Svag ernæring hos kræftsyge

Undersøgelse

Kun omkring en ud af tre sygeplejersker holder systematisk øje med vægten hos kræftpatienter. Det viser en undersøgelse af 264 kræftsygeplejersker, som Kost & Ernæringsforbundet har været med til at gennemføre.

Vægttab fører til svækket immunforsvar hos kræftpatienterne. Et svækket immunforsvar betyder, at patienten ikke får det optimale ud af kræftbehandlingen.

Mindre en halvdelen

Undersøgelsen viser også, at mindre en halvdelen af de adspurgte kræftsygeplejersker følger op på de ernæringsplaner, der er lavet for patienten. Argumentet fra sygeplejerskerne lyder, at der så mange andre gøremål, at patientens ernæring først kommer som et punkt langt nede på huskelisten.

Samarbejde

For at kunne løse problemet med underernærede kræftpatienter ønsker sygeplejerskerne sig mere tid, viden og samarbejde med andre faggrupper som diætister for at kunne give patienterne den bedst mulige behandling i en hverdag fuld af travlhed.

- Hvis vi skal kunne forbedre ernæringstilstanden hos kræftpatienterne og styrke deres immunforsvar, kræver det en fælles indsats. Læger, sygeplejersker og diætister skal samarbejde med patienter og deres familier, siger Mie Lauwersen, klinisk diætist i Kost & Ernæringsforbundet.

Mange underernærede

I forhold til nogle kræfttilfælde oplever flere end otte ud af 10 patienter at lide af underernæring.

Kilde