Log ind og få medlemsfordele

KAMPAGNE: Bliver maden spist

TJEKLISTE

Via kommunale investeringer og 425 millioner kroner fra Køkkenpuljen vil kommuner landet over iværksætte mad- og måltidsindsatser på plejehjemmene i løbet af  2017. Ældre på plejehjem er en særlig målgruppe, som ofte kræver særlige hensyn bl.a. for at ungå underernæring. Kost & Ernæringsforbundet har derfor skrevet nedenstående tjekliste, som kan bruges til at teste den enkelte kommunes tilbud og belyse, hvor der evt. kan være et overset område. Brug tjeklisten til inspiration, når der skal findes løsninger på gode måltider til de ældre på plejehjem. Det er vores håb, at tjeklisten vil bringe viden ind i debatterne rundt omkring i landet, så det sikres, at borgerne får den rette mad. 

Tjek vores tjekliste for at se, om I overser vigtig viden i visionen om bedre madoplevelser til ældre på plejehjem:

1. Bliver maden spist? 

Rigtig mange kommuner beskriver deres ydelser i form af, hvad der skal leveres til plejehjemmenes beboere, men få går op i, om maden faktisk bliver spist. Når det kommer til ældre, kan der være rigtig mange grunde til, at maden levnes, som ikke nødvendigvis har noget med den serverede mads kvalitet at gøre. Læs mere: 6 anbefalinger om underernæring

2. Er rammen appetitlig? 

Nogle gange er det relativt små ændringer i omgivelserne, der skal til for at hjælpe appetitten på vej. Spises der ved et ryddeligt bord, er servicet indtagende, er rummet udluftet, kan personalet skabe en god ramme og et værtskab omkring måltidet etc.? 
Læs mere på hjemmesiden Bedre Måltider

3. Er der styr på mellemmåltider?

Når man bliver ældre og måske også svækket, påvirkes appetitten i negativ retning. Der er derfor typisk behov for, at man spiser oftere for at få de nødvendige kalorier, vitaminer og mineraler, der skal til for at opretholde sit funktionsniveau og undgå en forebyggelig indlæggelse. Der skal omkring den ældre tænkes i flere små og energitætte måltider. Fra vores medlemmer ved vi, at der mange steder udelukkende fokuseres på hovedmåltiderne. Det er ikke godt nok for de ældre – de har også behov for flere små og energitætte måltider. 
Læs anbefalingerne på Bedre Måltider

4. Findes der tilbud om tygge- og synkevenlig mad? 

Over halvdelen af alle ældre bosiddende på plejehjem lider af dysfagi. Det har konsekvenser for, hvilken konsistens af mad de kan spise uden at hoste, harke eller fejlsynke. Ud over at det er ubehageligt for den ældre, kan fejlsynkning føre til lungebetændelser og andre lidelse, der kan være fatale for ældre, svækkede borgere. Heldigvis er fagkundskaben blevet stadig dygtigere til at levere appetitlig dysfagikost. 

5. Er der styr på hygiejnen?

For ældre og svækkede personer er en omgang 
Roskildesyge eller en anden sygdom forårsaget af dårlige madvarer eller uhygiejnisk omgang med maden ofte livstruende. Ved infektioner måles stadig flere fødevarebårne bakterier som fx Listeria og Campylobacter. Når produktionen flyttes ud lokalt på plejehjemmene, skal der være en høj faglighed omkring hygiejneforholdene specifikt for at hindre uønskede bakterier i maden. Kravet om officielt hygiejnebevis er bortfaldet for et par år siden
 

6. Har I de rette kompetencer i køkkenet?

Kompetente ernærings-fagfolk er en forudsætning for, at professionel pleje og omsorg fungerer. Ved genåbning eller etablering af nye lokale køkkener er det afgørende, at de lokale teams har de nødvendige kompetencer, som kan sikre de officielle og anbefalede kvaliteter i mad, måltider og ernæring? Har I de rigtige efter- og videreuddannelsestilbud? Og er ’fødekæden’ i jeres lokale køkkener i orden - tilbyder I tilstrækkelig med elevpladser til ernæringsassistenter?
Læs mere: Faglig profil | Mad, håndværk og storproduktion
Læs mere: Faglig profil | Madhåndværk og måltider