Sunde kram i stedet for tjek

Klinisk diætist Cathrine Ilsøe blev i foråret 2018 ansat til − på deltidsbasis og sammen med en fysioterapeut − at højne udsatte borgeres sundhedsniveau. Egedal Kommune var i kraft af sundhedstjekket, der kørte som pilotprojekt i 2015 og 2017, blevet meget opmærksomme på kommunens udsatte og marginaliserede borgere og på, hvor svært det var − og er − at gøre noget for deres kost og sundhed. Projektet Sunde KRAM skulle forsøge at nå så mange som muligt på en ny måde.

− Vi blev oplyst om, at det drejede sig om cirka 120 borgere. Mennesker med støttekontaktpersonordning, tilknyttet rusmiddelteamet, på væresteder, i botilbud og i egen lejlighed med pædagogisk støtte. Og så var det bare med at tænke kreativt og komme i gang, siger Cathrine Ilsøe.

På uformelt besøg

Bevæbnet med hjemmebagt gulerodskage, en god portion uhøjtidelig nysgerrighed og en vifte af tilbud drog de på turné ved kaffetid på væresteder, botilbud og sundhedscentret og gik i dialog med alle, der troppede op. De satte plakater op og gjorde sig så synlige for målgruppen som muligt. Hurtigere end forventet gav det pote. Henvendelserne begyndte at tikke ind. I dag − godt et halvt år efter starten − har fysioterapeuten fået gang i en række træningshold, og Cathrine Ilsøe har i runde tal haft 20-25 borgere igennem individuelle forløb. Mennesker, der, ud over at slås med psykiske sygdomme og funktionsnedsættelse, er udfordret af svær over- eller undervægt, diabetes, nedsat nyrefunktion og PCO.

− De fleste kommer, fordi de har erkendt, at den måde, de lever på, ikke er hensigtsmæssig. Mange spiser kun ét rigtigt måltid om dagen og snacker for resten. Nogle kan ikke fordrage grøntsager og tænker, at så er der ikke noget at gøre. Mange er afhængige af sukker og koffein, siger diætisten.

Skide være med grøntsagerne

Cathrine Ilsøe, der har en fortid som socialpædagog, er lavpraktisk og realistisk i sin tilgang til borgerne. ‘Så skide da være med de grøntsager’ er f.eks. den tilgang, der virker på en ung pige, der aldrig tidligere har kunnet tabe sig, fordi hun hader grøntsager og troede, at de var den eneste vej frem. For hende har det hjulpet enormt at droppe enhver tanke om grøntsager og spise anden, sund og almindelig mad. Andre har fået korrigeret deres syn på kartofler − ja, dem må man godt spise − og på frosne grøntsager − ja, dem må man også godt spise, for de er bedre end ingen grøntsager og mere realistiske i pris. Andre igen skal vide, hvad cola gør ved kroppen og psyken − og at det f.eks. er uhensigtsmæssigt at indtage koffein, der giver hjertebanken, hvis man i forvejen lider af angst.

− Vi tænker mere sundhedsfremmende og motiverende end i et sundhedstjek. Vi blander os normalt ikke i borgernes diagnoser. Selvfølgelig ville vi anbefale en borger at gå til lægen, hvis der var virkeligt behov for det. Men i dagligdagen tænker vi mere i motivationen og mindre i diagnoser, siger Cathrine Ilsøe.

Vågent øje på målgruppen

Afdelingsleder i Socialpsykiatri, Udsatte og Rusmiddelområdet i Egedal Kommune, Søren Hvid Karsten, der har haft det overordnede ansvar for sundhedstjekket og nu for de Sunde KRAM, kan se fordele ved begge typer af tilgange. Lige nu afventer Egedal den evaluering af det landsdækkende forsøg med sundhedstjekket (hvor Egedal sammen med Allerød var en af fire kommuner), som Sundhedsstyrelsen har bestilt hos Cowi. Imens glæder han sig over, at Sunde KRAM er blevet en kæmpe succes.

− Sunde KRAM er ikke en erstatning for sundhedstjekket. Det er bredere og mere forebyggende og adresserer problematikken på en anden måde ved at gribe både kosten, motionen og det psykiske. Samtidig ved vi godt, at sundhedstjekket hos lægen kommer hele vejen rundt om en udsat borgers helbredstilstand. Om sundhedstjekket skal være obligatorisk eller ej, ved jeg ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have et vågent øje på den her gruppe, siger Søren Hvid Karsten.

LÆS OGSÅ

Sundhedstjek - en ret eller en pligt
På behandlingshjemmet Godhavn er mad og måltider en del af behandlingen
Leg med smag og sans