Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Tid til tang

  • Sanne Hansen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Verdens befolkning stiger, så vi er nødt til at spørge os selv, hvordan vi kan lave flere madvarer, når der ikke er mere plads landbrugsmæssigt. Vi må ind på nogle arealer, som ikke før er dyrket. Ørken eller hav. Herhjemme har vi havet − og vi ved, at tang har et kæmpe potentiale.

Susan Løvstad Holdt er biolog, ph.d. og adjunkt ved DTU Fødevareinstituttet. Gennem en årrække har hun beskæftiget sig med tang, og når hun kigger i krystalkuglen, forestiller hun sig på sigt store tangfarme i Danmark. Tang kan for eksempel dyrkes på reb, som det er almindeligt i Østen, eller på store tekstiler. Og tang er både sundt og velsmagende, og så er det en miljøvenlig afgrøde, der ikke kræver gødning og kan fungere som biofilter. Ud over sollys har tang nemlig brug for næringssalte og kan derfor være med til at rense vandet for næringsstoffer fra landbruget.

Brug for viden

Men tanghavbruget er kun lige begyndt herhjemme. Der er stadig meget, der skal undersøges for at optimere og udvide produktionen:

− Vi skal finde ud af, hvornår vi sår og høster − akkurat som vi allerede HAR styr på det med landbrugsafgrøder. Skal vi høste flere gange årligt? Og i givet fald skal tangen så bruges til det samme? Vi ved jo, at tang smager godt, men hvornår er den optimal? Smagen afhænger af proteinsammensætningen, og på sukkertang er der for eksempel en årstidsvariation fra 2 til 12 procent i protein, forklarer Susan Holdt. Netop proteinindholdet kunne også have interesse i forhold til fødevarer til småtspisende.

− Hvor opløselige og stabile er proteinerne i tang? Vil de kunne bruges for eksempel i proteindrikke. Det er vi netop ved at undersøge for nogle tangarter, siger Susan Holdt.

Bioaktive stoffer

Anne-Belinda Bjerre, seniorforsker, ph.d. ved Teknologisk Institut, står i spidsen for et nyt, fireårigt forskningsprojekt, MAB4. Projektet handler netop om dyrkning af tang − og om, hvordan tangen kan konverteres til højværdiprodukter via bioraffinering. Forskningsinstitutioner, universiteter og virksomheder deltager i projektet, hvor der skal dyrkes to slags brunalger, der udover højt mineral- og vitaminindhold indeholder forskellige bioaktive stoffer, som på sigt formodentlig kan bruges til produktion af funktionelle ingredienser i fødevarer og foder og i hudcremer. Projektet skal blandt andet kigge nærmere på stofferne fucoidan og laminarin.

− Fucoidan bliver brugt som blodfortyndende middel i Asien. Og det har også andre gode egenskaber. For eksempel virker det antiinflammatorisk både på huden og inde i kroppen. Laminarin er også sundt, og en hypotese kunne være, at det skaber en god mave-tarmflora, men vi ved ikke nok om det, forklarer Anne-Belinda Bjerre og fortæller, at man kan nedsætte forbruget af antibiotika til smågrise og høns, der fodres med tang − men at man endnu ikke ved præcis hvorfor.

− Er det antioxidanterne i tangen − eller laminarinen. Måske sammen med antioxidanterne og så fucoidan oveni? Vi er på sporet af noget, og vi skal prøve at skille det ad. De her bioaktive stoffer har en stor effekt, og næste step kunne jo være at afprøve det på mennesker, det kan være ved at berige kosten til syge. Men det kan bestemt også være med et forebyggende sigte. Når det nu er så sundt, hvorfor så ikke trække stofferne ud og tilsætte dem for eksempel til en drikkeyoghurt, hvis det er supergodt til maven.

Tang på tallerkenen

Når projektet er afsluttet, vil det udstikke retningslinjer for egentlig dyrkning i Danmark − for som det er i dag, har kun ganske få forstand på at dyrke tang.

− Vi er på jomfruelig jord. Jeg kan slet ikke forstå, at Danmark ikke er mere i gang med dyrkning af tang. Vi ved, hvordan man gør, men mangler gode sea-farmere, der kan håndværket, siger Anne-Belinda Bjerre, der også håber på inden for overskuelig fremtid at se vakuumpakket tang i kølediskene eller på direkte køl som muslinger. Susan Holdt fra DTU deler synspunktet og troen på, at tang også som uforarbejdet råvare vil vinde frem. Selv spiser hun tang hver dag − og har svært ved at undvære den, når hun er på konference eller ude at rejse.

− Tiden er moden. Sushi ER kommet ind, og tang passer med de madtrends, der er fremme. Det lokale, historien, back to basic. Og pressen vil rigtig gerne fortælle om tang. Men jeg håber, at folk lærer at putte det i maden, så det ikke bliver til endnu en vitaminpille. Og så håber jeg, at produktionen vil følge med, så vi ikke skal importere, siger hun.

FAKTA

Forskning og udvikling

Projektet MAB4 skal vise, hvor effektivt man kan dyrke tang til brug i fødevarer, dyrefoder og kosmetik. Dyrkningen af sukkertang og fingertang vil foregå i Danmark og på Færøerne.
Når højværdistofferne er udvundet, vil resten af tangen kunne bruges som gødning.
En række forskellige partnere deltager i MAB4, som står for MakroAlge Bioraffinering til Højværdiprodukter.
www.innovationsfonden.dk − søg MAB4

FermaTang hedder projektet, som Erhvervsakademi MidtVest og Aarhus Universitet arbejder på. De eksperimenterer med at fermentere dansk tang for at anvende tangen som primær råvare i fødevarer. Projektet er ikke omtalt i artiklen, men du kan læse om det her:
www.eamv.dk − søg FermaTang 

 

FAKTA

 

Hvad er tang

Tang er store, flercellede alger − makroalger.
Der findes flere end 300 arter i Danmark og 10.000 arter på verdensplan.
Tang inddeles i tre hovedgrupper: rødalger, brunalger og grønalger.
Nogle tangarter er bittesmå − få millimeter eller centimeter − mens andre kan blive over 50 meter lange. Tang ligner planter, men vævet er meget anderledes, og tang har ikke rødder. Nogle arter flyder i vandet, mens andre fæster sig til sten. Tang optager næring fra alle cellerne i organismen fra det omgivende vand.

Tang og sundhed

Tang er udråbt til superfood, og generelt kan man sige, at tang indeholder alt, hvad kroppen har behov for − bortset fra kalorier. Indholdet af næringsstoffer varierer fra art til art og påvirkes af voksested og årstid.

•  Tang indeholder vigtige mineraler og typisk i mængder, der er ti gange større end hos planter.
•  Også vitaminindholdet er særdeles højt. Det samme gælder indholdet af antioxidanter.
•  Nogle tangarter har højt proteinindhold. Det gælder for eksempel Porphyra, der indeholder op til 35 procent protein med essentielle aminosyrer. Andre arter indeholder mindre − ned til 7 procent.
•  Tang er fedtfattig, men med en overvægt af de essentielle, umættede fedtsyrer.
•  Derudover indeholder tang en række bioaktive stoffer − der ikke er vitaminer, mineraler eller proteiner − med en sundhedsfremmende effekt.

Kilde: Tang i menneskets tjeneste af Ole G. Mouritsen.
www.videnskab.dk – søg på titlen

Høste selv

Det er nemt at få fat i tang i danske farvande, men er det tilrådeligt?
Ja, mener Anne-Belinda Bjerre og Bjarne Ottesen, der dog understreger, at man skal søge væk fra udløb, byområder og mange badegæster.
Fødevarestyrelsen fraråder, at man plukker søl, da nogle arter kan indeholde kainsyre, og butblæret sargassotang, som kan indeholde uorganisk arsen.

Tang i verden

På verdensplan høstes der cirka 18 mio. ton tang om året. Tangproduktion udgør dermed omkring 20 procent af den marine produktion i verden ifølge tal fra FAO.
Japan har for eksempel en enorm produktion af noritang, der formes til sushiplader. Og japanerne spiser gennemsnitligt 5 g tang om dagen.
I Zanzibar, Indonesien og Filippinerne produceres tangarter, der indeholder stivelsesprodukter som agar og carrageenan, der bruges i fødevareindustrien.
www.akvakultur.dk/tang.htm

 

Tang tilbage til spisebordene

 

Et lille, østjysk firma har vind i sejlene med fødevareprodukter baseret på tang både herhjemme og som eksportvare.

Bjarne Ottesen bøjer sig ned til det lave vand ved Fornæs uden for Grenå og klipper blæretang med havesaksen. Han klipper ikke helt i bund til stilkene − snittet skal ligge højere for at fremme vegetativ formering af tangen. Fra brudfladen skyder små knopper frem. I stormvejr bliver knopperne slået løs af bølgegang og hæfter sig derefter til sten i vandet og danner ny tang. På den måde udvikles den naturlige tangskov.

− Når jeg går og klipper, må det ikke kunne ses, at jeg har været her. Jeg tynder bare lidt ud, konstaterer Bjarne Ottesen og smider tangen om i plasticbaljen, han trækker efter sig i vandet med en blå nylonsnor rundt om livet.

Han er udviklingschef i Nordisk Tang. På virksomhedens hjemmeside kan man læse, at tang er blevet spist i Danmark langt tilbage i tiden, men blev glemt, da landbruget tog fart. Nu vil firmaet minde os om tangs fortrinligheder som madvare med en række produkter som tangmel, tangsennep, tangpesto og ren tang i flager eller hele stykker.

Og indtil videre går det fremragende. I 2015 fik Nordisk Tang en iværksætterpris, der yderligere øgede interessen for at spise tang.

Dyrkning med respekt for naturen
Bjarne Ottesen lægger ikke skjul på ambitionerne om, at Nordisk Tang, der i dag beskæftiger ni mand, skal vokse til det dobbelte i løbet af et par år og gerne blive Europas største producent af tangprodukter. Men det skal ske med bæredygtighed for øje. Nordisk Tang er derfor én af de mange private virksomheder, der er med i forskningsprojektet MAB4 (se fakta).

− Der er miljømæssige udfordringer ved dyrkning af tang på lagner. Skygger lagnerne for eksempel så meget for bundvegetationen, at dyrkningen ødelægger noget for den frie natur? Det må den ikke, siger Bjarne Ottesen, der har en forventning om, at biodiversiteten tværtimod øges ved dyrkningen af tang. Og derfor skal der måles på biodiversiteten på havbunden, forklarer han.

Øvelse gør mester
Ud over produktion og salg af tangprodukter, der i høj grad hviler på importeret tang, da tang endnu ikke dyrkes kommercielt i Danmark, og de naturlige forekomster ikke må rovhøstes, indgår Nordisk Tang i en række udviklingsprojekter − nogle mere hemmelige end andre.

− Lige nu har vi to fokusområder. Det ene er dyrefoder. Det andet handler om at få tang ud til restauranterne i Norden. Vi kan sende frosttang, og nogle tangarter som blæretang og savtang kan semi-tørres. Så kan de genoplives i op til fjorten dage. De begynder simpelthen at vokse igen, hvis de kommer i vand. Men vi er også interesseret i at finde ud af, hvordan vi kan levere frisk tang, siger Bjarne Ottesen, der bor på Endelave og har mange års erfaring med at høste fra tangskove rundt om øen.

− Jeg er inde i de forskellige tangarters indholdsstoffer og kan lave tangblandinger med en specifik virkning. Jeg har for eksempel selv tendens til rosen, hvis der går stafylokokker i et sår. Men hvis jeg lægger tang under et plaster på såret, kan jeg stort set forhindre, at det bliver betændt, fortæller han.

Tang til folket
Maria Jensen er professionsbachelor i ernæring og sundhed og blogger på siden foodbaby.dk − blandt andet om tang. Under sit studie var hun med ved den spæde start af Nordisk Tang.

− Ejeren af en lokal fiskebutik og restaurant i Grenå introducerede mig til en ny tangpesto, han havde lavet. Jeg var skeptisk, men blev straks forelsket i smagen, fortæller Maria Jensen.

Hun blev opfordret til at ‘lege lidt med tangpestoen’, tjekke ingredienser og researche på tang som fødevare. Og på den måde blev hun motiveret for projektet, der siden blev til Nordisk Tang.

− Vi er glade for sushi i Danmark og køber tang fra Japan. Men vi har selv tang, tilmed med et bedre næringsindhold på grund af vores rene, kolde vand. Så jeg ville gerne være med til at inspirere danskerne til at spise dansk tang, siger Maria Jensen, der igennem godt et år freelancede med at promovere tang på messer og udviklede ideen til tangmandler.

Maria Jensen hæfter sig især ved, at nogle tangarter kan være en vigtig kilde til de langkædede omega 3-fedtsyrer, som ellers kun findes i fede fisk − som får dem ved at spise tang!

− Der er mange, der ikke kan lide fede fisk og for veganere er tang et spændende næringsmiddel. I det hele taget er det interessant, at der findes så mange sorter, som er fyldt med næringsstoffer og har en rigtig god omega 3- og 6-balance. Så det er bare med at komme i gang.

FAKTA
 

Tang. Grøntsager fra havet.
Ole G. Mouritsen. Nyt Nordisk Forlag, 2009

www.aqua.dtu.dk − søg tang
www.akvakultur.dk/tang.htm
www.videnskab.dk – søg tang

Nordisk Tang
www.nordisktang.dk

Maria Jensens opskrifter
www.foodbaby.dk