Temamøder om fuldkorn

Vi er nået op på 63 af de 75 g fuldkorn, der anbefales pr. 10 MJ. Det er godt, men det er et gennemsnit. Og det betyder, at der stadig er nogle, der får for lidt: Knapt hvert andet barn og hver fjerde voksen får ikke den anbefalede mængde, der er med til at nedsætte risikoen for hjertekarsygdom, type-2-diabetes og nogle former for kræft. Så der er fortsat brug for at oplyse om fuldkorns ernæringsmæssige egenskaber, motivere flere til at spise mere og gøre fuldkornsprodukter lettere tilgængelige.

  • Få definitionen på fuldkorn og fuldkornsprodukter, og hør om den nyeste forskning i fuldkorns ernæringsmæssige betydning eksempelvis for appetitregulering, insulinfølsomhed og kropsvægt.
  • Få tips og ideer til, hvordan fuldkorn forarbejdes og tilberedes, så vi udnytter næringsværdien bedst muligt og hør, hvordan fuldkorn kan indgå i de daglige måltider.

Oplægsholdere:

  • Heddie Mejborn, forsker, DTU Fødevareinstituttet (Region Nord, Midt og Syd)
  • Gitte Laub Hansen, ph.d, projektchef, Kræftens Bekæmpelse og Fuldkornspartnerskabet (Region Hovedstaden)
  • Anja Olsen, seniorforsker, Kræftens Bekæmpelse og Fuldkornspartnerskabet (Region Sjælland)
  • Bagere og andre fagfolk med fuldkornserfaring

 Region Syddanmark

 Region Midtjylland

 Region Hovedstaden

 Region Sjælland

 Region Nordjylland