Kontakt

ChefkonsulentMorten Seerup

T: 3163 6647
E: ms@kost.dk

Tidligere deltageres erfaringer

 
 

Christine Dover

….Siger til fabladet “ Forløbet har virkelig gjort en forskel for mig. De indledende kursusdage var rigtig spændende og på flere måder en øjenåbner. Jeg har fået en bedre forståelse af, hvorfor der er nogle mennesker, jeg har svært ved at samarbejde med, og hvad jeg selv kan gøre ved det. Jeg indså også, at jeg nok hidtil har været lidt for tilbageholdende, når jeg søgte job.”

 

Jeg fik god feedback og er nu åben for også at søge et job som kostansvarlig i en daginstitution eller i en kantine, hvis jobbet indeholder et element af undervisning. − Ja, faktisk har jeg allerede fået et job. Produktionsskolen spurgte, om jeg ville fortsætte som vikar i kantinen efter praktikforløbet, og det har jeg sagt ja til.


 

Kamille Monrad

"Talentkurset har givet fine redskaber i forhold til samarbejdet med andre mennesker i fx projektgrupper. Jeg er blevet mere bevidst om egen adfærd, hvordan jeg agerer i en gruppe og hvad jeg skal være særlig opmærksom på i samspillet med andre mennesker, fx kolleger. Redskaber jeg har brugt lige siden.

Talentkurset har også givet mig en større forståelse for andres adfærd og forskellighed, og hvordan man bedst kan samarbejde på trods af disse forskelle. Det tog jeg med mig i mit praktikophold i Det Danske Madhus KRAM i Køge, hvor jeg indgik jeg som leanmedarbejder, og skulle observere og analysere arbejdsgange for at mindske spild.

Talentkurset fik sat nogle tanker i gang, som jeg efterfølgende har forfulgt. Sommerferien har jeg bl.a. brugt på at uddanne mig til leankonsulent gennem et seks ugers kursus udbudt af a-kassen. Talentkurset sendte mig således i en uventet, men positiv retning, som har givet mig nogle meget brugbare redskaber, og jeg føler mig nu godt rustet til at søge bredt jobmæssigt."


 

Kristina Jensen 

"Det kan være svært at forklare, hvad jeg kan fagligt, hvis jeg kun siger min titel. Det er en lang titel, som ingen ved, hvad dækker over. Som nyuddannet og jobsøgende hjalp talentkurset og praktikforløbet mig til at sætte forståelige ord på mine færdigheder. Desuden havde jeg stor gavn af kursets personlighedstest, fordi den gav en bedre forståelse af både mig selv i mødet med nye mennesker og af andre.

Jeg var i praktik i DR Byen på Amager, hvor jeg arbejdede tæt sammen med HR-afdelingen, og lavede bl.a. en brugerundersøgelse af deres fitnesscenter og var sundhedscoach, hvor medarbejdere kunne få en måling og uforpligtende snak om deres livsstil.

Praktikopholdet var godt til at få erfaringer og især til at skabe nye relationer til mit netværk, som er så vigtigt, når du er jobsøgende. Næste skridt er at få endnu mere erhvervserfaring, imens jeg overvejer, om jeg skal specialisere mig yderligere og fx tage en mastergrad."