Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

TIl kamp for ældremaden

Ghita Parry har sat Christian Bitz stævne. Hans kritik af ældremaden skal ikke have lov til at stå uimodsagt. De mødes i køkkenet på plejehjemmet Bryggergården, der ligger på Vesterbro i København.

Mad skal laves ordentligt

– Jeg har aldrig sagt ‘hundeæde’, siger Christian Bitz.

Hundeæde var ellers trykt med stort i nogle af de artikler, som Ekstra Bladet bragte med Christian Bitz’ kritik af maden til ældre tre steder på Sjælland.

Han fortæller, at avisen strammer og skriver mere, end han nogen sinde har sagt.

– Sådan er det, når man forlover sig med Ekstra Bladet, siger Ghita Parry.

Der er taget hul på debatten mellem de to, der begge er meget engagerede i mad. Dog på hver sin måde. For Christian Bitz handler det næsten kun om det, vi kan putte i munden.

– Jeg mener, at mad til ældre skal laves på samme måde, som mad til dig, mig og børn for den sags skyld. Den skal være lavet af gode råvarer, kærlighed til mad og fra bunden, siger Christian Bitz.

Han bruger et eksempel fra det køkken, han besøgte før jul. I køkkenet lavede de sovs på bouillonterninger. Christian Bitz mener, at en sovs skal være lavet på en fond. Det smager bedre, og det er sandsynligvis billigere at lave fond på nogle af de råvarer, som køkkenet alligevel køber, i stedet for at bruge bouillonterninger, siger han.

Politikerne spænder ben

Ghita Parry er enig i, at maden skal laves af friske råvarer og fra bunden. Det er bare ikke altid muligt for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer i de offentlige køkkener.

– Mange økonomaer kæmper for at lave god hverdagsmad til de ældre, men de bliver bremset af politiske beslutninger, siger Ghita Parry.

Hun mener, at det er i orden med kritik af maden til de ældre. Kritikken skal bare være til at bruge til noget og ikke kun en engangsforestilling omkring jul.

– Jeg har det fint med kritik og ved godt, hvor problemet ligger. Men jeg har bare brug for nye aktører. Hvis du vil noget med din kritik, skal fokus flyttes hen på politikerne, der kan tage affære, siger Ghita Parry.

Hun peger på, at det er politikerne ude i kommunerne, der virkelig kan gøre en forskel, men kritikken rammer næsten aldrig dem. Selv om de blander sig i stort set alt omkring maden. Produktionsforhold, produktionsmetoder, transporten, størrelsen på en portion, om det skal være kølemad eller frostmad.

Invitation til samarbejde

– Jeg vil gerne indgå i en fremadrettet dialog, og jeg ved, at det her også berører politikerne. Jeg har ikke noget projekt, der skal skabe bedre ældremad. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle løfte det alene, men jeg vil gerne arbejde sammen med andre om det – jer for eksempel. Jeg vil det her, siger Christian Bitz.

Og det er måske en håndsrækning, som Kost & Ernæringsforbundet kan bruge i kampen for ældremaden.

– Du er en komet på ernæringshimmelen. Jeg samler på dem, der vil hjælpe med at løfte ældremaden. Jeg tror, vi kan få politikerne i tale, hvis vi står sammen, siger formanden.

Så selvom Christian Bitz har været ude med hård kritik af ældremad, så ser det ud til, at han er parat til at kæmpe for ældremaden sammen med forbundet, medlemmerne og formanden.

– Jeg har brug for jer til at løfte mine flyvske udsagn og føre dem ud i livet. Jeg mener, at man skal gå i offensiven og vise, at her kan vi lave god mad. Det gør mig vemodig, at man år efter år kan blive ved med at sætte fokus på problemet, siger han.