Relateret indhold

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sundhedstjek, en ret eller en pligt

  • Kirsten Holm-Petersen og Mette Jensen  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix  [ FOTO ]
    Kirsten Holm-Petersen og Mette Jensen [ TEKST ] Ritzau / Scanpix  [ FOTO ]

− Et sundhedstjek til sårbare mennesker med kognitive handicaps eller psykisk sygdom vil gøre meget gavn. Vi ved, at tjekket opdager sygdomme, reducerer antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger og nedbringer medicinforbruget, siger Thorkild Olesen.

Danske Handicaporganisationer vil derfor gerne gøre sundhedstjekket til en rettighed for en række borgere.

Ulighed i sundhed

De sidste mange år er begrebet ‘sundhedstjek’ til udsatte borgere kommet på dagsordenen − og det på en dyster baggrund. I 2017 viste sundhedsundersøgelser fra Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed f.eks., at middellevetiden for socialt udsatte er 61 år − det vil sige 19 år kortere end de 80 år, som gælder for resten af befolkningen. Andre undersøgelser har i en del år vist, at socialt udsatte har en overdødelighed af kræft- og hjertekarsygdomme.

Undersøgelserne har bragt arbejdet med at udligne ulighed i sundhed i fokus. Det socialpsykiatriske bosted Tangkær har siden 2011 og med et godt resultat tilbudt regelmæssige sundhedstjek til deres beboere. Nogenlunde samtidigt etablerede Danske Handicaporganisationer sammen med Sundhedsstyrelsen et projekt, hvor først Københavns Kommune og siden også Roskilde, Svendborg og Allerød i samarbejde med Egedal i en periode har tilbudt et sundhedstjek til deres udsatte borgere. Kommuneprojektet er blevet evalueret af Cowi, og evalueringen ventes offentliggjort til april.

Kosten skal også i fokus

Der er ingen tvivl om, at Thorkild Olesens hjerte banker varmest for det egentlige helbredstjek, hvor udsatte borgere kan støttes i et besøg hos deres praktiserende læge, hvor lægen kommer hele vejen rundt om borgeren og ikke kun ser på den kroniske lidelse, som måske kan få borgeren til at opsøge lægen. Resultaterne fra de kommunale sundhedstjek underbygger Thorkild Olesens pointe. F.eks. viser erfaringerne fra Roskilde, at 28 procent af de 67 borgere over 30 år, der havde fået foretaget et sundhedstjek, efterfølgende blev henvist til sygehusundersøgelser, hvor man blandt andet fandt forstadier til kræft, hjertesygdom og osteoporose samt tilfælde af KOL og søvnapnø. Mange andre havde (uopdagede) problemer med hørelsen, med hud og hygiejne, med fødderne, med munden eller med leddene.

Men Thorkild Olesen − der taler på vegne af 34 handicaporganisationer med i alt 340.000 medlemmer − er godt klar over, at sundhedstjekket bør suppleres med et fokus på kost og sundhedsfremme generelt.

− Tangkær har gjort det rigtigt godt. De har fået styr på medicineringen hos borgerne, der ellers kan føre til alskens mavetarmproblemer. Vi vil også gerne have diætister mere ind over borgerne. F.eks. ved vi fra undersøgelser, at mennesker i botilbud vejer mere og har en dårligere fysisk tilstand, siger han.

Sundhedstjek med i politiske forhandlinger

Danske handicaporganisationer venter på Cowis evaluering. Før den kommer, ved Thorkild Olesen ikke, hvor hårdt man vil presse på for at gøre sundhedstjekket til en egentlig rettighed fremfor blot et fokusområde.

Samtidig er udsatte borgeres sundhedstilstand et af elementerne i regeringens aktuelle sundhedsreform, som politikerne taler om med nøgleord som ‘nærhed’ og ‘psykosociale tilbud’.

− Jeg håber, at evalueringen fra Cowi kommer tidsnok til, at konklusionerne kan komme med i forhandlingerne om sundhedsreformen. Men jeg håber især, at evalueringen underbygger vores erfaringer, nemlig at sundhedstjekket virker. At det har hjulpet rigtigt mange mennesker til at få en diagnose og en behandling, så de nu kan leve længere. Og at de samtidig har fået en mulighed for at gøre noget ved deres almene sundhedstilstand, selv om jeg godt ved, at det tager længere tid at vise effekten af det, siger Thorkild Olesen.

FAKTA
 

Sundhedsfremme på bosteder

Statens Institut for Folkesundhed har i samarbejde med Cowi fået 315 medarbejdere og 276 ledere på bosteder for mennesker med psykiske vanskeligheder, kognitive forstyrrelser og/eller udviklingsforstyrrelser til at svare på en række spørgsmål ang. deres arbejde med sundhedsfremme. Svarene er samlet i rapporten ‘Monitorering af sundhedsfremmende indsatser på bosteder’, der udkom i september 2018. Rapporten viser f.eks. at:

•  6 ud af 10 medarbejdere vurderer, at kost og ernæring enten i meget høj eller i høj grad udgør et problem/en udfordring hos borgerne.
•  Kun halvdelen af medarbejderne er meget enige eller enige i, at der er en fælles forståelse på deres bosted af, hvad sund kost er.
•  59 % af medarbejderne vurderer, at de har de fornødne kompetencer til at motivere borgerne for sundhedsfremme.

Det fremgår ikke af undersøgelsen, om der er bosteder med en diætist tilknyttet.

Undersøgelsen er udarbejdet for Hjerteforeningen med støtte fra Sundheds- og ældreministeriet.

Monitorering af sundhedsfremmende indsatser på bosteder

Kostvejledning giver vægttab

Et systematisk review fra 2017 viser, at kostvejledning har en effekt på vægttab for mennesker med alvorlig psykisk sygdom. Effekten var større, når vejledningen blev gennemført af en diætist.

Teasdale m.fl. (2017. Solving a weighty problem: systematic review and meta-analysis of nutrition interventions in severe mental illness. The British Journal of Psychiatry, 210, 110–118.

Pearsall et al (2014) Exercise therapy in adults with serious mental illness: a systematic review and meta-analysis. BMC Psychiatry.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed