Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Tid til nytænkning

Regeringen har for kort tid siden bevilget en ekstra milliard om året, ’ældremilliarden’, der skal bruges på at løfte ældreområdet. Og pengene skal ikke nødvendigvis gå til et ekstra bad om ugen, som der blev fokuseret på i debatten om Finansloven. Tværtimod, har regeringen understreget, at pengene ikke skal bruges til ’mere af det samme’, men på at højne kvaliteten af omsorgen og finde løsninger, der kan styrke ældres evne til egenomsorg.

Nu er milliarden for 2014 fordelt på kommunerne, som er i færd med at finde ud af, hvad der virker, når ældre skal klare sig selv og bevare en høj livskvalitet.

Dermed er der også lagt op til nytænkning af ’madservicen’. Kan vi give ældre hjælp til selvhjælp gennem mad og måltider på andre måder, end vi gør i dag, når vi leverer sund, næringsrig og velsmagende mad til hoveddøren?

Eksemplerne fra de jyske kommuner her i bladet viser, at vi kan gøre ældre mere selvhjulpne ved at tilbyde en kasse med ’madkomponenter’, som de kan tilberede, som de vil. Hjemme hos dem selv, sammen med naboen eller i fællesskab med flere i ’en kommunal madklub’.

Andre kommuner har eksperimenteret med madværksteder, der lærer eller genlærer ældre at tilberede et udvalg af deres livretter, med det samme mål: at give ældre en aktiv rolle og mulighed for at bestemme, hvad og hvornår de vil spise.

Antallet af ældre er stigende, og jeg tror, det samme gælder behovet for nytænkning af ældremaden. Som eksemplerne i bladet viser, kan hjælp til selvhjælp gennem mad og måltider være en innovativ løsning på et socialt velfærdsproblem – som et medlem af Ældrerådet i Århus peger på, ’så er det at lave mad en vigtig del af selvforståelsen, meget går tabt, når man ikke længere kan det’. Som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan vi byde ind med nye initiativer, der supplerer den indsats, vi allerede yder, initiativer, der øger livskvaliteten og gør det muligt for flere ældre at klare sig selv i længere tid.

Ghita Parry
/ Formand