Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Tillid vinder over kontrol

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Heidi Lundsgaard [ FOTO ]

Mindre kontrol og mere tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft og tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Sådan lyder i store træk opskriften på at udvikle og modernisere den offentlige sektor, som regeringen og de faglige organisationer på det offentlige område gav hinanden håndslag på sidste år.

Aftalen er døbt tillidsreformen, og nu bliver alle 800.000 medarbejdere og ledere i stat, regioner og kommuner i en storstilet kampagne opfordret til at bidrage med forslag, der kan sætte handling bag ordene.

’Vær med til at forny den offentlige sektor’, lyder budskabet i en kampagne for reformen. Men nytter det for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer at engagere sig i reformarbejdet?

Forslagene drøftes i MED

Ja, helt bestemt, lyder svaret fra tillidsrepræsentanter og ledere på det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige område i Københavns Kommune. I kraft af sin status som frikommune har kommunen i flere år arbejdet med ’sin egen’ tillidsreform, og Karina Jespersen, der er tillidsrepræsentant på Plejecenter Sølund, er begejstret.

− Tillid til medarbejderne er virkelig kommet på dagsordenen, og det ser jeg som et kæmpe fremskridt. Der går ikke en dag, uden at vi taler om det, og det bliver drøftet ved alle vores møder i MED-udvalget, siger hun.

Og det er i høj grad netop i MED-udvalget, som er samarbejdsudvalget for medarbejdere og arbejdsgivere, at forslag, der følger op på tillidsreformen, kan drøftes og besluttes. Som medarbejder skal man derfor gå til sin tillidsrepræsentant, der kan bringe forslagene videre til MED-udvalget, anbefaler Karina Jespersen.

Mærkbar i køkkenerne

De syv principper, som tillidsreformen bygger på, handler om at skabe øget rum til faglighed, engagement og innovation blandt medarbejderne. Og for medarbejderne har den proces været mærkbar og gavnlig, vurderer Karina Jespersen.

− I køkkenet her på Sølund og i mange andre køkkener har det betydet større frihed til selv at planlægge og udføre arbejdet til størst mulig gavn for borgerne. Vi har ganske enkelt fået større råderum til at beslutte, hvordan vores dag skal se ud. Der står ikke længere en økonoma med en smagsske og bestemmer alt. Vi freestyler mere. ’Vi plejer’ er død.

Den proces startede dog længe før, tillidsreformen blev opfundet, vurderer hun −  hos dem var selvstyrende team en vigtig forløber for reformen.

− Men tillidsreformen har for alvor skabt fokus på, at det kan give større kvalitet og arbejdsglæde at sætte medarbejderne fri så meget som muligt.

Med øget frihed følger også større ansvar, og den pris betaler Karina Jespersen og hendes kollegaer gerne. I dag gider de færreste gå på arbejde uden at have indflydelse på deres egen arbejdsdag, vurderer hun.

Køkkener, der laver mad til mange, skal opfylde en række krav eksempelvis til hygiejne og arbejdsmiljø, og ikke mindst skal de leve op til  de ernæringsmæssige anbefalinger for institutionskosten. Det står ikke til at ændre heller ikke med en tillidsreform, så der er ikke frit spil i forhold til at ændre arbejdsgangene.

− Men der er stadig mange punkter, medarbejderne kan øve indflydelse på, pointerer Karina Jespersen.

En guldgrube af viden

Det er også erfaringen hos Margrethe Kusk Pedersen, der er lokalområdechef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

− I ’gamle dage’ bestemte den enkelte medarbejder selv kvaliteten af ydelserne, og der var ikke helt styr på økonomien. Dernæst fulgte en fase med standarder, regler og kontrol. Nu har vi nået grænsen og kan ikke skabe bedre kvalitet og effektivitet ad den vej. Til gengæld er vi ved at finde en ny balance mellem tillid, regler og kontrol, siger Margrethe Kusk Pedersen.

Direktionen har formuleret fem ledelsesmæssige ambitioner, som hvert lokalområde arbejder med. En række konkrete arbejdsgange er lavet om. I hjemmeplejen er der for eksempel sat en stopper for den udskældte brug af stopure og registrering af hvert besøgs længde. Den såkaldte BUM-model for visitering til plejehjem er afløst af tillidsbaseret styring. Træningscentrene har også fået ny styringsmodel, hvor standardforløb er erstattet af frihed hos terapeuten til at vurdere den enkelte borgers faktiske træningsbehov.

Resultatet er løsninger, hvor medarbejdere i højere grad får mulighed for at bruge deres faglighed og tage ansvar for helheden, vurderer Margrethe Kusk Pedersen.

Og medarbejderne er positive. Fokusgruppe-interviews viser, at de har fået meget mere energi, engagement i arbejdet og lyst til at blive brugt. Involveringen af medarbejderne har åbnet for en guldgrube af viden og erfaring, som ikke hidtil har været tilgængelig i arbejdet med at skabe mest kvalitet for borgerne, fortæller hun.

Opskrifter på tillid

Et paradoks i arbejdet med tillidsreformen har vist sig at være, at mange medarbejdere ønskerretningslinjer og klart definerede arbejdsgange, så der ikke opstår tvivl i hverdagen. Men Margrethe Kusk Pedersen pointerer, at tillid ikke er lig med fravær af styring.

− Ved at udfordre rammerne for den enkelte medarbejders faglige råderum, finder vi de rammer, der strammer, og ser også dem, der er gode. Mange medarbejdere efterspørger en nærværende og tydelig ledelse, og det kan arbejdet med tillidsreformen også være med til at belyse på en rigtig god måde, siger hun.

For at få medarbejdernes ideer og forslag til dagsordenen i spil har Margrethe Kusk Pedersen arbejdet med opskrifter. Ved en tværgående workshop har ledere og medarbejdere sammen formuleret opskriften på at styrke kvaliteten og øge tilliden.

−  Tillidsdagsordenen er jo lidt flyvsk, og alle kender en opskrift, så den model har vi brugt til at gøre reformen mere håndgribelig og brugbar i hverdagen.

Alle opskrifter er samlet i en ’kogebog’, der skal inspirerer det videre arbejde med tillidsreformen.

 

SYNSPUNKT


FTF-formand:
Brug dit MED-udvalg

Gør konkrete tillidsreformprojekter til en del af næste overenskomst, opfordrer Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

− Tillidsreformen er en unik chance for at være med til at modernisere sin egen arbejdsplads og få indflydelse på den langsigtede udvikling. Det er lettere sagt end gjort, men MED-udvalget ude på arbejdspladsen er et oplagt sted at forankre lokale initiativer. Tag et eller flere af de syv principper, og gør dem konkrete i forhold til jeres arbejdsplads. Kost- og ernæringsfaglige kan eksempelvis søge indflydelse på kostpolitikken og bidrage med deres faglighed frem for at få en kostpolitik dikteret ovenfra. Det er også en god ide at få konkrete tillidsreforminitiativer skrevet ind i næste overenskomst, så det forpligter til at arbejde med det konkret på arbejdspladsen. Tillidsreformen er ikke en spareøvelse, men det står fast, at der ikke kommer flere midler til den offentlige sektor fremover, og at der omflyttes 12 mia. kr. uafhængigt af tillidsreformen. Så det er vigtigt at få indflydelse og være med til at sikre, at det sker på de bedst mulige måder.

Arbejdsmarkedsforsker:
Arbejdsgivere spænder ben

Tillid og ansvar giver bedre kvalitet, det viser undersøgelser fra blandt andre FTF. Alligevel kan det i praksis vise sig nemmere sagt end gjort at udrulle tillidsreformen. Kun hver tredje medarbejder i kommunerne og hver syvende i regionerne oplever, at deres lokale politikere bakker op om at fremme tilliden til medarbejdere på skoler, børnehaver, ældrecentre og rådhuse, viste en undersøgelse fra Offentlig Ansattes Organisationer for nylig.

Samtidig forsøger de kommunale arbejdsgivere at udhule MED-systemet, hvor tillidsreformforslag typisk vil blive drøftet. Det kan svække tillidsreformarbejdet, forudser Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

− Jeg er varm tilhænger af at vise mere tillid til de offentligt ansatte og at give dem mere medansvar og indflydelse − også på de mere strategiske beslutninger. Men forvent ikke mirakler. Tidligere tillidsreformer har ikke løst opgaven, og stærke kræfter arbejder lige nu i modsat retning, siger han.

Han peger på, at KL ved de seneste overenskomstforhandlinger forsøgte at reducere arbejdsgivernes pligt til at afvikle fælles møder med medarbejderne i MED-udvalgene. KL kom ikke igennem med forslaget dengang, men vil forsøge igen, fastslår professoren.

 

FAKTA
 

Om tillidsreformen

I juni 2013 indgik FTF, OAO og Akademikerne, KL og Danske Regioner sammen med regeringen en aftale om modernisering af den offentlige sektor. Opgaverne skal løses i tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft og i tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Parterne er enige om syv principper for samarbejdet, og de er siden blevet omtalt som tillidsreformen.

Regeringen forventer at få 12 mia. kroner ud af at modernisere den offentlige sektor, og pengene skal blive i sektoren.

De syv principper, som den offentlige sektor skal moderniseres efter:

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater.
2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen.
3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar.
4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation.
5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker.
6. Ledelse og engagement skal fremme innovation.
7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.

 

FAKTA
 

Læs mere

Analyser, debat og fakta i forbindelse med tillidsreformen
www.ftf.dk/tillidsreform

Tillid til ansatte giver mere offentlig sektor for pengene
www.ftf.dk − søg på titlen

De syv principper samt eksempler  på tillidsreform i kommuner, stat og regioner
www.modernisering.nu

Fremtidens velfærdsalliancer
www.kl.dk − søg på titlen