Kontakt

ChefkonsulentMorten Seerup

T: 3163 6647
E: ms@kost.dk

KURSUS: Talentudvikling

Opstartsmøde i Århus d. 18/2 2019 kl. 9.00 - 12.00: Tilmeld dig her

 

Opstartsmøde i København d. 20/2 2019 kl. 9.00 - 12.00: Tilmeld dig her

 

Er du bekymret over, at du måske ikke har den fornødne erfaring til de job, du gerne vil søge. Som nyuddannet kan du sagtens komme i betragtning til jobs, selvom der søges en person med erfaring. I talentforløbet bliver du klædt på til at søge job og til at være en attraktiv kandidat. Du lærer at gennemskue, hvad en kommende arbejdsgiver ønsker og læse mellem linjerne i stillingsopslag. Kost & Ernæringsforbundet og a-kassen FTFa har skræddersyet et talentprogram til dig, der vil vise, hvad du kan. Programmet kombinerer 8 ugers målrettet virksomhedspraktik og fire talentdage med fokus på personlig udvikling, kommunikation og jobsøgning.

Bliv en attraktiv kandidat til jobbet

Få erfaring på cv’et gennem målrettet virksomhedspraktik

Kost & Ernæringsforbundet hjælper dig med at formidle kontakt til et praktiksted. Praktikken giver dig en unik chance for at bruge dine kompetencer, så du får erfaringer at skrive på cv’et og samtidig får en fod inden for på arbejdsmarkedet. 

Fire dage med fokus på dig

På de fire talentdage får du lavet din egen adfærdsprofil ud fra den anerkendte DISC-model. Med afsæt i den arbejder vi på, hvordan du præsenterer dig bedst muligt i din jobsøgning. Målet er at gøre dig så attraktiv som muligt. Vi bruger samtidig modellen på samme måde som mange virksomheder, altså til at forstå menneskers adfærd, og hvad der motiverer forskellige ledelsesstile. Ligeledes kan DISC bruges til at finde ud af, hvordan du opnår det bedste samarbejde med kolleger, chef eller brugere/kunder/klienter.

Underviser 

Mille Harvej Larsen – Harvej Larsen Consult og stifter af Copenhagen Pillow Factory ApS har sit eget konsulentfirma, hvor hun underviser i salg, service og ledelse.  Hun har været leder i 17 år. Mille er meget direkte og ærlig i sin undervisning – det er tydeligt at hun har sin baggrund i erhvervslivet.

Opstart februar 2019

Opstartsmøde med information om forløbet, virksomhedspraktik, uddannelse, a-kasseregler mv. afholdes i Kost & Ernæringsforbundet i samarbejde med FTF-A. Ved tilmelding til opstartsmøde er du også tilmeldt hele talentudviklingsforløbet. Næste forløb afholdes i København og Århus.

Fakta og praktisk information

  • Talentprogrammet er udviklet i tæt samarbejde med professionsbachelorer i ernæring og sundhed.
  • Et forløb består af en beskæftigelsesdel og en kompetence/afklaringsdel.
  • Du får mulighed for at komme i en praktik, der ligger indenfor dine kerneområder.
  • Du modtager dagpenge under forløbet.
  • Nyuddannede, dvs. ledige på dimittendsats kan deltage.
  • Du skal være medlem af både Kost & Ernæringsforbundet og FTF-A for at kunne deltage.
  • Arbejdsmarkedsstyrelsen har bevilget penge til dækning af til udvikling og gennemførsel af dimmitendforløb. Som den eneste organisation har Kost & Ernæringsforbundet udviklet et forløb til professionsbachelorer i ernæring og sundhed.