Relateret indhold

Fagbladsartikel 16/04/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 16/04/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 21/05/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 5/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 21/05/2019 Månedens opskrift: Bæredygtige råvarer

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sund fornuft i sundhedstjek

  • På billedet ses klinisk diætist Susanne Bakmann og afdelingsleder Lars Bording. Kirsten Holm-Petersen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
    På billedet ses klinisk diætist Susanne Bakmann og afdelingsleder Lars Bording. Kirsten Holm-Petersen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Kan man få voksne mennesker med komplekse og svære psykiske lidelser − ofte kombineret med misbrug, udadrettet adfærd og evt. en retslig foranstaltning − til at forbedre deres livsstil, så de både lever længere og bedre? Ja, viser Sundhedstjekket på det socialpsykiatriske bosted Tangkær, hvor de ansatte, arbejder sammen med områdets læger, psykiatere og en farmaceut for at tilbyde beboerne et systematisk løft i livsstil.

− Sundhedstjekket er en metode, vi selv har udviklet på en dyster baggrund. Brugerne i psykiatrien har en klar overvægt af livsstilssygdomme og lider også ofte af somatiske sygdomme og dårlig tandhygiejne, siger afdelingsleder for kvalitet og udvikling på Tangkær, Lars Bording.

Nogle af de store indsatsområder i Sundhedstjekket er en reduktion af medicin og nedbringelse af indlæggelsesdage, men der er også fokus på kost og ernæring. Og her spiller klinisk diætist Susanne Bakmann en vigtig rolle. Både fordi hun arbejder individuelt med de beboere, som sundhedstjekket viser har behov for en særlig indsats, og fordi hun med sin faglige viden også generelt set kvalificerer Tangkærs kostpolitik og indsats omkring mad og måltider.

Ønsker til kostændringer

Tangkær, der ligger uden for den lille by Ørsted på Djursland, har 44 voksne beboere. I den ene fløj bor beboere med den neurodegenerative lidelse Huntington. I den anden har beboerne svære psykiske lidelser og ofte misbrugs- og adfærdsproblemer.

En gang om året tilbydes beboerne et frivilligt sundhedstjek, der omfatter en helbredsundersøgelse, hvor de får gennemgået deres medicinforbrug, taget blodprøver og målt BMI. Efter helbredsundersøgelsen koordineres den lægefaglige, socialfaglige og sundhedsfaglige indsats, og beboerne får mulighed for at tale med diætisten om behovet for en ernæringsmæssig indsats.

Eksempelvis fangede sundhedstjekket en begyndende diabetes hos en af beboerne, og i samarbejde med diætisten blev der lavet en plan for motion og ændringer af kosten, der forhindrede et gennembrud af sygdommen.

Mad er medicin

Et fast arbejdsfelt i sundhedstjekket er de beboere, der har et ønske om at tabe sig. Her lægger Susanne Bakmann en kostplan sammen med den enkelte, men hun har også udarbejdet en generel kostpolitik for hele Tangkær, der tager højde for, at flere har behov for fedtfattig og fiberrig kost. I den sammenhæng arbejder hun systematisk med nudging, hvor hun f.eks. anvender forskellige størrelser tallerkener og en bevidst placering af maden på buffeten.

Andre beboere har brug for egentlig ernæringsterapi. Det gælder eksempelvis beboerne med Huntingtons Sygdom. På grund af deres sygdom laver de fantastisk mange bevægelser, der giver et øget behov for energi, og da mange med Huntingtons af andre årsager er småtspisende, er det en særlig udfordring at dække behovet for både energi- og næringsrig mad. Senere i sygdomsforløbet opstår der ofte dysfagi hos mennesker med Huntington, og det stiller særlige krav til madens konsistens, der skal hindre fejlsynkning og kvælning.

Vil gerne have Sundhedstjekket udbredt

Sundhedstjekket på Tangkær har været i gang siden 2011. Den seneste rapport dækker årene 2011-2014, og resultaterne er lovende − om end Lars Bording erkender, at de ikke er videnskabeligt valide. På medicinområdet er der sket reduktioner i mængden af smertestillende medicin, sovemedicin, psykofarmaka og antidepressiva. 71 procent af borgerne har forbedret eller bevaret deres BMI. Psykiatriske indlæggelsesdage er gået fra 373 til 123 i perioden.

− Men det allervigtigste resultat er, at beboerne er glade for at have en reel indflydelse på deres sundhed og liv, siger Lars Bording.

Uden at bruge alt for store ord mener kvalitets- og udviklingslederen, at hvis alle botilbud i Danmark indførte et systematisk sundhedstjek a la Tangkær, så ville det formentlig påvirke det store billede, der viser, at psykisk syge kvinder i dag ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse lever 15 år kortere end kvinder generelt, og at mænd med psykisk sygdom lever 20 år kortere.

Det glæder Lars Bording, at der er efterspørgsel efter Tangkærs metode blandt andre bosteder og på det sociale område generelt. Men allerhelst ville han have Socialstyrelsen til at udbrede Sundhedstjekket til hele landet.

− Selv om vores resultater ikke er videnskabelige, men kun indikationer, er Sundhedstjekket jo sund fornuft, siger han.

FAKTA
 

Sundhedstjekket på Tangkær

•  En helbredsundersøgelse hos egen læge med blodprøver, måling af BMI og puls.

•  Gennemgang og afstemning af medicin med psykiater og farmaceut.

•  Et møde mellem borgeren og Tangkær om, hvad der skal ske.

•  Et statusmøde, hvor den lægefaglige, sundhedsfaglige og socialfaglige indsats koordineres.

•  Borgeren taler med de fagpersoner, der er behov for. Det kan være psykiater, diætist eller andre.

Kilde: Sundhedstjek − Rapport 2015

 

FAKTA
 

Bostedet Tangkær

Tangkær har 44 voksne beboere, hvor nogle har svære psykiske lidelse og ofte misbrugsproblemer, mens andre lider af Huntingtons sygdom. Tangkær er en del af Specialområdet i Region Midtjylland. Medarbejdergruppen er tværfaglig, og Tangkær er uddannelsested for blandt andet ernæringsassistenter.

www.svo.rm.dk

 

FAKTA
 

Det gør en forskel

Socialstyrelsen udgav i 2013 faghæftet: ‘Det gør en forskel’. I hæftet peges der på den aktuelt bedste viden om, hvordan man nedbringer den høje dødelighed og forekomst af livsstilssygdomme hos mennesker med psykisk sygdom.

Socialstyrelsen har ikke aktuelt gang i særskilte projekter vedrørende ernæring inden for socialpsykiatrien.

www.socialstyrelsen.dk − Det gør en forskel

 

Fra klinisk diætist til social diætist

Klinisk diætist Susanne Bakmann er blevet mere rummelig i de år, hun har arbejdet på Tangkær. I de tværfaglige drøftelser ved Sundhedstjekket giver alle lidt køb på deres faglighed − til de udsatte borgeres bedste.

Susanne Bakmann er superstolt over, hvordan beboerne på Tangkær har rykket sig i løbet af de år, det socialpsykiatriske botilbud på Djursland har arbejdet med metoden Sundhedstjekket. Både når man ser på de overordnede resultater af Sundhedstjekket, som er et lavere BMI, mere velvære og færre indlæggelsesdage. Og når man glæder sig over de små skridt i hverdagen.

− I Sundhedstjekket finder vi de ernæringsmæssige behov. Min rolle er så at tilbyde en god og nærende kost, som både matcher deres somatiske sygdomme og deres øvrige udfordringer, siger hun.

Susanne Bakmann arbejder meget grundigt med kost og ernæring i forhold til Tangkærs beboere, hvor hun tilbyder mad til mennesker med dysfagi, rådgiver udsatte borgere, der risikerer at udvikle diabetes, har lavt blodsukker, forhøjet kolesterol, KOL og leversygdomme − eller plages af sår, der ikke vil heles.

− Vores borgere har det rigtigt svært med at håndtere deres hverdag. Derfor er det bedre, at jeg laver almindelig mad, hvor jeg måske har blendet nogle grøntsager ind i den brune sovs, end at jeg laver noget, som de ikke vil spise, og de så går ned og køber en burger, siger Susanne Bakmann.

På den måde er der stor forskel på at være diætist på et bosted for udsatte beboere, der ofte lever af toastbrød og yoghurt, og på en hospitalsgang med gravide med diabetes, der er supermotiverede for at spise det, der anbefales.

− Da jeg startede, troede jeg, at ernæring var det hele. Nu ved jeg, at de andre faggrupper kan have andre mål for en beboer, og så kommer kosten ind imellem i anden række.  Men det er enormt tilfredsstillende alligevel, for vores fælles mål er, at beboerne skal have det bedre. Og der er en himmelvid forskel på borgernes livssituation, før Sundhedstjekket blev indført i 2011 og i dag, siger hun.

På Tangkær er Susanne Backmann faglig leder af et køkkenteam, der består af tre kostfaglige medarbejdere og to elever. Hun samarbejder desuden med Tangkærs øvrige social- og sundhedsfaglige medarbejdere og Sundhedstjekkets læger og psykiatere, hvor hun med egne ord skal være ‘lidt mere opsøgende’ for at gøre sin faglighed gældende, da det ikke er så almindeligt, at der er en diætist i socialpsykiatrien.

Hun er derfor glad for også at være med i et ‘netværk af diætister i psykiatrien’, hvor hun kan udveksle erfaringer med kolleger, der har samme faglighed som hende selv.

 

Det virker med KRAM

KRAM er en af hovedaktiviteterne i Sundhedscenter Hvide Hus. Et forsøgsprojekt har nemlig vist, at det virker for de psykisk sårbare borgere, der deltager.

Professionsbachelor i ernæring og sundhed Fie Luna Brisson er kost- og køkkenansvarlig på Sundhedscenter Hvide Hus. Sammen med en idrætskoordinator samme sted er hun ved at lægge sidste hånd på det andet KRAM-forløb i år. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Ud over KRAM-aktiviteterne er hun ansvarlig for kostpolitikken i Hvide Hus, og hun står for madlavningen sammen med brugerne. I huset er der fokus på at tilberede sund, mættende og ikke energitæt mad, der samtidig er forenelig med brugernes ønsker.

− Mange af vores brugere har vægtproblemer og en forstyrret appetitregulering som følge af den medicin, de tager, og det er enormt vigtigt for dem at vide, at de kan komme her og få et godt og sundt måltid mad i hyggelige rammer, siger Fie Luna Brisson.

Når KRAM også er blevet en integreret del af dagcentrets tilbud, skyldes det et vellykket projekt ‘KRAM − et skridt frem’ i 2014.

De 14 brugere, der meldte sig til forsøgsprojektet, viste sig i tests og samtaler ved projektets start stort set alle at have et anstrengt forhold til mad. De spiste kun få måltider om dagen og havde meget svært ved at holde sig fra usund mad. Nogle havde overspisningsproblemer, nogle havde problemer med alkohol, mange røg meget og havde en skæv døgnrytme med afbrudt søvn. Deres krops alder viste sig i test at være i gennemsnit 7,4 år ældre end deres kronologiske alder.

Efter tre måneder med fokus på KRAM var resultaterne bemærkelsesværdige. De tog mere ansvar, spiste sundere, røg og drak mindre og var mere fysisk aktive. I snit blev deltagernes kroppe testet til at være 2,1 år yngre end før projektet.

Derfor besluttede Gentofte Kommune at køre foreløbigt fire forløb med fokus på KRAM i 2016 og 2017. Og metoden ser ud til fortsat at virke.

− Vores afsluttede forløb i foråret viste samme billede som i forsøgsprojektet, selvom vi ikke evaluerer de nye forløb i helt samme grad som forsøgsprojektet, siger Fie Luna Brisson.

 

Læs mere

Ernæring ved Hungongtons Sygdom
www.huntington.dk − se under materialer og pjecer

Psykisk sygdom − og ændringer i livsstil.
Vidensråd for Forebyggelse
www.vidensraad.dk − se under rapporter

Sundhedstjekket fra Tangkær
www.svo.rm.dk − sundhedstjek rapport 2015

Evaluering af projektet ‘KRAM − et skridt frem’
www.hvideoggulehus.gentofte.dk

Inspirationskataloget ‘Sundere liv i socialpsykiatrien’
www.defactum.dk − søg på titlen