Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre
Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Institutionen måtte efterbetale 80.000 kr.

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Sygehus letter arbejdsgangen for diætister

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

Indtil i år var det ikke et særsyn at se kliniske diætister gå rundt på Aalborg Universitetshospital med en stak grønne recepter i hånden på udkig efter en læge til at skrive dem under. Og når de fandt en læge at prikke på skulderen, kendte vedkommende ikke nødvendigvis de pågældende patienter.

I dag behøver sygehusets ti kliniske diætister ikke at bruge tid på at jagte læger. Nu kan de selv både udfylde og underskrive de grønne recepter, der er brug for, når patienter udskrives med et behov for sondeernæring eller ernæringsdrikke. Sådan har det været siden årsskiftet, da hospitalets lægefaglige direktør efter et oplæg fra kost- og ernæringsudvalget uddelegerede retten til at ordinere ernæringspræparater til de kliniske diætister.

De mest kvalificerede

Det er en stor fordel, at diætisterne ikke længere skal finde en læge til at skrive under på recepterne, siger sygeplejerske og cand.cur. Lotte Boa Skadhauge, som er udviklingskoordinator for ernæring ved Aalborg Universitetshospital.


− Vores diætister ved præcist, hvilken ernæring patienten har brug for, mens lægerne tit er usikre på, hvad der skal stå på recepten. Dertil kommer, at diætisterne skriver recepterne på computer, hvor lægerne tit skrev dem i hånden, så nu er de lette at læse for alle faggrupper, fremhæver Lotte Boa Skadhauge.

Uddelegeringen både letter arbejdsgangen og giver et kvalitetsløft, fordi diætisterne har den største viden om ernæringsdrikke og sondeernæring.

− Nu har vi de mest kvalificerede til at skrive recepterne og kan bedre sikre, at den enkelte patient tilbydes den rigtige ernæringsbehandling, siger hun.

Diætisten bidrager til et godt patientforløb

Randi Tobberup er en af de diætister, som nu selv underskriver grønne recepter. Det er hun glad for.

− Som klinisk diætist har jeg det største indblik i patientens spiseevne, og med min faglige vinkel ved jeg, hvordan vi tager skridtet videre, så patienten får den nødvendige ernæring. Nu følger jeg opgaven helt til dørs og udskriver en recept med det samme fremfor at skulle forstyrre en læge, siger Randi Tobberup. Ud over at være leder af hospitalets kliniske diætister er hun tilknyttet tre afdelinger.

Hun understreger, at de kliniske diætister også kan vurdere, om en patient har behov for en grøn recept. Det kan være nemt for en læge at sige ‘drik det her’, men måske vil patienten have større glæde af at få ernæringsvejledning af diætisten.

− Lægerne har hverken tid eller mulighed for at udforske en patients ernæringsbehov på samme måde som os. Vi har mere tid sammen med patienten, vi har fokus på, om hun får nok at spise, og vi er trænet i at vurdere, hvilken ernæring hun har brug for. Læger og sygeplejersker dækker derimod alle andre områder, siger Randi Tobberup.

Ernæringsplanen følger med

De grønne recepter udgør en del af det elektroniske ernæringsarbejde, som diætisterne laver i forbindelse med udskrivningen. Det omfatter også en plan for, hvilken ernæring patienten skal have, og hvilken sonde patienten får med hjem. Når en patient udskrives, sendes ernæringsplanen til plejehjemmet eller hjemmeplejen, som med den i hånden kan henvende sig til kommunens egen diætist.

− I ernæringsplanen kan diætisten se, hvilken behandling jeg har sat i gang, og hvilke videre tiltag jeg foreslår. Jeg beskriver f.eks., om patienten skal have et standardpræparat, eller om hun har behov for ét med et højere proteinindhold. Det er heller ikke alle patienter, som selv kan håndtere sondeernæringen, og derfor har de brug for hjælp fra hjemmeplejen, siger Randi Tobberup.

Indimellem er det hende, der ringer til den kommunale diætist. Det kan være, hvis der er behov for at overlevere oplysninger, ud over dem, der står i ernæringsplanen.

− Diætisterne kan også kontakte os, og det gør de, siger Randi Tobberup.

Nem kontakt mellem sygehus og kommune

Det hænder, at Camilla Støvring kontakter Randi Tobberup eller en af hendes kolleger for at sparre med hende om en ernæringsplan. Hun er klinisk diætist ved Madservice Aalborg og har blandt andet haft en borger, som blev udskrevet med et af specialprodukterne inden for sondeernæring, som med tiden gav borgeren diarré.

− Det var uklart, hvorfor borgeren skulle have specialproduktet, og derfor kontaktede jeg diætisten på sygehuset for at høre, om vi kunne skifte til et andet. Det kunne vi godt. Det kan også være, at jeg spørger til indikationen for typen af sonde, f.eks. hvis den munder ud i tarmen, siger Camilla Støvring, der vurderer, at hun har kontakt med en diætist på hospitalet cirka en gang om måneden.

− Diætisterne på sygehuset er gode til at beskrive de ting, vi har brug for at vide. Derfor har vi ikke altid et stort behov for at få uddybet ernæringsplanen. De skriver også tit recepterne på en måde, så det er muligt at skifte til et andet produkt, hvis det bliver nødvendigt på et senere tidspunkt, uddyber hun.

Camilla Støvring og hendes kolleger i det kommunale ernæringsteam er vant til, at borgere, som kommer hjem med en ernæringsplan fra sygehuset, også har en grøn recept. Så det er der ikke noget nyt i. Alligevel peger hun på en forskel.

− Det giver mig en større sikkerhed, at både ernæringsplan og recept er udfyldt af en klinisk diætist, for så ved jeg, at de to ting går hånd i hånd. Men ellers oplever vi ikke den store forskel, for vi har hele tiden haft et godt samarbejde med hospitalet. Andre kommuner har uddelegeret retten til at skrive grønne recepter til deres kliniske diætister, og først når det engang sker i Aalborg Kommune, vil det for alvor lette nogle ting for os, fordi vi så ikke længere skal omkring borgerens praktiserende læge, siger Camilla Støvring.

Recepterne er blevet bedre

Det kræver særlige kompetencer at lægge en god plan for sondeernæring og ændre planen i takt med patientens behov. Netop den opgave er kliniske diætister klædt på til, siger Lotte Boa Skadhauge.

− Kliniske diætister har lært om sondeernæring i deres grunduddannelse. Derudover sidemandsoplærer vi nye diætister, herunder hvordan vi udskriver patienter på en god måde. Vi har også undervisning, temadage og workshops, blandt andet med repræsentanter fra os på sygehuset og kommunerne, så de ved, hvordan vi gør, og vi kan høre, hvordan de oplever samarbejdet, og hvordan vi løbende kan forbedre det, fortæller udviklingskoordinatoren.

Randi Tobberup ser også uddelegeringen som en naturlig del af diætistens arbejde.

− Vi har altid lavet den faglige udredning af patienterne, så den eneste forskel er, at vi nu sætter vores egen signatur på, fremfor at få en læge til at skrive under på recepterne.

Ordningen har hverken ført til hurtigere helbredelse eller færre genindlæggelser. Og det er der en god grund til.

− Hospitalets ernæringsindsats er god, og den har vi ikke ændret på. Vi har også hele tiden haft et godt samarbejde med kommunerne. Men recepterne er blevet bedre, da diætisterne er inde i lovgivningen og kan skrive både navn og dosering på produktet på recepten, siger Lotte Boa Skadhauge.

Det letter desuden arbejdsgangene og øger patientsikkerheden.

FAKTA
 

Diætisterne har ansvaret på Aalborg Universitetshospital

•  Patienten skal være henvist til en klinisk diætist fra en afdeling på Aalborg Universitetshospital.
•  Den kliniske diætist skal dokumentere ordinationen, det vil sige produktet og mængden, i patientens journal.
•  Den kliniske diætist skriver sit autorisationsnummer på blanketten.
•  Produkterne omfatter ernæringspræparater, der er godkendt til tilskud af Lægemiddelstyrelsen og tilbehør til sondeernæring, f.eks. ernæringssonder, ernæringssprøjter, ernæringssæt og leje af ernæringspumper.
•  Delegationen indskrænker ikke lægernes ordinationsret.
•  Delegationen er underskrevet af lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt.

 

FAKTA
 

Retten til uddelegering

Det er lægens ansvar at vurdere behovet for et ernæringspræparat og ordinere det på en ‘grøn recept’. Lægen kan uddelegere ansvaret til en anden autoriseret sundhedsperson, eksempelvis en klinisk diætist.

www.retsinformation.dk − søg efter
•  vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring mv. )
•  vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp

 

SYNSPUNKT
 

 

Lægeforeningen: Uddelegeringen i Aalborg giver mening

Lægeforeningen ser positivt på den nye måde, Aalborg Universitetshospital organiserer arbejdet med grønne recepter på. Formand Andreas Rudkjøbing kalder det et eksempel på meningsfuld arbejdsdeling.

− Fra lægeside har vi tillid til, at diætisterne selvstændigt kan vurdere, om der er grundlag for en grøn recept, og en mere smidig arbejdsgang som i Aalborg sparer tid for både læger og diætister. Det er fint, at loven giver denne mulighed for at delegere, og hvis man på andre sygehuse overvejer denne model, så ser vi positivt på det, siger han.

Det flugter med, at Lægeforeningen for snart tre år siden efterlyste en modernisering af reglerne om tilskud til ernæringspræparater. Det skete i en henvendelse til Sundhedsministeriets udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Her pegede Lægeforeningen samtidig på, at kliniske diætister har fagligt grundlag for at vurdere patienternes behov for disse ernæringspræparater, og at det derfor er oplagt, at de også tager stilling til, om en patient kan få tilskud.