Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Sundhed i hallerne

  • Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

En portion pomfritter, sodavand eller en slikpose fra hallens cafeteria har i årtier været en populær ’tredje halvleg’ for mange idrætsudøvere efter endt træning eller kamp. Men en grøn bølge skyller i disse år ind over mange af idrætscentrene, og et nyt landsdækkende projekt skal sætte turbo på indtaget af sund mad i idrætslivet.

For sundt for kunderne

I Midtfyns Fritidscenters café er sundhedsrevolutionen startet for flere år siden. Det affødte i starten voldsomme protester fra brugerne af fritidscenterets to sportshaller, svømmehal og fitnesscenter, fortæller Esther Jørgensen, der er ernæringsassistent i cafeen:

− Der var ramaskrig. Især mange voksne brugere var rasende og mente, vi ville blande os i, hvad de skulle spise. Det var meget op ad bakke i starten, og de boykottede caféen i en periode. Men vi holdt fast, og i dag er kunderne tilbage og godt tilfredse, siger Esther Jørgensen.

Cafeen fik en grøn profil for cirka tre år siden efter en kommunal beslutning. Det betød, at frituregryden røg ud, og cafeen holdt op med at sælge pomfritter og franske hotdogs. Salget af søde sodavand og slush ice stoppede også. I stedet frister en salatbar, sunde sandwich og pølsehorn af groft mel og gode pølser.

Nyt fælles koncept

Midtfyns Fritidscenter er en af de 30 idrætsanlæg landet over, som deltager i projekt ’Sundere mad i idrætslivet’. Projektet skal give idrætsudøverne mulighed for at spise sundere, men også hjælpe idrætscentrene til at tjene penge på at sælge sund og velsmagende mad, der appellerer til børn, unge, voksne og seniorer. Som led i projektet udvikler Københavns Madhus et nyt, sundt madkoncept, som skal introduceres i de medvirkende halcafeer.

Samtidig giver Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold råd om indretning og uddannelse af cafepersonalet i at sælge sund mad og tiltrække nye kunder. Projektet handler nemlig ikke alene om sund kost, næringsberegning og fuldkornsopskrifter. Der er i ligeså høj grad fokus på at tiltrække kunder, der måske slet ikke kommer i cafeen i dag, fordi udvalget er for usundt eller for kedeligt.

Sundt kræver en god forklaring

Mange haller vil gerne have et sundere sortiment i cafeen, men der er lang vej, og mange behøver hjælp til opgaven, vurderer Rikke Kornval, professionsbachelor i ernæring og sundhed og medarbejder i Alt om Kost, hvor hun vejleder en række af hallerne i projektet. En vigtig hindring er frygt hos halinspektør og forpagter af halcafeen for, at sundere mad vil få kunderne til at forsvinde.

− Sundere mad må ikke føre til kundeflugt. Driften skal stadig være økonomisk rentabel, så det er en meget vigtig opgave at lære cafepersonalet at kommunikere tydeligt om, hvorfor omlægningen sker, og at markedsføre de nye sunde retter på en indbydende måde, som også kan lokke nye kundegrupper indenfor, siger Rikke Kornval.

I cafeen i Midtfyns Fritidscenter har Esther Jørgensen brugt meget tid på at forklare kunderne, hvorfor de ikke længere kan købe hotdogs og grillkyllinger. Og hun har gjort flittigt brug af sin faglighed i mødet med kritiske kunder:

− Det var hårdt de første år hele tiden at skulle forklare, hvorfor maden skulle være sund, og det hjalp mig meget, at jeg har en kost- og ernæringsfaglig uddannelse og kurser hos Kost & Ernæringsforbundet med i bagagen, siger hun.

Sundere borgere

Åkirkebyhallerne på Bornholm er også med i projekt Sundere mad i idrætslivet. Det betyder, at der vil komme flere sunde varer i hallernes café, og at det sunde bliver mere synligt, fortæller chefkok Tom Stobberup.

− Vi holdt op med frituren for nogle år siden, men sælger stadig en del junkfood. Der ryger mange slikposer, franske hotdogs, burgere og halve kyllinger over disken. Med et sundere udvalg mister vi kunder, men jeg tror til gengæld, vi kan lokke nye til, for der er ikke så mange steder at hænge ud på en lille ø som vores.

Nina Povlsen er forebyggelseskonsulent i Bornholms Kommune, hvor en af hendes opgaver de senest to år har været at arbejde for en grønnere madprofil i øens haller. Sundhedsprofilen for øens beboere viser, at der er brug for at gøre noget: Halvdelen af bornholmerne er overvægtige, 15 procent af dem er svært overvægtige og 17 procent spiser slik og kager mindst fem gange om ugen.

− Jeg tror gerne, folk vil spise sundere, hvis det er nemt. Så det skal være nemmere at vælge det sunde − også i idrætshallen. Vi slipper ikke af sted med at forbyde slikposer, men det sunde alternativ skal være mest tiltrækkende.

Frem på disken med det sunde

At der er kunder til sundere mad i hallen, hvis den er synlig, er også erfaringen i Haderslev Idrætscenters café, der har droppet salg af slush ice, burgere og pomfritter og ændret indretning, så salat og sportsboller er det første, kunderne ser, mens slik og sodavand er gemt mere af vejen.

− Omsætningen faldt lidt men generelt har kunderne taget godt imod, fortæller Rikke Sandbjerg, der er uddannet professionsbachelor med speciale i fysisk aktivitet og arbejder i cafeen i Haderslev Idrætscenter.

Kost- og ernæringsfaglige i hallerne

I mange idrætscentre drives cafeen af personale uden kost- og ernæringsfaglig baggrund. Projektleder Anders Seneca fra DGI-huse og haller håber, at projektet vil være med til at højne de kostfaglige kompetencer:

− Jeg håber, projektet kan animere til at opkvalificere det nuværende personale eller endnu bedre: til at ansætte mere kost- og ernæringsfagligt personale. For det er der brug for, siger han.

FAKTA

Sundere mad i idrætslivet

Et treårigt projekt skal fremme en sund, attraktiv og tidssvarende madkultur i idrætslivet og trække nye brugere til idrætscentrenes cafeer.  Et nyt madkoncept og ny indretning af cafeerne skal gøre den sunde mad indbydende og mere synlig.

  • 30 idrætshaller er udvalgt til at deltage. De fem som fyrtårne. De får hjælp til indretning, personalet uddannes i ernæring, madkvalitet og opsøgende salg. Hvert fyrtårn får 250.000 kr. fra projektet, og kommunen skal bidrage med samme beløb.
  • 25 haller deltager som frontløbere og arbejder med de dele af det nye koncept, der passer til de lokale forhold. Kommunen bidrager her med mindst 60.000 kroner.
  • Målet er, at der om tre år skal arbejdes systematisk med sundere mad på 75 idrætsfaciliteter.

Projektet ledes af DGI-huse og haller. Kræftens Bekæmpelse, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen og Fødevarestyrelsens Alt Om Kost-rejsehold, der yder ernæringsfaglig rådgivning. Projektsummen er godt 10 mio. kr.

Fødevarestyrelsen har udgivet bogen 'Mad i idrætshaller'

www.fvst.dk