Sund børnemad til debat på Folkemødet

I dag er det frivilligt, om man i en daginstitution ønsker en madordning. Derfor er der stor forskel på, hvor sund børns kost er i børnehusene. Det kan have konsekvenser for børns udvikling. Kost & Ernæringsforbundet brugte derfor Folkemødet på Bornholm som anledning til at samle førende politikere og organisationer til en debat om børns mad og sundhed. Det skete med udgangspunkt i en endnu ikke udgivet rapport fa FRIDA projektet, der viser at varieret kost og fælleskabet omkring måltidet har stor betydning for både børn og voksne.

Får alle børn et sundt frokostmåltid?

I dagtilbudsloven står der, at alle børn skal have et sundt frokostmåltid. Men ansvaret for at loven bliver fulgt er lagt i hænderne på forældrene. Det er dem, der beslutter om daginstitutionerne skal have en madordning eller ej. I de institutioner, der ikke har en madordning, er det derfor op til den enkelte forælder at sikre at deres barns madpakke hver dag er sund, varieret og passer til kræsne børnemunde.

Kost & Ernæringsforbundet spurgte politikerne, om den ordning er holdbar eller om madordninger ikke bør gøres lovpligtige.

”60 procent af den mad børn spiser, indtager de i daginstitutionen. Derfor er frokostmåltidet vigtig for børns trivsel. En madordning er et nemt og sundt valg for forældrene. Hvorfor ikke gøre det obligatorisk, så det ikke er tilfælde, der afgør om børn får en sund start på livet?”, spurgte Ghitta..

Svaret var ikke entydigt. Der var enighed om, at madordninger er et godt valg for børnene, men ikke om det skal være obligatorisk.

”Jeg er stor tilhænger af madordninger, og jeg mener, at kommunerne er forpligtet til at gøre noget for at sikre lighed i sundheden. Men hvis de sunde valg er tilgængelige, så mener jeg, at det er forældrene har ansvaret for at til- eller fravælge madordningen”, sagde Karen Elleman, medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, Venstre.

Den modsatte holdning var også repræsenteret.

”Det er et stort ansvar at lægge over til forældrebestyrelserne, og et svært valg at træffe. Jeg er sikker på, at især svage børn vil nyde rigtig godt af madordninger. Det vil udligne nogle af de sociale uligheder. Derfor bør madordninger gøres obligatoriske”, sagde Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Sundhed på valg hver 2. år

I dag er madordninger ikke obligatoriske. I stedet er de på valg hvert andet år sammen med institutionsbestyrelsen. Det påvirker både børn og personalet i børnehusene.

”Vi har diskuteret madordninger de sidste 100 år. Lad os nu gøre det let for forældrene at træffe et nemt og sundt valg på børnenes vegne og give dem de bedste forudsætninger for et langt og sundt liv. Lad os droppe madvalget hver andet år og lave permanente madordninger”, sagde Ghitta.

Fordi madordninger skal til vælges, så er børns frokostkost afhængig af om nogen blandt de ansatte eller i bestyrelsen, prioriter måltidet og vil føre kampagne for det.

”Jeg er på valg hvert 2. år. Jeg skal hænge plakater op, lave smagsprøver, sælge mig selv. Det er jo slet ikke det jeg er uddannet til. Sådan er virkeligheden for mig ude i institutionen. Det er altså hårdt og skulle vælges til eller fra hvert 2. år.”, fortalte et FOA-medlem.

Kost & Ernæringsforbundet mener ikke at det er acceptabelt, at enkeltpersoner skal bære ansvaret for at børns kost er sund. Det er et samfundsansvar at give børn gode madvaner, de kan tage med sig ind i voksenlivet, og det betaler sig.

Uenighed om værdien af sund kost

Der er samfundsøkonomi i sundhed, spørgsmålet er om sund børnemad er investeringen værd.

”Jeg tror ærlig talt ikke, at vi kommer til at få obligatoriske madordninger i børnehaver og skoler. Tænk på udgifterne ved at skulle bygge store produktionskøkkener på alle de skoler og daginstitutioner” sagde Karen Klint, formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, Socialdemokraterne,

Sund kost er vigtigt i arbejdet med at forbygge livsstilssygdomme, der koster samfundet dyrt.  Derfor mener Kost & Ernæringsforbundet, at der både er livskvalitet og penge at hente i at sikre børn sund kost.

”Tænk på hvad det koster hvis vi ikke gør mere. Vi har så store problemer med overvægt og det koster samfundet milliarder. Vi kan spare på den lange bane, hvis vi giver børnene en sund start på livet og gode madvaner, ” sagde Alice Linning, Regionsformand i Kost & Ernæringsforbundet.

Der blev ikke opnået enighed denne dag, men alle debattørerne gik derfra mæt på informationer om, værdien og vigtigheden af små børns kost. Kost & Ernæringsforbundet kæmper videre for at give alle børn lige adgang til en sund start på livet.

Fakta: De sad i panelet

  • Karen Klint (S)
  • Karen Ellemann (V)
  • Dorthe Boe, FOLA
  • Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår
  • Gina Lisborg, FOA
  • Ghita Parry, Kost &Ernæringsforbundet
  • Ordstyrer: Jacob Søldahl, FOA

 

Billeder fra arrangementet