Tilskud til ernæringsdrikke

af: Sebastian List Feirup

Et af omdrejningspunkterne i diskussionen, er, at der ikke er evidens for brugen af de ’ikke-fuldgyldige’ ernæringsdrikke, eller de juicebaserede ernæringsdrikke, og at de ikke ’helt' kan erstatte et almindeligt måltid. I lovforslaget stillet af Sundhedsstyrelsen lægges der op til, at vurderingen, om der kan ydes tilskud til ernæringsdrikkene, skal baseres på, om drikkene kan opfylde ’hele ernæringsbehovet’ hos patienten, eller borgeren.[1]

Når maden ikke slår til

’Uden mad og drikke duer helten ikke’. Det er de fleste klar over. Men mad er mere end bare en nødvendighed. I Danmark har vi for alvor fået øjnene op for alle de gavnlige effekter, der gemmer sig i maden. Mad kan blandt andet: Forebygge en lang række sygdomme, hjælpe syge hurtigere på benene efter et sygdomsforløb, øge livskvaliteten og så kan den samle os. Men i nogle tilfælde har maden brug for en hjælpende hånd:

”Vi i Kost og Ernæringsforbundet hylder mad i alle dens afskygninger. Men vi ved også, at der i nogle tilfælde er brug for et supplement til maden, og her er ernæringsdrikkene og sondeernæring et nødvendigt alternativ. Det er typisk underernærede patienter og borgere, der har brug for at bliver opernæret igen, efter et uplanlagt vægttab”, fortæller formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry og fortsætter:

”Med det sagt vil jeg også slå et slag for, at vi ikke bare forfalder til at bruge de ikke-fuldgyldige ernæringsdrikke til at dække patienterne ind. De har brug for en masse næring, og det får de ikke gennem disse præparater alene. Så jeg vil gerne opfordre til, at vi hele tiden fokuserer på, hvordan ernæringsdrikkene bliver anvendt og måske se på, hvem der udskriver recepterne på ernæringsdrikkene”, fortæller Ghita Parry.

Stadig brug for de ikke-fuldgyldige ernæringsdrikke

Men selvom Ghita Parry opfordrer til, at vi kigger med kritiske øjne på brugen af ernæringsdrikkene, mener hun dog ikke, at det er formålstjenesteligt helt at fjerne tilskuddet fra dem:

”Det er vigtigt at holde tungen lige i munden i den her debat. Bare fordi et produkt ikke fuldgyldigt kan erstatte eksempelvis et måltid mad, betyder det ikke at produktet er mindre vigtigt. Hvis man fjerner tilskuddet risikerer man samtidigt at afskære en gruppe af de særligt udsatte fra, at kunne købe drikkene”, slutter formanden af.

Klinisk diætist, Mie Lauwersen, mener heller ikke, at det vil være en god ide at fjerne tilskuddet til de ikke-fuldgyldige ernæringsdrikke:

”Nogle patienter vil have svært ved at få det fulde udbytte af de fuldgyldige ernæringsdrikke, da de kan være for massive eller bastante, men især på grund af den mælkelignende konsistens de har, der blot vil forstærke en allerede ’forkvalmet’ patients tilstand”, fortæller Mie og fortsætter:

”For nogle patienter er de juicebaserede produkter derfor en nødvendig under et behandlingsforløb, for på den måde nemmere og hurtigere at kunne vende tilbage til en normal hverdag”, udtaler Mie Lauwersen.

Giv diætisterne lov til at ordinere ernæringsdrikke

Ligesom formanden for Kost og Ernæringsforbundet, opfordrer Mie Lauwersen også til, at træde et skridt tilbage i processen og for eksempel se på, hvem der faktisk har beføjelser til at ordinere disse præparater:

”Det er typisk de kliniske diætister, der til hverdag sidder med patienterne og kender deres ernæringsbehov, så hvorfor skal denne gruppe ikke have lov til at ordinere ernæringsdrikkene?”, spørger Mie og fortsætter:

”På den måde ville vi sikre, at borgerne får den rigtige vejledning om den rette ernæring i de rette mængder, og det vil være dem, der kender patienterne og borgernes ernæringstilstand, der ordinerer det, de har brug for”, fortæller Mie Lauwersen.

Særlig gruppen af underernærede borgere og patienter kan have god nytte af forskellige former for ernæringsdrikke, der kan hjælpe til en hurtigere tilbagevenden til et almindeligt liv. Og noget tyder på, at der også er penge at spare ved at lave en målrettet indsats for netop gruppen af underernærede.

Underernæring

I en rapport udarbejdet af Kost og Ernæringsforbundet – ”Underernæring – det skjulte samfundsproblem, anslås det, at et øget fokus på underernæring generelt vil kunne spare samfundet 25 % af de merudgifter, der er forbundet med det øgede antal komplikationer, som underernæring forårsager.

”Der er evidens for, at hvis man involverer diætisterne i et sygdomsforløb, klarer patienten sig bedre. Sufficient næring er en af nøglerne til at forkorte eventuelle indlæggelser viser talrige studier. Men for at vi som diætister kan udføre vores arbejde og sørge for at kunne tilføre patienterne den næring de har brug for, har vi brug for de juicebaserede ernæringsdrikke til de patienter, der ikke kan indtage andet.”, fortæller Mie Lauwersen og fortsætter:

”For at sikre at alle typer patienter tilgodeses, er det derfor nødvendigt, at der findes produkter til de behov, patienterne kunne have – og gøre det muligt for alle grupper at få den nødvendige næring – og her kan de juicebaserede ernæringsdrikke også finde anvendelse”, slutter Mie Lauwersen af.