Tag ordet

Bliver jeg fyret? Indkaldt til kammeratlig samtale? Er jeg illoyal?

Frygten for at ytre sig kritisk om sin arbejdsplads er markant. De seneste tal fra FTF viser, at 60 procent af offentligt ansatte er bange for at ytre sig. I 2010 var tallet 50 procent. Med andre ord: Frygten stiger.

Det vidner om en kultur på arbejdspladserne, hvor det desværre ikke er legitimt at sige til og fra, lyder det fra Helle Hjort Benz, advokat i FTF. Tværtimod.

− Medarbejderne oplever, de bliver talt ned. Affærdiget. Hvis de rejser en kritik, bliver de mødt med udsagn i retning af: “Det gider vi ikke høre på” eller “Det fører ikke til forandringer”, forklarer Helle Hjort Bentz.

Alle holder mund

Problemet er, at det har affødt en dominerende tavshedskultur, som eksperterne kalder det. En kultur, hvor ingen tør sige noget. For medarbejderne har jo både set og oplevet konsekvenserne: De direkte reaktioner i form af advarsler og fyresedler, men også de indirekte i form af degradering, manglende tillæg med mere.

For alt tyder på, at der reelt er noget at være bange for.

− Der er desværre ingen tvivl om, at frygten har hold i virkeligheden. Folketingets Ombudsmand har i årevis haft fokus på området og har taget mange sager op. Ved en tidligere høring i Retsudvalget på Christiansborg har en af afdelingscheferne udtalt, at “de offentligt ansatte er skræmte”. Skræmte. Det er ikke en udtalelse, der kan misforstås, pointerer hun.

Lyt til medarbejderne

Lederne skulle derfor lytte mere til deres medarbejdere. Lytte til, hvordan mange oplever konsekvenserne af de voldsomme besparelser, der har været i det offentlige. Lytte til de forslag, medarbejderne ofte har.

− Langt de fleste medarbejdere er faglige ‘om en hals’. De ønsker at gøre en reel forskel, noget der har haft trange kår i de her sparetider. Hvis de har forslag til, hvad og hvordan ting kan gøres bedre, burde cheferne hilse det velkomment. For kritik kan føre til forandring.

Mange arbejdsgiveres respons er, at medarbejderne først bør fremføre deres kritik internt − for eksempel til deres chef eller tillidsrepræsentant. Det er Helle Hjort Bentz enig i.

− Men når arbejdsgiverne siger det, så skal de også respektere kritikken, når den kommer, understreger hun og pointerer, at det ikke er et juridisk lovkrav, at en medarbejder først fremfører sin kritik internt. Tværtimod.

− Men det er der flere, der tror. 

Voldsom uvidenhed

Hun peger dermed på endnu en af de centrale konklusioner i FTF’s undersøgelse af ansattes ytringsfrihed − eller manglen på samme. En udbredt uvidenhed om, hvad man må og ikke må. Dette til trods for, at der ellers har været sat fokus på det igennem snart mange år fra både Folketingets Ombudsmand og Justitsministeriet samt en række faglige organisationer.

− Det er fortvivlende, at det stadig står sløjt til, siger hun.

Tag ordet

Det fik FTF til i efteråret at udsende en ny guide om reglerne for ytringsfrihed. Og den skal ikke samle støv, som utallige andre vejledninger. Der skal gøres et større stykke arbejde med at udbrede de vise ord. Og den opgave hviler på både medarbejdere og ledere.

− Det handler om at opfordre til et samarbejde og fremdyrke en kultur baseret på, hvad nogen for nylig har kaldt: Ytringstryghed, siger Helle Hjort Bentz.