Tænk altid maden med

Forskning viser, at socialt udsatte er udfordret på sundheden. Mange har overvægt eller undervægt eller er fejlernæret. Det betyder, at livsstilssygdommene ofte føjer sig til de udfordringer, de har i forvejen: handicaps, psykisk sygdom, hjemløshed og misbrug, og det giver en markant dårligere trivsel og en levealder, der ligger 15-20 år under gennemsnittets.

Mad og måltider er en kerneopgave

Men sådan behøver det ikke at være. Erfaringerne viser, at vi ved at prioritere mad og måltider og lade dem være en fast del af hverdagen og et led i behandlingen kan forbedre både sundheden, trivslen og udviklingen hos socialt udsatte børn og voksne.

− Måltider kan være nøglen til bedre psykisk og mental sundhed hos socialt udsatte. Vi kan se, at de bosteder, der tager fællesskabet omkring måltidet alvorligt, opnår en langt bedre trivsel hos brugerne. Derfor bør mad og måltider være en kerneopgave og en kompetence for alle, der arbejder med sociale indsatser, siger forbundets formand, Ghita Parry.

Nogle steder er de godt i gang. Men der er også steder, hvor der er langt fra de gode intentioner til en hverdag, der sikrer bedre liv gennem sund mad og gennemtænkte måltider. Hvor maden tilberedes af socialpædagoger uden køkkenfaglige og ernæringsmæssige kompetencer, hvor personalets vaner frem for viden om ernæring styrer måltiderne, hvor der er andre og mere akutte opgaver, der skal løses i en travl hverdag, og måltiderne snarere er en praktisk foranstaltning end en del af det pædagogiske arbejde.

Det var baggrunden for, at Kost og Ernæringsforbundet i august inviterede en række af landets eksperter på socialområdet til en faglig workshop.

Målet med workshoppen var at finde frem til et nationalt afsæt for, hvordan mad og måltider kan gøres til en integreret del af behandlingsarbejdet. Og der blev blandt andet peget på, at mad og måltider er med til at skabe relationer, at det skal gøres attraktivt at tage ansvar for mad og måltidskulturen på institutioner og bosteder, og hvordan der kan arbejdes på tværs af faglighed på stederne og skabes et fælles sprog. Der var samtidig et ønske om at dele viden − f.eks. ved at lave en fælles værktøjskasse og oprette et rejsehold. Endelig var der enighed om, at der var brug for en ledelsesmæssig prioritering − og at den blandt andet kan fremmes ved at gøre mad og måltider til et opmærksomhedspunkt for det socialfaglige tilsyn.

Socialminister vil nærstudere anbefalingerne

Arbejdet i workshoppen blev samlet i syv anbefalinger til socialministeren, som hun tog særdeles positivt imod.

− Jeg er overbevist om, at bedre ernæring og fællesskab omkring måltider kan forbedre sundhed og trivsel og give udsatte børn og voksne bedre livsvilkår. Men mange sårbare familier og mennesker på botilbud har store udfordringer i hverdagen, som gør det svært at prioritere sund kost og sociale netværk. Derfor er jeg glad for anbefalingerne. De sætter fokus på en vigtig dagsorden, sagde Astrid Krag, der samtidig spurgte efter ‘de gode eksempler’ − og fik et kort rids af projektet 360 grader på Godhavn, som forbundet har deltaget i. Og om OK-fonden, hvor mad og måltider kom i fokus på to sociale institutioner.

− Nu skal jeg jo hjem og nærstudere anbefalingerne. Som I peger på, så er det er jo også interessant for mine kolleger i fødevareministeriet og sundhedsministeriet. Det var også derfor, jeg spurgte ind til det med kommunerne, om der er nogle, der er godt i gang.

− Jeg synes der er mange ting at tage ved lære af her, uden at jeg lige vil slå ned på én konkret ting.  

Læs også

Social ulighed i sundhed og sygdom, 2020
www.sst.dk

Mad og måltider giver ro og rytme.
Kost, ernæring og sundhed 9/2018

Hårfin grænse mellem omsorg og kontrol,
Kost, ernæring og sundhed 3/2020
www.kost.dk/socialeinstitutioner