Relateret indhold

Fagbladsartikel 05/02/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 05/02/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 1-2020
Kirsten Weiss  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kritik kan være en gave

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sund mad, ikke særlig mad

  • Kirsten Holm-Petersen & Mette Jensen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]
    Kirsten Holm-Petersen & Mette Jensen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Alle Damsagers otte børn har autismespektrumforstyrrelser. Én er på gluten- og kaseinfri kost, en anden tåler ikke laktose, og en tredje får en særligt blød kost. Alle børn får mad, der er tilpasset dem, deres behov for næring og samtidig er helt basalt sund. Desuden er den hjemmelavet og uden kunstige sødestoffer og indeholder et minimum af tilsætningsstoffer, som nogle undersøgelser peger på, kan skubbe til de autistiske symptomer.

Sarte ganer

På Damsager arbejdes der i team, så Hanne Jensen har et nært samarbejde med pædagoger og socialpædagoger om det enkelte barn

− Jeg lærer børnene rigtigt godt at kende og har et nært samarbejde med pædagogerne omkring børnenes kost. Det giver mig en stor tilfredsstillelse at lave mad, som børnene kan lide, siger Hanne Jensen.

Og der er mange hensyn at tage i forbindelse med madlavningen. Børn med autisme kan f.eks. have det svært med farven eller konsistensen på nye madvarer, eller de reagerer voldsomt på fornemmelsen af bestemte ting i munden, det kan f.eks. være et sesamfrø. Deres smagsoplevelse kan desuden være påvirket af den medicin, de får.

− Men der er også børn hos os, hvor opgaven ganske enkelt er at lære dem at spise mere alsidigt. Det kan f.eks. være at erstatte pasta og hvidt brød med noget bedre. Men da nye ting kan være svære for nogle af børnene, så tager vi ganske små skridt ad gangen.

Diæten skal ikke skille sig ud

For de børn, der er på diæt, forsøger Hanne Jensen at lave mad, der ligner den, de andre spiser.

− Ingen af børnene på Damsager skal føle sig udenfor, siger hun. Jeg bruger altid ganske almindelige opskrifter og erstatter de ingredienser, der volder problemer, med nogle, som børnene kan tåle. I stedet for mel med gluten bruger jeg f.eks. boghvedemel, rismel eller hirsemel, der er naturligt glutenfri. Og de er i øvrigt heller ikke så dyre som de glutenfri specialprodukter.

Hanne Jensen er opmærksom på, at det kan være svært at overholde en særlig diæt hjemme hos den familie, der i forvejen er udfordret af barnets autisme. Også selv om diæterne hverken behøver at være besværlige eller dyre.

De skal have en god dag

Hanne Jensen holder sig opdateret på det ernæringsmæssige område og følger med, når der er ny viden om kost og autisme. Hun er også parat til at dele ud af sin viden om maden til pædagoger og forældre.

− Det kan f.eks. være opskrifter eller råd om, hvor særlige varer kan købes. Mine råd går som regel gennem pædagogerne, da det er dem, der er i kontakt med forældrene, siger Hanne Jensen.

Hun ved ikke, om det er den sunde mad, der letter børnenes symptomer, for på Damsager spiller kost, motion og socialpædagogisk behandling sammen.

− Uanset, hvad der hjælper, så er det godt at servere ‘ordentlig mad’ for børnene. Så bliver de mætte, får en god dag og har nemmere ved at koncentrere sig. Det kan vi se.