vi ellers er dårlige til at samle op. De giver os en ny indsigt i vores aktivitetsniveau og vores helbredstilstand, og derfor er teknologien også relevant for faggrupper, der arbejder med at vejlede om sundhed og helbred, mener Morten Wagner, der er leder af Digital Innovation & IdemoLab i elektronikvirksomheden Delta.

Han erkender, at forskningen endnu ikke har givet os klare svar på, hvilke resultater der kan opnås med den nye teknologi, når det gælder forebyggelse og behandling.

− Men meget tyder på, at den øger motivationen hos brugerne og dermed også kan forbedre resultaterne, siger han.

Patienter overvåges

Et stigende antal apps retter sig mod helt specifikke sygdomme og lidelser. 

Det gælder f.eks. appen ‘RheumaBuddy’, som hjælper unge gigtpatienter med at registrere deres smerteniveau og humør på daglig basis og vise data indsamlet over en længere periode til lægen ved de periodiske konsultationer.

Eller appen til unge skizofrene, som sender data til en digital platform på de klinikker, som behandler de unge. Denne løsning er så avanceret, at appen via mobilens sensorer kan registrere, hvor meget eller hvor lidt de unge bevæger sig, og om den unges stemmeleje signalerer en forværring af sindstilstanden. Patienten noterer selv dagligt sine data i appen, der kan fungere som en livline til klinikken, hvor sygeplejersken kan læse deres data og kontakte dem i en dårlig periode, hvis ikke de selv har kræfter til at bede om hjælp.

Kontrol over kroppen ved

Hidtil har digitale data om helbred fortrinsvis været noget, som de sundhedsprofessionelle, havde adgang til. Nu er data også begyndt at gå den anden vej, fra patient til eksempelvis læge eller klinisk diætist. Og de fagprofessionelle skal klædes på til at gøre brug af den nye teknologi, mener psykolog og tidligere kræftpatient Jette Kaae. Hun er et eksempel på en patient, der gennem et alvorligt sygdomsforløb har oplevet tab af kontrol over sin egen krop. Nu bruger hun sit fitnessarmbånd til at tjekke, om hun overholder sine mål for kost, bevægelse og søvn. Det giver hende en fornemmelse af, at hun selv gør, hvad hun kan for at forebygge et tilbagefald.

Brugbar ved diabetes

En anden wearables-bruger er IT-advokat Martin von
Haller Grønbæk, der har diabetes. Han har reduceret sit medicinforbrug ved disciplineret at overvåge, om han har styr på sin kost, om han går de planlagte 15.000 skridt om dagen, og om hans puls er normal.

− Wearables betyder, at langt flere mennesker kan leve sundt, og at børn og ældre, som måske ikke er i stand til at sige, hvordan de har det, kan overvåges på den gode måde, mener Martin von Haller Grønbæk. Men han er samtidig opmærksom på faldgruberne: At brugerne kan blive pålagt en selvkontrol af behandlere og vejledere, som de ikke ønsker. Eller at brugerne blive afhængige af at monitorere sig selv.

− Det er jo nærmest, som om jeg ikke har gået turen, hvis ikke jeg har mulighed for at tælle mine skridt, erkender han.

Styr på søvnen

Også forsikringsselskaberne er begyndt at få øje på gevinsterne. Få et gratis fitnessarmbånd, opfyld personlige aktivitetsmål, og få en billigere forsikringspræmie, lyder opfordringen fra UnitedHealthcare, USA’s største sundhedsforsikringsselskab.

Herhjemme har pensionsforsikringsselskabet PFA gennemført et projekt, hvor en gruppe medarbejdere på en nordsjællandsk virksomhed fik tilbudt en kombination af mindfullness-instruktion og monitorering af søvn med et fitnessarmbånd. Målet var at forebygge stress blandt andet ved at opnå bedre søvn. Resultaterne var så gode, at alle medarbejdere nu får samme tilbud.

Misbrug af data

En undersøgelse offentliggjort af ugebrevet Mandag Morgen viste for nyligt, at mange danskere gerne i langt højere grad vil tage del i behandlingen af deres egen sygdom og også ønsker at inddrage deres pårørende. Netop det sidste er en af de muligheder, som den nye selvmonitoreringsteknologi åbner for.

Men selvom både patienter og raske brugere er positive, når det gælder indsamling og deling af personlige sundhedsdata, er der stor mistillid, når det gælder håndteringen af sikkerheden omkring dem i både private og offentlige systemer.

Store hacker-skandaler og eksempler på misbrug af data fra de offentlige sundhedsportaler kan sætte en stopper for udviklingen, advarer blandt andet IT-branchen.

 

FAKTA
 

Danskerne tjekker sundheden

Danmark er et af de lande, hvor elektronikbranchen forventer den største vækst i salget af wearables. Alene i 2015 voksende det med 31 procent i forhold til året før. I 2015 er der solgt omkring 270.000 wearables, og i 2020 forventes tallet at være 1,1 million enheder. Desuden findes der tusindvis af sundheds-apps, f.eks. til kostvejledning og vægttab, hvor brugeren selv indtaster sine data og opstiller personlige mål (se case).

Selvom mange danskere gerne vil bidrage til behandlingen, er der fortsat tale om stor ulighed i sundhed, en ulighed, der betyder, at det ikke kan forventes, at alle patienter vil gøre brug af wearables i behandlingen.

 

FAKTA
 

Om teknologien

Wearables kan være smartwatches, armbånd, pandebånd, mavebælter, babysparkedragter, ringe, briller eller høreapparater. Også traditionelle medicinske måleapparater til blodtryk, blodsukker, puls og vægt bliver i stigende grad forsynet med digital egenkontrol.

Indsamling og deling af data

Personlige sundhedsdata indsamles og distribueres, når

•  sensorer overvåger antal skridt, blodtryk, kropstemperatur, søvnmønster eller puls
•  brugere udfylder personlige oplysninger om sundhed i deres app-logbog
•  medicinske måleapparater overfører data fra målingen til en app og en ekstern server.
Data synkroniseres trådløst via Bluetooth mellem wearable-enheden og smartphone-appen.
De personlige helbredsoplysninger vises som grafer, diagrammer eller tabeller og kan deles med sundhedsprofessionelle, men også med venner og familie. Og på de sociale medier.
Nye smartphones er spækket med sensorer. Har du en med skridttæller og aktivitetsmåling, kan du bruge den som wearable blot ved at have den på dig hele tiden.

 

SYNSPUNKT
 

Beskyt dine data

For mange er det ok at aflevere uskyldige informationer om, hvor meget de har spist, gået eller løbet til gengæld for en gratis app, som de har stor glæde af. Bør de være mere forsigtige?

Ja, mener journalist og rådgiver i dataetik Pernille Tranberg.

− Pas på, når du klikker ja til ‘accepter betingelserne’ i apps, der opsamler sundhedsdata. Du risikerer, at dine data bliver solgt til kommercielle formål, advarer hun.

Pernille Tranberg er selv omhyggelig med kun at lægge personlige data ind på devices, som har en overskuelig, tydelig og forståelig persondatapolitik. Har de ikke det, opretter hun fiktive profiler.

− Hvis betingelserne i appen fylder 50 sider, kan man være sikker på, at producenterne slører, at de vil bruge data til formål, som brugeren ikke har kontrol over, siger hun.

− Brugerne ser ikke tingene i det store perspektiv. Disse data udgør kun brudstykker af det overordnede billede af dig. Hvis man samler en masse brudstykker, får man måske tegnet et billede af dig, som kan skade dine interesser på lang sigt. Det gælder f.eks. også, når forældre glade melder ud på Facebook, at deres barn er helbredt for kræft. Om 20 år kan der være et forsikringsselskab eller en arbejdsgiver, der opsnapper den information, siger hun.

Pernille Tranberg peger desuden på, at forbrugere i dag ikke kan regne med, at loven beskytter dem. De må lære at beskytte sig selv.

− Udviklingen af teknologien går stærkt, og Datatilsynet mangler både ressourcer og kompetencer til at håndhæve lovgivningen, siger hun.

 

CASE 1

Personlig vejledning er afgørende

En kostomlægning gjorde Josefine Silke Ekelund til rutineret bruger af wearables og fitness-apps. Men det var ikke gået uden professionel hjælp, siger hun.

− Det er hårdt og besværligt i begyndelsen. Men så begynder fordelene at vælte ind. Til sidst har du tabt dig og fået ændret din måde at spise på − og det holder!

Sådan kan man kort sammenfatte de erfaringer, som skribent på sitet elektronista.dk Josefine Silke Ekelund har gjort sig i løbet af de otte måneder, hvor hun forsøgte at slippe af med nogle kilo.

− Jeg var ikke overvægtig, men jeg kunne se, at jeg år for år bare tog på i vægt. Det skulle stoppes, før det blev for sent, fortæller hun.

Josefine Ekelund fik derfor professionel hjælp til en kostomlægning og til træning og blev desuden guidet ind i et for hende nyt univers af fitness- og kost-apps, hvor hun kunne bruge sin telefon som wearable. Hun testede dog siden et smartwatch, der overvågede hendes aktivitet via sensorer. Det kan nemlig godt opleves som en byrde at være tvunget til at skrive data ind i appen på en smartphone, mener hun. Omvendt er processen en øjenåbner, både positivt og negativt.

Det var f.eks. positivt for Josefine Ekelund at konstatere, hvor mange gode kilometer hun cykler hver dag. Men vanskeligere at erkende, at forbruget af chokolade og hvidt brød var overraskende stort, og at hun generelt spiste for store portioner.

Det lykkedes for Josefine Ekelund at gå syv kilo ned i vægt – et vægttab, som hun indtil videre har holdt i halvandet år. Hun har ikke længere behov for sine apps. Og hun har ikke fået ødelagt sin madglæde, understreger hun.

− For nogle, især kvinder, tager det overhånd, og de har svært ved at komme tilbage til en normal spiseadfærd. Det er en reel risiko. Selvmonitorering er ikke en løsning for alle, mener hun.

FAKTA
 

Josefine Silke Ekelund har brugt følgende apps:

•  Endomondo til at tracke træning

•  Lifesum til at måle energiforbruget

•  Moves som skridttæller

 

CASE 2

Vægttab med cool faktor

50 mio. skridt er det blevet til på seks måneder, konstaterer professionsbachelor i ernæring og sundhed, Stinne Pauls fra Sundhedscenter Hadsund. Hun står bag wearables-projekt i Mariagerfjord Kommune, hvor børnene fik tilbudt et fitness-ur i forbindelse med projekt ’Så letter vi’.

Hvorfor valgte I at investere i et fitness-ur som en del af jeres tilbud til overvægtige børn?

Vi ville gerne have mere bredde ind i projektet og ledte efter tilbud, som kunne skabe fokus på hverdagsaktivitet for børn, der måske ikke er så meget til fodbold og anden holdsport, men hellere vil være aktive på egen hånd. Vi havde tidligere konstateret, at konkurrencer på vores facebookside virkede stærkt motiverende. Hvis vi udloddede præmier til dem, der gik flest skridt, skulle der ikke meget til før de gav den fuld gas. Så der var gode indikationer på, at det ville virke at tilbyde dem en teknisk gadget i forbindelse med vægttab.

Hvordan spiller uret sammen med selve kostvejledningen?

For mig at se, er det vigtigt ikke at skille kostvejledning og aktivitetsmål. Under vejledningen kommer man tit ind på bevægelse og aktivitet. Den der meget målelige dimension ved uret giver megen motivation både hos børn og voksne. Det er givende, hvis man kan komme til sin kostvejleder og sige: Se her, jeg har faktisk gået 12.000 skridt om dagen.

Hvilke resultater har I opnået?

Børnene har oplevet, at uret har givet en ’cool faktor’ i klassen. Uret fortæller med et rødt blink, hvis man har været inaktiv for længe. En pige fortalte, at hun havde fået hele klassen til at rejse sig, når uret blinkede rødt. I flere familier har forældrene købt et ur til sig selv – og i en enkelt tilfælde også til bedstemor.

Uret er ikke en løsning for alle, men generelt har vi opnået virkelig gode resultater. Der ligger et stort potentiale i at bruge konceptet, og vi arbejder videre i et nyt projekt med et mere avanceret ur, der kan måle flere ting.

 

FAKTA
 

47 børn mellem 8-16 år fik i januar 2016 tilbudt et fitness-ur i forbindelse med projekt ’Så letter vi’ i Mariagerfjord kommune. Børnene skulle bruge uret til selv at registrere, om de fik gået de 12.000 skridt om dagen, som var målet.