Tildeling af projektmidler 2020

Med projektmidlerne ønsker FaKD at styrke de kliniske diætisters mulighed for at være medvirkende til at udvikle den diætetiske praksis og de kliniske diætisters jobmuligheder igennem faglige, sociale, uddannelses- og forskningsmæssige projekter.

Projektet "Sammenhæng mellem dehydrering og ernæring" med Jonas Anias Svendsen, klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring, Herlev-Gentofte Hospital, som 1. projektansvarlig. Øvrige projektansvarlige er Anne Marie Beck, Seniorforsker og Ph.d. Herlev-Gentofte Hospital. Tina Munk, ledende klinisk diætist og forskningsleder. Herlev-Gentofte Hospital. Desuden medvirker Anne Wilkens Knudsen Forskningsmedarbejder og Ph.d. Herlev-Gentofte Hospital i projektet.

Det er et interessant og relevant projekt, som vi ser frem til at høre mere om. Projektet har til formål at undersøge, hvorvidt de tilgængelige screeningsværktøjer, som anvendes til opsporing af underernæring, ligeledes kan anvendes til opsporing af dehydrering hos ældre. 

Baggrund: Dehydrering på nuværende tidspunkt er svær at identificere, fordi de subjektive symptomer, der bruges i praksis, som hudturgor, mundtørhed og urinens farve er dårlige markører hos de ældre. Der mangler derfor en simpel, ikke-invasiv og valid metode til opsporing af dehydrering både i kommunerne og på hospitalerne. Aktuelt anvender både kommuner og hospitaler validerede metoder (ernæringsscreeningsværktøjer) til tidlig opsporing af underernæring, og da der ser ud til at være en tæt sammenhæng mellem underernæring og dehydrering kunne det være oplagt, hvis de samme metoder også kunne opdage dehydrering.

Formål: At undersøge om dehydrering kan opspores vha. de(t) værktøjer der i dag anvendes til screening for underernæring, dvs. om det er muligt at opspore de 2 problemer med 1 screeningsværktøj (’’2 i 1’’).
Metode: Studiet er en tværsnitsundersøgelse på de geriatriske afdelinger på Herlev og Gentofte hospital. Vi inkluderer alle patienter over 65 år, indlagt på Herlev-Gentofte Hospital, medicinsk afdeling. Det beregnede deltagerantal er 200 patienter baseret på en forventet forekomst af dehydrering og underernæring på ca. 30 %
Resultater: At give de ernæringsfaglige et redskab til at identificerer dehydrering og derved fremhæve dem til at behandle og monitorere dehydrering.

Projektets fremtidsperspektiv:

Hvis ernæringsscreeningen viser sig også at kunne identificere patienter med væskedehydrering, vil den kliniske diætist kunne medtage dette i sin ernæringsterapi, og dermed optimere den samlede behandling af patienten, Væskebehandling er traditionelt et sygepleje- og lægefagligt område, men ved at de kl. diætister i højere grad inddrager væske som et fokusområde i vejledningen, vil de kliniske diætisters kompetencer omkring næringsindhold i forskellige drikkevarer samt den motiverende samtale virkelig komme i spil, da man ved at behandle en væske og ernæringsproblematik samtidig vil kunne opnå en synergieffekt. I kommunerne vil det formentlig betyde, at man ofte vil blive opmærksom på den dehydreringsproblematik, som potentielt kan hindre indlæggelser.