Temadag om dysfagi på Herlev hospital

  • Tværprofesionalismen var omdrejningspunktet for de mange fremmødte

Velkomst ved Gitte Fangel – vicedirektør ved Herlev Hospital

Gitte Fogel var første kvinde på talerstolen. Hun åbnede temadagen ved at give deltagerne et kig ind i, hvordan dysfagi bliver diskuteret på ledelsesgangene på Herlev Hospital. Hun kunne berette at 60-87% af den ældre befolkning på plejehjem, lider af dysfagi. En del af disse ældre ender på hospitalet, hvor hospitalsledelsen har drøftet de talrige følgesygdomme, dysfagipatienterne ofte belemres med.

Som et konkret eksempel fremhævede Gitte en patient, der endte i et indlæggelsesforløb på over 2 måneder på grund af ubehandlede tygge- synkeproblematikker. Pointen var klar. Dysfagi er en alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt sprede kendskabet til sygdommen, så den kan blive behandlet korrekt.

Faren ved fejlsynkning  

Martin E. Bommerholt, oversygeplejerske ved patientombuddet, fulgte op med et oplæg, der tog udgangspunkt i de utilsigtede hændelser, der er forbundet med dysfagi. Martin er til daglig ansat i patientombuddets læringsenhed og har derfor kendskab til alle de utilsigtede hændelser, der bliver indrapporteret til denne instans. Med udgangspunkt i denne viden har han været medforfatter til 'Temarapport om dysfagi' (Læs rapporten), der har været med til at sætte fokus på omfanget af dysfagi og de problemer, der er knyttet til lidelsen.

Martin gav en række konkrete eksempler på utilsigtede hændelser knyttet til dysfagi fra kommuner og regioner. Det centrale i næsten alle historierne var, at en person i kontakt med den syge havde registreret patienternes behov for tygge- synkevenlig kost. Registreringerne indeholdt anvisninger til det behandlende personale, men anvisningerne var ikke blevet fulgt – ofte med fatale konsekvenser for de berørte til følge.

  Se Martin E. Bommerholts slides

Hvordan påvirker funktionsnedsættelser omkring synkning og indtag af mad og drikke oplevelsen af mad, måltider og hverdagslivet? – et patientperspektiv  

Julie Boeberg Jensen, ergoterapeut og MSc.OT ved Bispebjerg Hospital, var inviteret til at repræsentere individperspektivet – altså de menneskelige konsekvenser ved at lide af dysfagi. Julie har fulgt en gruppe dysfagi patienter gennem to indlæggelsesforløb på Bispebjerg Hospital, og hun kunne fortælle om deres oplevelser af og konsekvenserne ved at lide af dysfagi.

Udgangspunktet for Julies arbejde har været ikke bare at betragte måltidet som et middel til næring. For størstedelen af patienterne på et hospital og den øvrige befolkning, er måltider blandt dagens naturlige højdepunkter og rammen for socialt samvær. Det højdepunkt bliver dysfagipatienter berøvet. Dysfagipatienter beskriver det at spise som en daglig kamp. De spiser ikke længere af lyst, men alene for at få dækket deres næringsbehov. Konsekvenserne er ofte mere vidtrækkende end de fysiske gener. Identitetstab, flovhed og isolering er hyppige problemer, der opstår som følge af ikke at kunne eller at have lyst til at deltage i måltidssituationerne. Som et forslag til en løsning på problemet fremhævede Julie, at der man kan skabe mulighed for, at dysfagi-patienterne møder og taler med ligesindede fx i en ”dysfagi-forening”.

  Se Julie Boeberg Jensens slides

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje

Susanne Zielke Schaarup fra neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital fortalte om arbejdet med at afprøve en ny klinisk retningslinje, der skal bruges til at identificere spiseproblemer hos patienter/borgere over 65 år med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi.

Arbejdet med den kliniske retningslinje foregik i en arbejdsgruppe, med Mie Lauwersen fra Kost & Ernæringsforbundet som tovholder. Susanne gav os et indblik i processen i arbejdsgruppen. Hun beskrev hvordan gruppen systematisk har gennemgået massive mængder litteratur på området for at sikre at arbejde forgik på et fagligt velfunderet grundlag. Deltagerne på temadagen fik således et indblik i processen fra litteratursøgning til arbejdsgruppen endelige udvalgte af værktøjet MEOF II, som det værktøj de vil anbefale kommunerne at bruge. MEOF II er udarbejdet til at identificere spiseproblemer hos patienter med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi, og er udarbejdet af Albert Westergren.

En af grundene til at det blev netop MEOF II, der blev valgt, var, at det i test viste sig at være let at bruge for både de både de erfarne og uerfarne plejepersonaler. Afslutningsvis kunne Susanne fortælle at værktøjet er blevet testet grundigt på begge grupper og det har modtaget positiv feedback fra stort set alle.

  Se Susanne Zielke Schaarups slides

Mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune og pilotprojekt for borgere med tygge- synkevanskeligheder

Pernille Hansted fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune holdt et oplæg om arbejdet med mad- og måltidspolitikken i kommunen. Arbejdet med mad- og måltidspolitikken har fået titlen: ”Appetit på livet” og herunder er startet et pilotprojekt med fokus på borgere med tygge- og synkevanskeligheder.

Københavns Kommune har udarbejdet en række målsætninger i forbindelse med deres mad- og måltidspolitik. Målene inkluderede, at 90% af maden fra plejehjem skal være økologisk i 2015, og at 80% af borgerne i hjemmeplejen udtrykker tilfredshed med madens smag i 2015.

Det særligt interessante i Pernilles oplæg var information om det pilotprojekt, der barsles med i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Projektet, der skal modvirke det massive problem med ældre med tygge- og synkevanskeligheder, vil have fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde og at opkvalificere store dele af de kommunale ansatte på tre kompetenceniveauer herunder både på specialneviau og i AMU regi. Projektet inddrager terapeuter, plejepersonale og køkkenpersonale.

  Se Pernille Hansteds slides

Herlevs Herligheder i en synkevenlig version

Signe Okkels, der til daglig er tilknyttet forskningsenheden EFFECT ved Herlev Hospital, holdt et meget praksisnært oplæg om arbejdet med at optimere den kosten på hospitalet – under overskriften: ”Optimering af sensoriske aspekter ved dysfagikost”. Inspirationen til projektet er opstået fordi, at der ikke bliver bestilt nok af den tilgængelige dysfagikost, og at der ikke bliver spist nok af den kost, der bliver bestilt.

Arbejdet med at optimere dysfagikosten forgik ud fra hypotesen: Ved at forbedre den sensoriske oplevelse af maden, ville den også blive spist mere.

Projektet omfattede en patientundersøgelse med neurologiske patienter, hvor patienterne skulle vurdere det eksisterende dysfagi-menutilbud. De retter på menukortet, der fik de dårligste scores i undersøgelsen, gik videre til en optimering af både udseende og smag. Herefter samledes en fokusgruppe bestående af sundhedspersonale, der alle arbejdede med dysfagi, som skulle smage og vurdere de optimerede dysfagi-retter. Resultaterne fra fokusgruppe-evalueringen viste, at de optimerede dysfagi-retter havde stort potentiale som faktiske retter implementeret i dysfagi-menuen.

  Se Signes slides fra dysfagidagen

Ergoterapeuternes indsats på området i den landsdækkende FOTT netværksgruppe

Dorthe Bräuner Bjerge holdt et oplæg om ergoterapeuternes rolle i arbejdet med dysfagi-ramte borgere. Dorthe gav tilhørerne et indblik i de særlige kompetencer ergoterapeuterne bestrider, og hvordan de kan anvendes til at afhjælpe nogle af de tygge- og synkevanskeligheder dysfagiborgerne lider af. Dorthe fortalte, hvordan ergoterapeuterne i arbejdet borgere med dysfagi har stor fokus på deres siddestilling, træning af ansigtet og andre dagligdags træningsopgaver.

Dorthe fortalte også om styrkerne ved det tværfaglige team, hun er en del af, der omgiver dysfagipatienterne i Århus kommune.

Endelig kom Dorthe ind på arbejdet med værktøjet FOTT (Facio Oral Trakt Terapi), der på dansk kan oversættes til arbejdet med: ”Spise og drikke, Mundhygiejne, Nonverbal kommunikation samt vejrtrækning, stemme og tale”.

  Se Dorthe Bräuner Bjerges slides

Kogebog og Kost & Ernæringsforbundets arbejde

Det sidste oplæg på dagen gav et indblik i, hvordan en fagforening arbejder med at løfte dysfagiproblematikken op på politisk plan. Samtidig beskrev oplægget arbejdet med at lave en kogebog til alle dem, der arbejder med at lave mad til dysfagipatienter i den professionelle forplejning.

Anne Grethe Tøgersen fra Mediq Danmark lagde for og fortalte om hendes projekt med en endnu ikke udgivet ”dysfagi-kogebog”, specifikt rettet mod større produktionskøkkener. Anne Grethe fortalte om, hvordan hun i sin research har arbejdet meget tværfagligt og sørget for at tale med alle dem, der til dagligt arbejder med dysfagipatienter lige fra ergoterapeuter til diætister.

Sidste kvinde på scenen var klinisk diætist Mie Lauwersen fra Kost & Ernæringsforbundet. Mie brugte anledningen til at fortælle om, hvordan Kost & Ernæringsforbundet arbejder med at skabe politisk bevidsthed om og handling overfor dysfagiproblematikken. Hun betonede især, det stykke arbejde fagforeningen udfører for at få politikerne til at tage problemet seriøst. Mie perspektiverede også dysfagiproblematikken ved at fortælle om underernæring, der ofte er en konsekvens mange dysfagipatienter må leve med.

  Se Mie Lauwersens slides