Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Ta' en lille bid til...

Ernæringsassistent Elsebeth Gisselmann og køkkenleder Edith Westensee kører formiddag og eftermiddag rundt på hæmatologisk afdeling, hvor patienterne har sygdomme i blod, lymfesystem eller knoglemarv – størstedelen i form af kræftlidelser. De henvender sig personligt til hver enkelt med tilbud om lidt sødt, et stykke frugt, en lille anretning, proteindrik, yoghurt, is, drikkevarer eller andet, der kan lokke en ekstra bid i de svært syge patienter.

Tværfaglige hensyn

Denne formiddag er det Edith Westensee, der forsigtigt stikker hovedet indenfor på hver enkelt stue, nøder og kræser om den enkelte.

Inden hun kontakter patienterne, har hun været i tæt dialog med plejepersonalet, for der er mange hensyn at tage. Måske er en patient døende og skal ikke have besøg. Andre faster inden behandling eller har været gennem stamcellebehandling, der betyder, at der ikke må serveres f.eks. mad med krydderurter, blødkogte æg, delikatessevarer og skimmeloste grundet risikoen for bakterier.

Mad er højdepunkt

På en tomandsstue fortæller Edith Westensee Jens Jakob Mortensen om dagens tilbud.

– Jeg har sådan nogle små nougathjerter. Har du lyst til at prøve dem?

Lidt nølende hopper Jens Jakob med på ideen. Den 17-årige unge mand har lymfekræft og har været indlagt i flere måneder – og den professionelle omsorg, han får med maden, er med til at holde modet oppe.

– Maden er jo højdepunkter i løbet af dagen. Generelt er hospitalsmaden lidt rettet mod ældre mennesker, synes jeg. Madomsorgspersonerne er gode til at presse på og finde nye ting. Jeg har fået chokopops og guldkorn og trestjernet salami, fortæller han med et skævt smil, der antyder, at han er med på, at det ikke er de sundeste valg. Men bedre end ingenting, når det handler om at lokke energi og protein i småtspisende.

Omsorg får mere til at glide ned

De to madomsorgspersoner har været i sving siden starten af 2009. Og Edith Westensee er ikke i tvivl om, at de daglige rundture har effekt.

– Jamen, tidligere lavede vi typisk fire små ’surpriser’ hver dag. Og mange gange kunne vi smide dem ud dagen efter. I dag laver vi 16, der bliver spist. Det samme gælder proteindrik, som vi kommer af med meget mere af, fortæller hun.

Både hun og Elsebeth Gisselmann peger på, at den personlige kontakt er

afgørende for at lokke mere mad i patienterne. Dernæst har det betydning, at patienterne kan se udbuddet på vognen. Og at alt kommer i meget små portioner.

– Hvis patienten trækker på det, viser jeg, at det ikke er så voldsomt og siger ”Spis det, du kan – og lad resten stå”! Så er der mange, der er med, forklarer Elsebeth Gisselmann.

Lægerne skal på banen

Kostkonsulent Helle Brygger Rasmussen er tovholder på projektet og har sammen med en psykolog og en klinisk sygeplejespecialist været med til at klæde Edith Westensee og Elsebeth Gisselmann på til den tætte kontakt med patienterne. Hun fortæller, at en projektrapport er undervejs. Den skal blandt andet vise, om den ernæringsmæssige effekt kan dokumenteres.

Helle Rasmussen mener, at der er brug for at forstærke indsatsen yderligere og gøre den endnu mere tværfaglig i fremtiden.

– Lægerne skal i langt højere grad lægge deres autoritet bag budskabet om, at maden er en del af behandlingen. Det har de ikke nok fokus på i dag. Jeg tror, det kunne få patienterne til at spise mere, siger hun.

Hun peger samtidig på, at patientgruppen på hæmatologisk afdeling er svært syge, så ’træerne vokser ikke ind i himlen’ med denne gruppe rent ernæringsmæssigt. De bløde værdier er væsentlige i projektet, og der er ingen tvivl om, at madomsorgspersonerne har stor betydning.

– Oplevelsen af at blive kræset om og være noget specielt er helt afgørende. Det er en helle og en lise for patienterne, at få besøg af madomsorgspersonerne, siger Helle Brygger Rasmussen.

Nye projekter på vej

På Århus Sygehus er der bevilget treparts-midler til endnu et projekt, der skal undersøge den ernæringsmæssige effekt af madomsorgspersonernes indsats på afdelinger med knapt så syge patienter.

Der skal fristet lokkes og nødes... hvis der skal forebygges

Omkring en tredjedel af de indlagte på danske sygehuse er underernærede. Det er langt overvejende ældre, der er ramt. Dermed er der udsigt til forværring af problemet de kommende år, hvor antallet af gamle vil stige markant. Gruppen af danskere over 65 år vil i løbet af de næste ti år vokse med 200.000.

Under sygdom stilles særligt høje krav til immunforsvaret, hvis patienten skal hele og genvinde kræfterne. Underernæring har derfor store omkostninger menneskeligt som økonomisk. Tilstrækkelig ernæring vil omvendt mindske risikoen for komplikationer, gøre patienterne hurtigere raske og nedsætte dødeligheden. Det skønnes, at der årligt kan spares en mia kr. på sygehusbudgetterne, hvis patienterne får den næring, de har brug for.

Sundhedsstyrelsen har arbejdet med underernæringsproblematikken via indsatsen Bedre mad til syge. Erfaringerne viser, at systematisk screening, dokumentation og information er vigtigt i en optimal ernæringsindsats. Desuden skal tilbuddet passe til den enkelte patient – og serveres med omsorg og opmærksomhed. Det kræver en tværfaglig indsats.

 

Kanonsucces på hjul

På Aalborg Sygehus har en kræsevogn i flere år været fast bestanddel på Infektionsmedicinsk Afdeling. Vognen er ifølge afdelingssygeplejerske Jytta Mølgaard en kanon succes. Rygtet om vognens ankomst går fra mund til mund eller via mobiletelefon patienterne imellem.

Kræsevognen var i første omgang et halvårligt projekt, der udsprang fra centralkøkkenet, hvor et forsøg med energitæt is satte fokus på mellemmåltiderne.

– Kostregistreringer viste, at det ikke stod godt til, konstaterer kostkonsulent Marie Nerup Mortensen, der derfor tænkte videre i forbedring af mellemmåltiderne og fik ideen til kræsevognen. Vognen femdoblede omsætningen af proteindrik og mindskede antallet af patienter, der fik 50 procent eller derunder af deres behov for energi. Derfor er det planen at udbrede ideen til andre afdelinger.

– Og andre dele af landet, tilføjer Marie Nerup Mortensen, der er med i udviklingen af en optimal vogn til ’kræseriet’.

– Det bliver en stilren vogn, hvor maden er gemt væk, men der er et udstillingsvindue, hvor man kan se, hvad vi serverer.

Aalborg Sygehus har samtidig arbejdet med screening, måltidsmiljø, undervisning af personalet og har højnet madkvalitet gennem projekt MORE. Det har resulteret i, at antallet af patienter, der får mindst 75 procent af deres behov for energi, er steget fra 70 til 85 procent. Og 60 procent, mod tidligere 34, får mindst 75 procent af behovet for protein.

Klinisk sygeplejespecialist Mette Holst, der har haft fokus på underernæring i en årrække, pointerer, at problematikkerne kræver en indsats på mange fronter og fra alle faggrupper.

– Men med en multimodal indsats KAN det lykkes! Konstaterer hun.

Læs mere

Bedre mad til syge, Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk – søg ’bedre mad til syge’

Artikler i Køkkenliv:

• Mad til mennesker (MORE), 1/2010

• Sundhed i verdensklasse og Måltidspiloter støtter småtspisende, 10/2009

• Fra superdelikat til medicin, 2/2009

• A la carte virker, patienterne spiser mere, 7/2008

• Mad med omsorg, tak, 13/2005