Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sundhed peger alle veje

  • Signe Kierkegaard Cain og Mette Jensen  [ tekst ] | Scanpix  [ foto ]
    Signe Kierkegaard Cain og Mette Jensen [ tekst ] | Scanpix [ foto ]

Pædagogerne skal tænke børnenes sundhed ind i det pædagogiske arbejde. Medarbejdere på bosteder skal inddrage brugerne i madlavningen. Og de ansatte i ældreplejen får også i stigende grad sundhedsfremme som en arbejdsopgave. Det er konsekvensen, hvis anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker skal følges og kommunerne i langt højere grad end tidligere skal tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind i alle kommunens forvaltninger.

I praksis betyder det, at pædagogen, hjemmehjælperen og mange andre ansatte i kommunen skal integrere viden om kost, motion, alkohol m.v. i deres daglige arbejde. Det skal de klædes på til. Og her spiller professionsbachelorer i ernæring og sundhed via deres job som sundhedskonsulenter (forebyggelseskonsulenter, kostvejledere, kliniske diætister el.lign.) en afgørende rolle.

− Professionsbachelorer i ernæring og sundhed har den styrke, at deres viden er evidensbaseret, og de ved, hvilke indsatser der virker. De kan for eksempel hjælpe med at rydde ud i nogle af de myter, der er i medierne om kost, ernæring og vægttab. De skaber kvalitet, og de er med til at professionalisere kommunens indsats i forhold til mad, måltider og overvægt, siger Karen Karlsson Eriksen, der er konsulent i ‘Center for Forebyggelse i praksis’ i KL.

Både drift og strategi

Hun peger på, at professionsbachelorerne både kan formidle viden til kommunens frontmedarbejdere og bidrage på det strategiske plan over for politikere og kommunale ledere.

Det kan dog være en kæmpe opgave at få frontpersonalet til at ændre praksis og forstå, at man som medarbejder generelt kan spille en stor rolle for de valg, borgeren træffer i forhold til sundhed, mener hun.

− Vi kan se, at kommunernes kapacitet i forhold til at arbejde med pakkerne afhænger meget af, om medarbejderne kan se værdien − og det gælder både på et politisk niveau og ude hos de medarbejdere, der skal implementere anbefalingerne i praksis.

Karen Karlsson Eriksen understreger, at implementeringen af pakkerne i høj grad er en øvelse i at nedbryde siloer.

− Arbejdet med sundhedsfremme går på tværs, og man skal dele ansvaret. Nogle gange hører en anbefaling i en forebyggelsespakke måske naturligt hjemme i én forvaltning, men skal i praksis udføres i en anden. Det handler om en fælles forståelse og respekt for hinandens fagligheder og for, at sundhedsfremme går på tværs af forvaltningerne.

Artiklen er en redigeret version af en artikel i Ernæring & sundhed, marts 2015


Sundhed skal af og til gradbøjes en smule

Dorte Sørensen - sundhedskonsulent i Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune har generelt set taget godt imod forebyggelsespakkerne. Men det er afgørende, at implementeringen af pakkerne bliver en integreret del af medarbejdernes arbejde, understreger Dorte Sørensen.

− Vi har snakket om, at anbefalingerne i pakkerne, ikke skal være mål i sig selv, men en del af det arbejde, vi i øvrigt laver i kommunen. De skal ikke blive en ekstra opgave.

Dorte Sørensen er med til at formidle indholdet i forebyggelsespakkerne til alle de involverede forvaltninger i Gladsaxe Kommune.

− Vi ser på, hvilke af pakkernes anbefalinger der er relevante for den enkelte forvaltning. Og så har vi kortlagt, hvilke vi allerede lever op til, og hvad vi skal gøre fremover.

I Gladsaxe Kommune er der madordning i alle daginstitutioner, og alle skoler har en kantine med fælles retningslinjer. Derfor har man også allerede været igennem en omstilling − for eksempel i forhold til pædagogernes syn på maden i vuggestuer og børnehaver:

− Da vi indførte madordningen i 2009, var pædagogerne bekymrede for, om det ville være skidt for børnene, at de ikke længere fik en hilsen med hjemmefra i form af madpakken. Og de frygtede, at madordningen ville tage tid fra det pædagogiske arbejde. Det er der blevet arbejdet med, og i dag giver pædagogerne udtryk for, at det giver mening med en madordning, fordi et fælles måltid betyder, at der kan arbejdes med dannelse.

På skoleområdet kan det derimod opleves som en ekstra opgave, når sundhed skal tænkes ind i det daglige arbejde.

− Nogle gange er det nødvendigt at gradbøje Sundhedsstyrelsens syn på sundhed en smule, for forebyggelsen skal understøtte den måde, man arbejder på i forvejen.

− Det er ikke altid, at medarbejderne i den afdeling, man kommer ud i, synes, det er vigtigt. Det kan for eksempel være en døgninstitution, hvor man har fokus på, at de unge bliver stoffri, og så synes man ikke, at mad og ernæring er så vigtigt. Her er det rigtig vigtigt at respektere den enkeltes arbejde og ikke trække forebyggelsesindsatsen ned over hovedet på folk, siger hun.


Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken hver gang

Bettina Belmann Mirasola - sundheds- og forebyggelseskonsulent i Job & Velfærd i Viborg Kommune

Sammen med kommunens sundhedspolitik og sundhedsaftalen med regionen er forebyggelsespakkerne det grundlag, vi arbejder ud fra, siger Bettina Belmann Mirasola, der er ansat som en af tre sundhedskonsulenter i Viborg Kommune.

− Vi samarbejder på tværs af forvaltninger og fagområder om forskellige indsatser i forhold til anbefalingerne og det, der er prioriteret politisk. Derfor bruger vi meget tid på at lære de andre forvaltninger og afdelinger at kende, så de ved, hvad de kan bruge os til − og omvendt, siger hun.

I Viborg inddrages forebyggelsespakkerne både i drift og strategisk arbejde.

Eksempelvis er en arbejdsgruppe i gang med at udarbejde en strategi for overvægt i kommunen. Her deltager Bettina Mirasolas kollega og ansatte i børne- og ungeforvaltningen, og anbefalingerne i forebyggelsespakken ‘Overvægt’ er en del af strategien. Også ‘Mad og måltider’ og ‘Fysisk aktivitet’ bliver tænkt ind i strategien mod overvægt.

Bettina Bellman Mirasola og hendes kolleger arbejder også med at tænke forebyggelsespakkerne ind i madservice til ældre borgere og med at sikre sund mad i idrætshaller. Ligesom de arbejder bredt med forebyggelsespakkerne ‘Tobak’ og ‘Mental sundhed’.

− Forebyggelsespakkerne er et godt redskab til at finde ud af, hvilke nye områder der skal satses på. Men vi indarbejder også pakkernes anbefalinger i de tiltag, der allerede er i gang.

Når sundhedskonsulenterne er på besøg rundt om i kommunen, fortæller de, at de arbejder ud fra forebyggelsespakkerne.

− Folk synes generelt, det er spændende, men der er en del, som ikke kender til pakkerne. Så forklarer vi, hvad de går ud på, og hvordan vi kan samarbejde om indsatserne.

Bettina Bellman Mirasola oplever, at forebyggelsespakkerne er en god støtte på mad- og måltidsområdet.

− Pakkerne samler erfaringerne på området, der er inspiration og links til yderligere læsning, og det gør, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

En del af hendes arbejde er at styrke andre faggruppers viden om mad og måltider, og det er meget vigtigt, at forstå deres kerneværdier og opdyrke gode relationer, så ingen føler, at der bliver trukket noget ned over hovedet på dem, siger hun.

− Det handler om at bygge bro mellem det, der står i forebyggelsespakkerne, og de konkrete tiltag i kommunen, så pakkerne kommer i spil, og anbefalingerne bliver til virkelighed.


Vi tænker ‘pakkerne’ ind i det, der er i gang

Susanne Nygaard Jensen - cheføkonoma for alle køkkener på plejeområdet i Kolding

Hos os tænkes forebyggelsespakken ‘Mad og måltider’ ind i de tiltag, vi allerede har sat i gang, siger Susanne Nygaard Jensen og fortæller, at man på ældreområdet udarbejdede mad- og måltidshåndbøger tilbage i 2007. Håndbøgerne er lavet i forskellige udgaver målrettet for eksempel dagcentre og plejecentre.

− De bliver opdateret en gang om året, og her er anbefalingerne i forebyggelsespakken nu indarbejdet.

I Kolding har de uddannet 100 måltidsambassadører, som løbende får efteruddannelse, så de er opdateret på den nyeste viden, også den viden, der ligger i forebyggelsespakken.

− Forebyggelsespakken er ikke noget, vi ser isoleret på. Vi har meget i gang på mad- og måltidsområdet, så indholdet i pakken indarbejdes løbende og bliver en del af det, siger Susanne Nygaard Jensen.

Omlægning til økologi og en begrænsning af madspildet er to af de mange ting, der arbejdes med i Kolding. Samtidig skal måltidet gøres til en god oplevelse − for eksempel har man på loppemarked købt gamle ting, der kan sætte gang i de ældres gode minder. Sidste år vedtog Kolding Kommune en mad- og måltidspolitik, der er med til at ‘sprede viden’ i kommunen.

− Vi er blevet opmærksomme på, at mange af de ting, vi gør på ældreområdet, har de også brug for i hjemmeplejen. De vil for eksempel gerne have viden om nudging, eller om hvordan man i højere grad kan sørge for at tilbyde mellemmåltider. Derfor arbejder vi på at lave en miniudgave af mad- og måltidspolitikken, som ansatte i hjemmeplejen kan have med i lommen, siger Susanne Nygaard Jensen.

I Kolding bliver man bedre og bedre til at arbejde på tværs af forvaltninger, som forebyggelsespakkerne lægger op til. I et projekt om økologi, som er i gang på ældreområdet, bliver professionsbachelorer i ernæring og sundhed fra sundhedsforvaltningen for eksempel inviteret med:

− De kommer gerne, og de synes, det er dejligt at opleve køkkenmedarbejdernes begejstring. De har f.eks. undervist os i nudging, og generelt møder de op med en masse begejstring og viden.

FAKTA

 

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Der er 11 ‘pakker’ i alt. Foruden Mad og måltider og Overvægt handler de om seksuel sundhed, mental sundhed, fysisk aktivitet, alkohol, tobak, stoffer, hygiejne, indeklima og solbeskyttelse.

www.sum.dk − søg ‘forebyggelsespakker’

Center for Forebyggelse i praksis

Etableret i 2013 i KL efter bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Centret skal hjælpe kommunerne med at implementere anbefalingerne i forebyggelsespakkerne og skabe større ensartethed og højere kvalitet i kommunernes sundhedsfremme og forebyggelse.

www.kl.dk/forebyggelseipraksis

Erfaring med pakkerne

www.si-folkesundhed.dk − søg ‘forebyggelsespakker’