Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

Tag stafetten, øg sundheden

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

'Sæt fokus på kost og ernæring, vi har ikke råd til at lade være. For vores  egen sundheds skyld, for fællesskabets skyld og for samfundets skyld. Og hvis politikerne ikke har øje for det, så er det jer kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, der har stafetten. I må råbe os op, lyder opfordringen. Fokus på kosten kan nemlig være med til at mindske ulighed i sundhed, højne livskvaliteten og give fylde til fællesskaberne.'

Vi skal ændre de små vaner i hverdagen

I knokler hver dag for at øge livskvaliteten for mange og højne danskernes sundhed, lyder det til forbundets medlemmer fra sundhedsminister Astrid Krag. Ministeren ser bedre kostvaner som et meget vigtigt middel til øget livskvalitet og mindre ulighed.

− Kost og ernæring har stor betydning for vores sundhed. Bedre kost kan mindske uligheden, skabe øget livskvalitet og give flere sunde leveår for danskerne. Det er forfærdeligt trist, når mennesker dør for tidligt på grund af dårlig kost. Derfor skal kost og ernæring indgå i arbejdet med at skabe flere sunde vaner for både børn, voksne og ældre, og kommunerne spiller en helt central rolle her, fordi de er borgerne nærmest.
Der skal fokus på de små ting i dagligheden, hvor det er muligt at ændre nogle vaner, så vi kan leve lidt sundere i morgen, end vi gør i dag. Her er oplysningskampagner, dialog og inddragelse afgørende for at skabe forandring. Jeg ser positivt på erfaringerne med eksempelvis sundhedsambassadører i institutioner, madskoler for børn og unge samt diætister, der tilbyder vejledning til borgere.

− Regeringen lancerede sidste år en forebyggelsespakke om sund mad og måltider og har nu åbnet et nyt forebyggelsescenter. Dermed håber jeg, at det bliver nemmere for kommunerne at indføre sunde madordninger for alle aldersgrupper.

− Jeg tror, vi som samfund kan vinde meget ved at ændre bare en smule på vores kostvaner. Det kan give flere gode leveår. Derfor sætter jeg utrolig meget pris på de kliniske diætister, ernæringsassistenter, økonomaer og andre, der hver dag knokler for at øge livskvaliteten for mange og dermed højne danskernes sundhed. I påtager jer en helt afgørende opgave.

Tænk på kost, pleje og behandling samtidig

Kost og ernæring skal være et mere centralt element i sygehuse og kommuners tilbud til syge borgere, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

− Vi bliver nødt til at skabe større sammenhæng mellem kost, pleje og behandling. I disse tider, hvor hver en krone bliver vendt og drejet, er der ganske enkelt ikke råd til at lade være. En god kost skal suppleres af den rette pleje og behandling og omvendt.
Ellers går det som for en borger, jeg lige har hørt om. Hun kom hjem fra hospitalet efter en stor operation og fik bevilget genoptræning. Den gik sådan set fint, men ingen tænkte på, om hun også fik nok at spise, og inden længe blev hun genindlagt, fordi hun var blevet voldsomt underernæret.

− Vi skal tænke mere i helheder, og sundhedssektoren behøver meget mere viden om kostens store betydning. Viden skal spredes ud til flere fagpersoner og bindes sammen med de øvrige aktiviteter, så en svækket patient eksempelvis får en proteindrik i forbindelse med genoptræning.

− Vi må sammen råbe politikerne op, så de forstår, at de må stoppe de store besparelser. Der er også skåret så voldsomt ned, at der mange steder ikke er ressourcer til, at personalet kan hjælpe og støtte patienter og plejecenterbeboere med at spise. Det er meget trist, da det at spise sammen beviseligt kan lokke en ekstra bid ned hos en underernæret borger, som derved får flere kræfter og bedre helbred − og det kan i sidste ende spare sundhedsvæsnet for udgifter.

Der er brug for jer i alle kommuner

Ansæt diætister, og oprust den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige indsats, lyder opfordringen til kommunerne fra formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Anny Winther.

− Det er vigtigere end nogensinde, at kommunerne har fokus på kostens betydning for sundheden. Kommunerne har med det nære sundhedsvæsen fået langt større ansvar for at forebygge sygdomme og for rehabilitering − dvs. at hjælpe ældre og syge borgere til at komme sig efter indlæggelser og leve et så godt og selvhjulpent liv som muligt.
Det forudsætter, at vi i kommunerne opruster på viden om den centrale rolle, som kost og ernæring spiller for sundhed og forebyggelse. Det arbejde er i gang, men der skal mere til.

− Et vigtigt indsatsområde er småtspisende ældre. De behøver små, energi- og næringsrige måltider kombineret med ernæringsscreening og ældrecafeer og andre fora, hvor de kan spise sammen. At få en bakke ind på sin stue på et ældrecenter stimulerer ikke en i forvejen lille appetit.

− Den kommunale kost- og sundhedsvejledning til borgere med kronisk sygdom om forebyggelse af livsstilssygdomme skal også op i gear. Type 2-diabetes er et kæmpe problem, vi har stadig en stor udfordring, når det gælder om at få de gode og forebyggende råd ud til borgerne, blandt andet at de skal spise efter kostrådene!

− Mange kommuner har ansat diætister til at kostvejlede institutioner og borgere. Det er en rigtig god ide, og der er brug for endnu flere. Der er også behov for at ansætte flere kost-, ernærings- og sundhedsfaglige som sundheds- og forebyggelseskonsulenter.

Kæmp for gode køkkener på nye supersygehuse

Kom på banen og foreslå nye, spændende løsninger, lyder opfordringen til køkkenerne fra Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Nordjylland.

− Kost har en langt større betydning for behandlingen af syge mennesker end mange umiddelbart tror. Det afspejler regionernes kvalitetsdagsorden, og mange hospitaler er nået langt. I min egen region har vi eksempelvis gode erfaringer med særlig fed is og kræsevogne til småtspisende og underernærede patienter, mens den stigende gruppe overvægtige behøver et andet kosttilbud og rådgivning fra en klinisk diætist.
Derfor skal sygehusene tage ernæringsscreening af patienterne alvorligt og give differentierede kost- og rådgivningstilbud, og det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem hospital, kommune og familie, når en patient udskrives.

− Hospitalskøkkenerne spiller en utroligt vigtig rolle, og det er vigtigt at involvere dem i behandling og pleje. Ikke mindst på de nye supersygehuse med mange svagelige patienter. Når vi planlægger nye sygehuse, bør køkkenerne tænkes ind som vitale funktioner, der skal indrettes med lige så stor omhu som operationsstuer og opholdsrum.
For at få mest for pengene kommer vi nok ikke uden om centrale køkkener, men jeg opfordrer både ledere og medarbejdere i køkkenerne til at engagere sig i de arbejdsgrupper, der er nedsat, og til at råbe os politikere op, hvis I har ideer til nye og bedre måder at gøre tingene på.

Lad os få madlavningen tilbage i institutionerne

At nedlægge køkkener i daginstitutioner og fritidstilbud er en meget uheldig udvikling, mener Henning Pedersen, formand for BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund:

− De senere år har der været et ensidigt fokus på måltider i daginstitutioner og skoler som middel til bedre indlæring: at børnene skal spise sundt for at være i stand til at lære noget. Det bør ikke være det eneste fokuspunkt.
Sund mad og gode måltider er helt afgørende for børns trivsel. Og det at spise sammen i skoler og dagtilbud handler om meget mere end at spise sundt og blive mæt. Det skaber også madkultur, opdrager i bordskik og er en vigtig social begivenhed og et fællesskab.
Derfor har vi pædagoger altid set det som en meget vigtig del af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne at spise sammen og at involvere børnene i og give dem medansvar for mad og måltider ved eksempelvis at tage dem med i køkkenet for at bage og lave mad.

− Desværre vælger stadig flere kommuner at få maden produceret centralt og nedlægge køkkener ude på de enkelte institutioner. Det er en uheldig udvikling.
Og så længe ordningen er frivillig og baseret på forældrebetaling, er der mange børn, der ikke får mad, og dem, der gør, får mad, der ikke er tilberedt på stedet. Det giver ikke børnene den bedste madoplevelse. Jeg synes, alle børn og unge skal tilbydes en frokost, som bliver tilberedt på stedet af kost- og ernæringsfaglige og spist i fællesskab. Jeg er sikker på, at det en god investering i fremtiden.

Sund? Så skal der løftes i flok

De færreste kan blive sundere alene. Det kræver omsorgsfulde fællesskaber, mener Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator. Hun håber derfor på en meget mere helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme.

− Der vil komme endnu mere fokus på kost, ernæring og sundhed de kommende år, for sundhed er en megatrend. Vi vil gå endnu mere op i, hvad vi spiser. Og fremtidens patient er utålmodig og ser sig selv som et sundhedsprojekt, der skal sættes i centrum.
Om en diætist eller en læge leverer løsningen er ikke vigtigt. Heller ikke om den er privat eller offentlig. Effekt er nøgleordet. Vi har derfor brug for meget mere samarbejde på tværs af brancher end i dag. Professionalisme kommer i høj kurs. Dygtige mennesker søger partnerskaber med andre dygtige og går derhen, hvor effekten af deres indsats er størst. Det bliver mere værd at indgå i langvarige, sunde og konfliktfyldte relationer end at forsikre sig og spare op til pensionen.

− Livet bliver til stadighed mere komplekst og krævende, og uden gensidighed kan ingen opgaver løftes. Forebyggende sundhedsfremme kan ikke fungere, uden at vi holder øje med vores medmennesker.
I dag hviler et enormt ansvar på individet. Vi har lært, at vi kan, hvad vi vil, og selv har ansvar for eget liv. Men viljestyrken er aflyst. Det forpligtende fællesskab gør forskellen: hvis dine venner tager på, er der en stor sandsynlighed for, at du også gør. Vi er langt mere afhængige af hinanden, end vi tror.
Derfor bliver det svært for mennesker uden fællesskaber, de bør i god tid indgå i mere formelle sammenhænge. Og det offentlige sundhedsvæsen skal omdefineres til at være et omsorgsfuldt fællesskab, der kan aktivere målgruppen − på dens egne præmisser og med mobile løsninger.