Svar på kronik i Politiken om mad og kroniske sygdomme

Kære Anette Sams,

Mange tak for din kronik i Politiken d. 31. juli, hvor du sætter fokus på, at mad er en altoverskyggende faktor for at forebygge og behandle kroniske sygdomme som fx type 2-diabetes. Vi er helt enige – mad kan mere end at mætte. Det egentlige problem ligger jo i, at omkring hver fjerde med type 2-diabetes ikke får tilbudt hjælp til at ændre spisevaner og få mere motion, selvom om de gerne ville have haft det. Læs mere her

I forhold til behandlingen af type 2-diabetes har Sundhedsstyrelsen lagt sig op ad de gældende nationale anbefalinger for diætbehandling ved diabetes, som fremgår af Fagligt selskab af Kliniske Diætisters (FaKD) Rammeplaner omkring diabetes. ’Rammeplaner’ er et arbejdsredskab, når Kliniske Diætister arbejder med individuelt tilrettelagt diætbehandling.

Sundhedsstyrelsen og FaKD er opmærksomme på, at der gennem den sidste tid er opstået ny viden på området fx fra American Diabetes Association (ADA) og fra European Association for the Study of Diabetes (EASD). Rammeplanen er derfor under revidering. Rammeplanen bliver yderst grundigt udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af cand. scient. klinisk ernæring og kliniske diætister med mere end 20 års erfaring inden for behandling af borgere og patienter med type 2-diabetes. For at svare på dit spørgsmål om der er nogen, der tør tage ansvaret – ja det gør vi.

Når rammeplanen er færdig, vil pointer bliver indarbejdet i Den Nationale Kosthåndbog, som ernæringsprofessionelle fx i de offentlige køkkener vil tilrettelægge maden efter.

Ovenstående er du bekendt med.

Vi må være helt ærlige – din kritik af mad på hospitaler og plejehjem finder vi noget skarpskåret. Du skriver, at vi i Danmark ’tilbyder institutionsmåltider, der bygger på sygdomsfremmende kostprincipper’. Mener du i ramme alvor, at patienter med type 2-diabetes bliver mere syge af den mad, der serveres på hospitaler? Vi er i så fald uenige med dig. Lad os hellere at bruge krudtet på at fremhæve nødvendigheden af en faglig ernæringsplan udarbejdet af kliniske diætister, så måltidet ved anretning bliver så individuelt tilrettelagt som muligt og en aktiv del af patientens behandling – uanset sygdom.

For en god ordens skyld må vi gøre dig opmærksom på nogle faktuelle misforståelser, hvor du skriver, at kliniske diætister ikke har nogen ’nævneværdig sygdomslære og videnskabsteori’. Dette er netop en del af målene for læringsudbytte jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. 

Vigtigst er det dog at fremhæve, at kliniske diætister:

Selvstændigt håndterer at stille en ernæringsdiagnose og påtager sig ansvar for at igangsætte, dokumenterer og evaluerer diætbehandling og ernæringsterapi under hensyntagen til borgerens og patientens livssituation og levevilkår. Samt at vurdere og mestre understøttelse af borgerens og patientens motivation i forbindelse med kostændringer i relation til livssituationen og levevilkår.

Uden denne sundhedspædagogiske tilgang bliver ethvert diætbehandlende budskab vanskeligt at omsætte til livslang handling.

 

Mange venlige hilsner

 

Ghita Parry, Formand for Kost og Ernæringsforbundet og Mette Theil, Formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister.