Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Styrken i køkkenet

På Omsorgscenter Egegården i Gladsaxe Kommune havde der længe været fokus på fysikken hos plejepersonalet, men ikke hos køkkenpersonalet. Det syntes økonoma og leder Marianne Nissen var ærgerligt. Køkkenpersonalet kunne også bruge træning for at undgå skader.

Hun tog derfor fat i stedets to fysioterapeuter, og sammen lavede de et forløb med individuel træning for de ansatte i både køkken og rengøring.

Individuel træning på arbejdspladsen

– De to fysioterapeuter fulgte de ansatte, så de kunne se, hvilke arbejdsprocesser de havde, og så blev hver enkelt inviteret ind til en samtale om, hvilke dele af kroppen de gerne ville have styrket.

– De ansatte blev glade for, at der nu også blev gjort noget målrettet for dem, fortæller Marianne Nissen.

Formålet med projektet var at skabe et bedre arbejdsmiljø, men også at mindske antallet af arbejdsskader.

Gennem individuelle og specifikke træningsprogrammer skulle personalet styrke kroppen og forberede den på de belastninger, de dagligt udsætter den for.

Et andet mål var at få personalet til at tænke over måden, de udfører deres daglige arbejdsopgaver på og finde på nye, kreative løsninger med udgangspunkt i deres nye viden fra undervisningen i ergonomi.

Stærkere muskler

Træningen skulle ikke forbedre medarbejdernes kondition, men udelukkende styrke deres muskler.

– Det var vigtigt, at det ikke blev et projekt, hvor medarbejderne skulle sidde og svede og pruste på en kondicykel. Så var der helt sikkert flere, der ikke ville have vær et med.

Som forløbet har været, er det ligefrem gået sådan, at nogle af de ansatte har fået smag for træning i løbet af den tid, projektet har kørt, siger Marianne Nissen.

Rådgivning, når arbejdsmiljøet gør ondt

Forbundet yder rådgivning og hjælp til medlemmer i sager om sygefravær, revalidering, fleksjob, førtidspension og arbejdsskader. Fra 2007 til 2010 har forbundet bistået medlemmerne i 389 sager om:

• Arbejdsfastholdelse og sygefravær: 71

• Revalidering: 22

• Fleksjob og førtidspension: 88

• Arbejdsskader: I alt 199
heraf erhvervssygdomme 110 

• Arbejdsulykker: 89

Antal skader

Fra 2003-08 er anmeldt 488 skader i bevægeapparatet og 377 hudlidelser – og antallet har været stigende. Det viser Arbejdstilsynets statistik for ’restauranter og barer’, der også dækker storkøkkener.

 

Hjælp til gamle skader

Ernæringsassistent Peter Olsen, en af køkkenets 12 ansatte, i døjede med en dårlig skulder fra et tidligere job. For ham betød det en stor forandring, da han begyndte at træne:

– Det har hjulpet på min skulder, og jeg bevæger mig anderledes. Jeg tænker mere over, hvad jeg gør, når jeg skal løfte ting, siger Peter Olsen og understreger, at det ikke bare var sur pligt at gå til træning.

– Nej, det var sjovt. Vi var mange, og vi hyggede os med det.

I dag, hvor projektet er slut, går han stadig ned og træner en gang imellem. Hvis de ansatte er færdige med opgaver før tid, er det nemlig tilladt at bruge tiden i træningslokalet.

Og det er godt, synes Marianne Nissen.

– Mænd har det jo med at kunne det hele, men en skade kan også ramme dem.

Fra sikkerhed til arbejdsmiljø

Den 1. oktober kom en ny arbejdsmiljølov. Loven ændrer på navnene – sikkerhedsrepræsentant bliver til arbejdsmiljørepræsentant, sikkerhedsudvalg til arbejdsmiljøudvalg osv. Men de grundlæggende regler og pligter ifølge loven ændres der ikke ved.

Ideen med lovændringen er at understrege, at arbejdsmiljøet er langt mere end sikkerhed fra arbejdsulykker og -sygdomme. Det er også f.eks. sundhed og trivsel.

 

Større åbenhed om arbejdsmiljøet

Kun to af de ansatte takkede nej til at være med – enten fordi de trænede i forvejen eller blot ikke havde lyst.

– Det er fint nok. Det har været frivilligt, ingen er blevet presset til at træne, siger Marianne Nissen. Hun tror, at det har betydet meget, at træningen har foregået på arbejdspladsen med fysioterapeuterne som trænere og ikke i det lokale fitnesscenter med trænere herfra.

– I evalueringen har deltagerne skrevet, at de har været trygge ved forløbet, fordi der har været fysioterapeuter på.

En anden god effekt af træningen er, at der er åbnet op for, at vi taler mere om belastninger i det daglige arbejde, siger Marianne Nissen, der samtidig er overbevist om, at træningen kan være med til at forebygge arbejdsskader.

Pauser er nødvendige

Forebyggelse af problemer med bevægeapparatet kræver

• Pauser i arbejdet

• De nødvendige hjælpemidler

• Skift mellem forskelligeopgaver – rotation kan være nødvendigt 

• Skift mellem forskellige arbejdsstillinger – find dem, der passer dig

• Motion i løbet af arbejdsdagen

www.arbejdsmiljoviden.dk – søg ’hvorfor forebygge’

 

Arbejdsmiljørepræsentanten sikrer, at

• Arbejdsmiljøproblemer fra ondt i ryggen til stress betragtes som arbejdspladsens problem og ikke den enkeltes

• Medarbejderne har indflydelse på arbejdsmiljøet

• Der løbende gennemføres APV – arbejdspladsvurdering

• Der sættes gang i forebyggelse

• Arbejdsmiljøet tages i betragtning ved ombygning, omorganisering, ny teknologi mv.

Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden talsmand for dig, hvis du opdager problemer med arbejdsmiljøet!

KILDE: ARBEJDSMILJØLOVEN MM.