Kontakt

Mad- og måltidskonsulentKaren Leth

T: 3163 6606
E: kdl@kost.dk

Sundhedspolitik

Hensigten med en sundhedspolitik er at bidrage til fremme af beskrevne målgruppers sundhed, trivsel og velbefindende. Sundhedsfremme kan involvere både kost, rygning, alkohol, motion, fedme, ulykker, stofmisbrug, trafik, seksuel sundhed, arbejdsmiljø, handlekompetencer, natur, sociale miljø, fysiske rammer, kroniske sygdomme.

Hvad er sundhed?

I mange sundhedspolitikker refereres til WHO som inspirationskilde i forhold til forståelse af begrebet sundhed. WHO definerer sundhed således:

”En tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener”

Hvad indeholder en sundhedspolitik?

  1. Institutionens definition af sundhed og sundhedsfremme.
  2. Formålet med sundhedspolitikken: Hvad ønsker institutionen at opnå med sundhedspolitikken?
  3. Konkrete handlingsplaner: Hvad skal der sættes i værk, hvornår skal det ske, og hvem har ansvaret for at gøre hvad?
  4. Forankring: Organisatorisk – f.eks. hvor skal sundhedspolitikken høre til – i samarbejdsudvalget eller sikkerhedsudvalget? Økonomisk – f.eks. hvor mange midler er der til at udmønte sundhedspolitikken?
  5. Evaluering af sundhedspolitikken. Hvornår og hvordan skal den evalueres?

Om udarbejdelsen af en sundhedspolitik?

Det er en tidskrævende proces at udarbejde og implementere en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken skal afspejle institutionens holdninger og visioner. Jo mere alle institutionens parter involveres, jo større sandsynlighed er der for et godt resultat. En sundhedspolitik er et dynamisk værktøj, som skal udvikles hele tiden.

Hvilke fordele er der ved en sundhedspolitik?

  • Den synliggør den givne institutions holdninger og tiltag i forhold til fremme af sundhed.
  • Den kan fungere som en plan for konkrete sundhedsfremmende aktiviteter, hvis formål er at ændre sundhedsadfærden på specifikke områder. At bidrage til koordinering af eksisterende indsatser og sammenhænge mellem disse.
  • Den kan støtte integration mellem livsstil, socialt ansvar og arbejdsmiljø.
  • Den kan have PR-værdi både internt og eksternt i forhold til den givne institution. 
     
Kilde
F. Kamper-Jørgensen, G. Almind. ”Forebyggende samfundsarbejde” Munksgård. 2009.
A.K. Arrestrup. T. D. Due, F. Kamper-Jørgensen. ”De kommunale sundhedspolitikker i Danmark – en kortlægning 2007.