Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sund mad er en menneskeret

  • Nana Toft  [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]
    Nana Toft [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Hvad er det nye, hvis vi taler fødevareusikkerhed i Danmark?

Det nye er, at fødevareusikkerheden også har ramt Danmark. I en publikation, som udkom her i august, er det dokumenteret, at der er en overraskende høj fødevareusikkerhed. 8 procent af den danske befolkning er ramt. Nu har vi ikke før målt fødevareusikkerhed, men i forhold til, at mange har en forventning om, at basale ting som mad og bolig er på plads for danskerne, fordi det er noget, velfærdsstaten sikrer, så synes jeg, at tallet er højt. Fødevareusikkerheden er også høj andre steder i Europa f.eks. i Tyskland, i Østeuropa og i lande som Grækenland, Portugal og Spanien, hvor den er udløst af finanskrisen. Det er også nyt, at frivillige organisationer appellerer til folk om at købe ekstra mad i butikkerne, som de så kan dele ud til folk, der kan stille sig i en kø. Den direkte appel er kommet indenfor det sidste halvandet års tid.

Det rejser spørgsmålet: Bør fattige spises af med ‘overskudsmad’?

Jeg mener i høj grad, at det bør diskuteres, om det skal være op til det private initiativ, at mennesker har nok at spise. Det bliver også et moralsk spørgsmål: Hvem er værdigt trængende? Det er jo op til det enkelte private initiativ at vurdere. Bør det være det? Skal vi først sørge for alkoholikeren eller børnefamilien? Jeg synes, at sund mad er en menneskeret, og det burde være en grundlæg-gende rettighed i et velfærdssamfund, ikke noget der ligger i hænderne på private donorer. Her er det et problem, at de statslige myndigheder over de senere år er holdt op med at bruge både fattigdomsgrænsen, standardbudgetterne og minimumsbudgetterne. For det gør det vanskeligt at diskutere fattigdom og grænserne for et værdigt liv. Og det gør det vanskeligt at placere et politisk ansvar.

Hvilke principielle spørgsmål rejser det, at der er vokset private initiativer − uddeling af overskudsmad, fødevarebanker mm. − frem de seneste par år?

Det sætter fokus på udviklingen i vores samfund. Vi kan se en voksende social ulighed, og den kommer også til udtryk i en voksende fødevareusikkerhed. Jeg synes, det afspejler, at vores velfærdssamfund er skredet. Det er opsigtsvækkende, at det især er enlige forældre, der springer i øjnene i vores undersøgelser. En ting er de stærkt marginaliserede grupper som hjemløse og narkomaner, som åbenlyst er særligt udsatte for dårlig sundhed, noget andet er enlige forældre med et arbejde. Det fortæller mig, at de systemer, der er sat i værk over for den her gruppe, ikke er tilstrækkelige.

Hvad er dit bud på en løsning?

Fra et forskningsmæssigt synspunkt er det noget, man bør følge virkelig tæt. For mig at se er det væsentligt at sikre holdbare løsninger, og ikke at dække huller − som for eksempel at dele mad ud. Det handler ikke kun om at sikre en tilstrækkelig mængde mad på bordet. Maden skal også være socialt acceptabel og ernæringsmæssigt forsvarlig, og det er ikke altid tilfældet, når det foregår privat. Tag fødevarebankerne i England for eksempel. Her deler de dåsebønner ud. Tag Wefood i Danmark. Her står mange pakker cornflakes. Overskudsprodukter fra Kelloggs. Du giver ikke de her mennesker en valgmulighed. Mange tropper op og får en pose med hjem, som de er tvunget til at spise. Men hvad hvis der er lukket for gassen, fordi de ikke har kunnet betale regningen? Eller de har kroniske sygdomme, der kræver en særlig kost? Oveni det ved vi fra undersøgelser, at maden fra de her private initiativer ofte er sidste udvej. Folk er skamfulde over at modtage den. Jeg synes, der burde være en højere grad af selvbestemmelse, et større udvalg, så vi sikrer værdighed.

Hvilken betydning har udviklingen for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige?

− Kan man spise sundt og billigt? Det spørgsmål hører vi ofte, og svaret kommer f.eks. fra en bankmand, der går i en dagligvarebutik og finder ud af, at han rent faktisk kan leve sundt for 15 kroner om dagen, hvis han fokuserer på kål og havregryn. Men det er en overskudsbetragtning. Hvis du er økonomisk trængt, har du ofte ikke den energi, der skal til for at udforske nye og billige kålprodukter og nye retter til hverdag. Du er ofte fanget i en negativ spiral, og hvis du har børn, vil du først og fremmest fokusere på dem. Som ernæringsprofessionel vil du måske rådgive en familie til først og fremmest at prioritere maden. Fattige ønsker ikke at sætte sundheden på spil, men mange overlever fra dag til dag, hvor de akutte behov, som børnenes og måske gæld, står først i køen. Det perspektiv er vigtigt at have med i bagagen, hvis man skal rådgive eller bidrage til debatten om fødevareusikkerhed i Danmark. Mit håb er, at diskussionen når højt op i systemet, for ofte bunder problemerne jo i noget strukturelt i vores samfund. Så hermed en opfordring: Deltag i debatten med jeres indsigt i vilkårene for at spise sundt i vores samfund!

FAKTA
 

Fødevareusikkerhed

Fødevareusikkerhed betyder, at mennesket ikke har adgang til en tilstrækkelig mængde sikre, næringsrige og passende fødevarer. Passende forstået som socialt acceptable: Man bør kunne spise som andre i det samfund, man bor.

Kilde: Annemette Ljungdahl Nielsen

FN’s fødevareprogram:
http://da.wfp.org/content/analyse-af-fødevaresikkerhed

 

FAKTA
 

En anden vinkel

Er en serie artikler, der rummer et synspunkt fra en fagperson på en aktuel udfordring. Udfordringen ligger tæt på professionen, men det er ikke nødvendigvis op til jer at løse den.

Vi stiller tre spørgsmål − for så vidt det giver mening:

•   Hvad er det nye?
•   Hvorfor er det interessant?
•   Hvilken betydning har det for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige?

Læs også
Robotterne kommer i Kost, ernæring & sundhed nr. 6, 2017
https://www.kost.dk/robotterne-kommer