Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Til bords med politikerne

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

 

Sundhed og forebyggelse står højt på den politiske dagsorden, og Kost & Ernæringsforbundet arbejder på at sikre professionen en central rolle, når politikken skal udmøntes.

Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige i forebyggelsen

Fødevareminister Mette Gjerskov og sundhedsminister Astrid Krag har hver for sig inviteret relevante aktører, heriblandt Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry, til rundbordssamtaler og workshops eksempelvis om, hvordan omlægningen til økologi i de offentlige køkkener skal foregå, og hvilke mål der skal sættes for danskernes sundhed. Også socialministeren har et møde på bedding. Det skal handle om en ny ’national kosthandlingsplan’. I løbet af de seneste måneder har forbundets formand på sin side inviteret en række politiske ordførere til en snak om, hvilken rolle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige spiller i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. − Min ambition var at mødes med de ministre og ordførere, der har at gøre med vores fagområde, inden for de første 100 dage med den nye regering. Og det mål er næsten nået, siger Ghita Parry. Det har været gode møder. Politikerne er med på, at der er behov for vores profession, og de lytter gerne til, hvordan vi kan bidrage til folkesundheden.

Bidrag er velkomne

På to møder med sundhedsminister Astrid Krag var Kost & Ernæringsforbundet og en række øvrige parter inviteret til at komme med input til de nationale mål for sundhed, som ministeren vil opstille. Målene skal bruges til at prioritere fore-byggelsesindsatsen både nationalt og i kommunerne. Og vil desuden være retningsgivende for, hvordan danskernes sundhedstilstand skal udvikle sig i løbet af de næste ti år. Ghita Parry benyttede mødet til at anbefale blandt andet et obligatorisk og sundt frokostmåltid til alle børn og unge og en øget indsats mod underernæring blandt ældre og syge. Begge initiativer vil øge livskvaliteten og samtidig være samfundsøkonomisk sund fornuft, fastslår Ghita Parry. Formanden anbefalede samtidig sundhedsministeren at pålægge kommunerne at ansætte en mad- og måltidschef. Og at sætte sig klare mål for, hvordan antallet af underernærede syge og ældre skal nedbringes. Medlemmerne skal bidrage til samarbejdet med sundhedsministeriet, opfordrer Ghita Parry.

− Jeg hører meget gerne fra de medlemmer og arbejdspladser, der har praktiske og veldokumenterede erfaringer med indsatser, der gør borgerne sundere. Det vil være nyttigt i det kommende samarbejde med sundhedsministeriet og bidrage til, at forbundet får sat sit fingeraftryk på de nationale mål for sundhed.

Ernæring før økologi

I fødevareminister Mette Gjerskovs workshop var forbundet og andre centrale aktører inviteret til at drøfte regeringens mål, om at alle offentlige køkkener skal servere mindst 60 procent økologisk mad i 2020. For at opfylde målet har regeringen afsat 28 millioner kroner om året i to år til omlægning og uddannelse af køkkenernes medarbejdere. Men det er langt fra nok, vurderer Ghita Parry.

− Fødevareministeren gav udtryk for, at mere økologi ikke behøver at betyde flere udgifter, hvis blot køkkenet begrænser madspildet og satser på at udnytte sæsonens råvarer. Det er realistisk for nogle køkkener, mens andre allerede har effektiviseret det, de kunne, og i øvrigt er skåret til benet budgetmæssigt. Jeg har derfor opfordret ministeren til ikke alene at have fokus på selve omlægningen, men også på driften. Også her skal der flere penge til, hvis det skal lykkes med 60 procent økologi. Det er samtidig vigtigt, at ministrene koordinerer deres krav til køkkenerne, tilføjer Ghita Parry. − Økologimål er en fin vision, og det er skønt, hvis økologi kan blive en løftestang for god ernæring. Omvendt må økologien ikke lægge beslag på de ressourcer, der er forudsætningen for at gøre noget ved både fedme og underernæring.

Sæt handling bag ordene

Der er rigtig gode muligheder for at få flere kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kompetencer i spil, vurderer formanden, men møder og handleplaner gør det ikke alene. Og det understregede hun i dialogen med ministre og ordførere: − Der skal handling bag ordene. Der er mange engagerede kost-, ernæringsog sundhedsfaglige, der er parate til at skabe gode resultater, så brug dem, lyder opfordringen fra formanden.

Fakta

Økologihandlingsplan 
Workshops med fødevareministeren om økologisk omlægning skulle afdække, hvilke udfordringer det indebærer, hvis Danmark skal have førertrøjen på og vedtage offensive økologiske målsætninger for al offentlig mad.

www.fvm.dk − En ny stærk økologipolitik 

Nationale mål for sundhed 
Sundhedsministeren inviterede til rundbordsmøder om forebyggelse med ’de, der gør eller har mulighed for at gøre noget for danskernes sundhed’. Regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand ti år frem i tiden. Målene skal nås ved forebyggelse nationalt og i kommunerne.

www.sundhedsprofil2010.dk  

National kosthandlingsplan 
Socialministeren vil følge op på Servicestyrelsens projekt ’God mad, godt liv’, som forbundet og forbundets medlemmer har bidraget til. Regeringen har derfor afsat midler til at udvikle en egentlig national kosthandlingsplan.

www.servicestyrelsen.dk /godmadgodtliv