Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Tarme med charme

  • Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Scanpix  [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Tarmen er et fabelagtigt og ansvarsfuldt væsen, fuld af følsomhed og præstationsevne, skriver den tyske ph.d.-studerende Giulia Enders, som har begået en kærlighedserklæring af dimensioner til 'mesterværket tarmen' med sin populærvidenskabelige bog 'Tarme med charme'.

I bogen fortæller hun blandt andet, at 80 procent af vores immunforsvar sidder i tarmene. At der dannes energi, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer i tarmen, når bakterierne i tarmen nedbryder den mad, vi spiser, og at tarmene næstefter hjernen indeholder det mest omfattende nervesystem, vi har. Og at tarmene tilmed rummer 99 procent af kroppens samlede bakteriepopulation. Hun fremhæver samtidig ny forskning, som peger på, at overvægt, depression og allergi kan hænge sammen med ubalancer i tarmfloraen. Der er med andre ord en guldgrube af viden at hente i tarmene − viden, som har betydning for vores sundhed og velvære.

Et livligt arbejdsfællesskab

100 mio. bakterier fordelt på hundredvis af forskellige arter og en vægt på to kilo. Eller ti gange så mange som vi har celler i hele kroppen. Så mange beboere har vi i vores tarmsystem − langt de fleste i tyktarmen. I et enkelt gram afføring er der flere bakterier, end der er mennesker på jorden.

Tyske forskere har afdækket, at vi kan høre til én af tre forskellige ‘tarmtyper’, som hver især har en overvægt af en bestemt bakteriefamilie. Og at tarmtypen har betydning for, hvordan tarmene opfører sig: de nedbryder næring på en forskellig måde, fremstiller forskellige stoffer og afgifter forskelligt, afhængigt af sammensætningen.

Forskning viser, at der findes flere aktive bakterier til fordøjelse af modermælk hos spædbørn end hos voksne. I tarmsystemet hos overvægtige finder man ofte flere bakterier, der nedbryder kulhydrater, ældre har færre bakterier mod stress, og i Tokyo kan folks tarmbakterier nedbryde havalger, hvilket er knapt så udbredt på vores breddegrader, skriver Giulia Enders i sin bog.

Diversitet gør robust

Alligevel ved forskerne ikke nok om, hvad det komplicerede system af bakterier i tarmen betyder for det enkelte menneske, men de bliver hele tiden klogere. Ny forskning peger f.eks. på, at der er en sammenhæng mellem fedme og vores tarmbakterier.

− Fedmeforskningen viser, at der findes svært overvægtige mennesker, som har alle de livsstilsygdommene, der knytter sig til overvægt: diabetes, forhøjet blodtryk osv. Men vi ser også, at der er en gruppe af overvægtige, som faktisk er sunde. Og når vi undersøger deres tarmflora, kan vi se, at dem med sygdommene har en meget begrænset bakterievariation. Derfor ynder jeg at sammenligne floraen med en skov: den er i sandhed et økosystem, og diversitet gør den mere robust, siger Giulia Enders i et interview med nyhedsmagasinet Macleans.

Hver fjerde dansker mangler tarmbakterier

Forskning viser, at hver fjerde dansker har 40 procent færre tarmbakterier end gennemsnittet, men også færre forskellige bakterietyper. Og det har betydning for forekomsten af overvægt og diabetes, forklarer professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet på universitetets hjemmeside.

− Vores studie viser, at de mennesker, der har færre og en mindre mangfoldig sammensætning af tarmbakterier, er mere overvægtige som gruppe betragtet. De har en dominans af bakterier, som har potentialet til at fremkalde en svag betændelse i tarmen og i hele kroppen. Det afspejles i blodprøver, der viser en tilstand af kronisk betændelse, som vi fra andre studier ved påvirker stofskiftet i retning af diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme og måske cancer, siger han, og tilføjer:

− Oveni det finder vi, at tilhører du gruppen med færre bakterier i tarmen, og du allerede har udviklet fedme, så tager du også mere på i vægt over en årrække. Vi ved ikke, om det er hønen eller ægget, som vi ser her, men ét er sikkert: der er tale om en ond cirkel, der udgør en alvorlig trussel for helbredet.

I sin bog slår Giulia Enders fast, at tarmforskningen stadig “går i folkeskolen og har rokketænder”, og at det er et problem, når man vil lære bakterierne ordentligt at kende, at de ikke kan eksistere uden for tarmen. I tarmen lever de godt beskyttet i et varmt, fugtigt og iltløst miljø. Kommer de ud under et mikroskop i laboratoriet, “nægter de at lege med”, som hun udtrykker det.

Fakta:

Sådan spiser du dig

til en sund tarmflora

1. Spis varieret og regelmæssigt, og brug de officielle kostråd som ramme. Undgå for meget sukker, salt og alkohol.

2. Spis jævnligt syrnede mælkeprodukter og/eller fermenterede grøntsager (se side 20).

3. Spis grove grøntsager (f.eks. porrer, løg, jordskokker, kål).

4. Spis fuldkorn.

5. Hvis du er et spædbarn: spis modermælk. Modermælken er det bedste middel til at sikre, at de sunde bakterier etablerer sig i tarmen.

6. Desuden: vær aktiv en halv time om dagen. Og respekter dine tarmes signaler. Gå på toilettet, når du skal, og gå afsides, så du kan slippe en vind, når du skal. At undertrykke den naturlige trang påvirker tarmfunktionen.

 

Kilder: Tine Rask Licht, professor og forskningsgruppeleder, DTU og Stine Junge Albrechtsen, autoriseret klinisk diætist, guidedbystine.dk

 

 

Fakta:

Læs mere om tarme og sundhed

•  Giulia Enders: Tarme med Charme − alt om et undervurderet organ, Peoples Press (2014)

•  David Perlmutter: Hjernens nye liv. Tarmfloraens forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne, Borgen (2015)

•  Samvirke: Din tarm er et skatkammer af Emma Libner (oktober 2015)

www.dtu.dk − søg tarmens mikroflora

 

Varieret kost giver varieret tarmflora

Det gælder om at holde tarmbakterierne beskæftiget med de gode kulhydrater fra grove grøntsager og fuldkorn, siger DTU-professor Tine Rask Licht.

− Det billede, som tegner sig klarere og klarere fra forskellige studier er, at mikrobiotaen (bakterierne, red.) i tarmen er betydningsfuld for vores helbred. Hvis man kan flytte bare lidt på de parametre, som påvirker de livsstilssygdomme, der rammer rigtig mange mennesker, kan vi virkelig flytte på noget, som kommer den enkelte til gavn, og som også samfundsøkonomisk kan spare penge til behandling.

Sådan sagde Tine Rask Licht, professor og forskningsgruppeleder for Tarmmikrobiologi og Immunologi på DTU, til Kost, Ernæring og Sundhed i 2012. Siden da er hun blevet endnu klogere på tarmenes bakterier. Den nye viden ændrer ikke på, at fibre fra grove grøntsager og fuldkorn er det rigtige valg for en sund tarmflora.

− Det er de blandt andet, fordi disse fibre ikke kan fordøjes af vores egne fordøjelsesenzymer og derfor når ned til bakterierne i tarmen, som omsætter dem til forskellige produkter, der er sunde for vores tarm og immunforsvar, siger Tine Rask Licht.

Bakterierne skal fodres med kulhydrater

− En varieret kost vil bidrage til en varieret tarmflora, og mange undersøgelser tyder på at variation i tarmbakterierne er en god ting hos voksne. Ud over det vil det være godt jævnligt at spise mælkesyrebakterier, f.eks. fra syrnede mælkeprodukter eller fermenterede grøntsager og svært fordøjelige fibre fra porrer, løg, fuldkorn og grove grøntager. Det giver vores tarmbakterier noget at arbejde med, og kulhydraterne omsættes til ‘slutprodukter’, som er sunde for os. Det er f.eks. kort-kædede fedtsyrer, som er gode for både tarmvæggen og immunsystemet. De kortkædede fedtsyrer, især smørsyre, er ‘brændstof’ for tarmcellerne og bidrager til vedligeholdelse af en sund tarmvæg. Desuden interagerer nogle af dem med specifikke receptorer i tarmvæggen, der sender signaler til immunforsvaret, som fremkalder et antiinflammatorisk respons, siger forskeren og tilføjer:

− Hvis tarmbakterierne løber tør for kulhydrater, vil de begynde at nedbryde proteiner. Når bakterierne omsætter proteiner, vil der typisk dannes stoffer, som er skadelige for os. Det kan være ammoniak, indoler og andre stoffer, som kan være giftige eller kræftfremkaldende for cellerne i tarmvæggen. Det gælder altså om at holde tarmbakterierne beskæftiget med de ‘gode’ kulhydrater.

Tarmene påvirker hele systemet

Selvom professoren er forsigtig med at udtale sig skråsikkert, kan hun uden diskussion slå fast:

− Vores tarmbakterier og deres aktivitet påvirker både vores immunsystem, vores hormonsystem, og vores nervesystem − og omvendt. Der er dog stadig et stykke vej, før vi konkret kan omsætte denne viden til strategier, der kan forebygge sygdomme, øget appetit eller dårligt humør.

Det er en væsentlig udfordring, at alle menneskers tarmflora er forskellig − så det, der virker for den ene, er ikke nødvendigvis det samme, som virker for den anden.

− Men, fortsætter Tine Rask Licht, helt grundlæggende skal vi forstå, at bakterierne i vores omgivelser typisk ikke er skadelige for os − tværtimod. Hvis man befinder sig på et hospital eller i andre omgivelser, hvor der er syge mennesker og høj smitterisiko, er det selvfølgelig vigtigt med god hygiejne. Det samme gælder køkkener og storkøkkener, hvor det er vigtigt at undgå, at der er sygdomsfremkaldende bakterier i maden. Men vanerne med at koge sutter, der bare har været en tur på gulvet hjemme hos en selv, eller overdreven afspritning af omgivelserne omkring småbørn kan potentielt være skadelige for udviklingen af et sundt immunforsvar og bidrage til en øget risiko eksempelvis for astma og allergiske sygdomme.

Hun forestiller sig, at der i fremtiden måske endda kan komme nye procedurer for at sikre, at børn der er født ved kejsersnit, får lov til at møde de samme bakterier, som de ellers ville have mødt på vej ud gennem fødselskanalen.

− Man ved nemlig, at de bakterier, der findes i moderens vagina, bliver slugt af barnet under fødslen og bidrager positivt til immunsystemets udvikling, når de er i barnets tarm, siger Tine Rask Licht.

 

Perspektiv:
 

Diæt virker for mange
med irritabel tyktarm

I sin private praksis som klinisk diætist møder Stine Junge Albrechtsen mange klienter, der døjer med tarmproblemer, typisk IBS (irritabel tyktarm, red.), men også mennesker med egentlige tarmsygdomme som Chron og Colitis samt fedmeopererede og stomipatienter.

− Det er mennesker, som typisk er udredt på hospitalet og er klinisk raske, men de trives ikke. Deres livskvalitet er påvirket af ondt i maven, forstoppelse, diarré, oppustethed osv. De har mange sygedage, svært ved at passe arbejdet og isolerer sig socialt, fordi de ikke har lyst til at spise ude blandt andre, hvis de har luft i maven eller er nødt til at løbe på toilettet hele tiden.

Stine Junge Albrechtsen kortlægger den enkeltes sygdomshistorie, men spørger også altid, om klienten ‘gør noget forkert’, f.eks. spiser for få måltider, sover dårligt, dyrker for lidt motion, drikker for meget alkohol eller spiser for meget sukker og fedt.

− Det at sove dårligt, være stresset eller at spise usundt har alt sammen betydning for din tarm. Ligesom motion. Tarmen er en muskel, så når du bevæger dig, bevæger du også den. Derfor er det vigtigt at være fysisk aktiv. Søvn giver tarmen ro til at fordøje, så det duer ikke ikke at sove eller at stå op om natten og spise. Stress er også en reaktion, som påvirker kroppen − du flytter blod fra systemet ud i yderhuden for at kunne reagere hurtigt, og det er fint her og nu, men på længere sigt er det ikke sundt, at energien ikke er der, hvor du har brug for den, blandt andet i tarmene.

Low Fodmap-diæt

Stine Junge Albrechtsen har behandlet tarmpatienter med Low Fodmap-diæten, som hun er medforfatter på tre bøger om. Diæten går kort fortalt ud på at udelukke en gruppe af kulhydrater i en periode på 6-8 uger for at se, om det hjælper den irritable tyktarm.

− Low Fodmap-diæten virker for 75 procent af patienterne, men jeg vil sjældent starte med en specialdiæt, når jeg vejleder. Jeg tager altid udgangspunkt i de officielle kostråd. Virker de ikke, hiver jeg Fodmap op af skuffen, fordi den er virksom for så mange. Fodmap ændrer tarmfloraen, uden at man ved præcist hvorfor, siger Stine Junge Albrechtsen.

Tesen er, at når man undgår visse kulhydrater, blandt andet hvede og løg, undgår man luft eller væske i tarmen, som kan give enten forstoppelse eller diarré. Kulhydraterne skaber luft i tarmen, fordi tyktarmens bakterier nedbryder sukkerarterne i oligosakkariderne, der fungerer som næring for bakterierne. Ved omsætningen dannes blandt andet luftarten methan. Når indholdet af sukkerarter bliver højt i tyndtarmen, trækkes der desuden væske ind i tarmen fra det omkringliggende væv på grund af osmose, og det kan give diarré.

− Mad er næring for bakterierne, og holder man op med at fodre dem, så sygner de hen. Fodmap-diæten er ikke sundere end kostrådene, men den kan som sagt ændre tarmfloraen, så den falder til ro.

Patienter med f.eks. chron og colitis kan ikke kureres med diæten, men erfaringer viser, at den kan medvirke til at nedsætte medicinforbruget, tilføjer Stine Junge Albrechtsen.