Sundhedsreform: Mangler ambitioner om forebyggelse

Forslag om sundhedsreform

Væk med regionernes politikere, flere behandlingstilbud tættere på borgerne og ensartede tilbud over hele landet. Sådan lyder hovedpunkterne i regeringens langsigtede udviklingsplan for det danske sundhedsvæsen frem mod 2025. 

Regeringen præsenterede i dag sin længe ventede sundhedsreform. Det helt store ændringsforslag er struktureringen af sundhedsvæsenet: Politiske beslutninger centraliseres, ved at omdanne nuværende regionsråd til forvaltninger, der står for driften af sundhedsvæsenet, mens et nyt organ under Sundhedsministeriet - Sundhedsvæsen Danmark - styrer de overordnede linjer og økonomien. Samtidig skal det nære sundhedsvæsen udbygges med 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal sikre samarbejdet mellem praktiserende læge, sygehus og kommune, så patienten ikke falder ned mellem to stole.

Et af de helt konkrete mål er 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser for især de ældre medicinske patienter - på sigt.. Det skal en ny national kvalitetsplan konkretisere.

Mad og ernæring er en vigtig del af behandlingen

”Det er positivt, at regeringen vil udvikle det nære sundhedsvæsen, med bl.a. en ny national kvalitetsplan og allerede i 2019 vil udarbejde faglige kvalitetsstandarder. Jeg forventer, at der stilles krav om at udbygge de kommunale sundhedshuse og almen praksis med flere sundhedsfaglige kompetencer, som selvfølgelig også gælder flere ernæringsprofessionelle medarbejdere. Det har vi længe efterspurgt. For vi oplever store forskelle i de regionale og kommunale tilbud. Og vi har savnet stærkere tværfagligt samarbejde omkring fx underernærede patienter, KOL- og diabetespatienter, hvor den forkerte eller mangelfulde ernæring kan betyde unødvendige genindlæggelser og forlængede sygdomsforløb”, siger formand i Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, og fortsætter:

”Mad og ernæring bør være en helt naturlig del af behandlingen. Jeg håber derfor, at det tydeligt fremgår i en kommende national kvalitetsplan. Ernæringsterapi vil gavne den enkelte patient, ved at forbedre livskvaliteten og nedsætte dødeligheden, og kan spare samfundet for penge til eksempelvis genindlæggelser, infektioner og rehabilitering. Derfor skal der formuleres konkrete ambitiøse mål for den faglige kvalitet af kost og ernæring. Det bliver utrolig vigtigt, i forbindelse med de bebudede ændringer i sundhedsloven, at få skrevet betydningen af kost og ernæring tydeligt ind her. Og selvfølgelig skal disse mål også understøttes med de nødvendige ressourcer. ”

Forebyggelse er overset

”Når det er sagt, kan jeg dog være bekymret over de manglende politiske ambitioner for forebyggelse af de store folkesygdomme. Dagens regeringsudspil handler om nye strukturer og ensartet kvalitet i behandlingen i det nære sundhedsvæsen. Men det er netop på forebyggelsesområdet, vi virkelig kan sætte ind og gøre en kæmpe forskel, hvis vi skal spare fremtidens borgere og samfundsøkonomi for de helt uoverskuelige store udgiftsposter”, fastslår Ghita Parry.

Næste skridt

Før valget skal der nu indgås en politisk aftale mellem regeringen og dele af Folketinget om den ny sundhedsreform. Det næste store skridt er at oversætte aftalen til lovgivning og få den vedtaget i folketingssalen, som først kan ske efter valget. Regeringen foreslår, at den nye organisering træder endeligt i kraft den 1. januar 2021.

(Artiklen er opdateret 05.02.2019)