Tjek på lønnen blandt kost- og ernæringsfaglige

En ny Gallup-undersøgelse viser, at der er fejl på næsten hver anden lønseddel i Danmark. De mange fejl er en af årsagerne til, at LO og FTF-forbunden i fællesskab hvert år sætter fokus på løn. Kost & Ernæringsforbundet har tilsluttet sig denne indsats og tilbyder derfor igen i år alle medlemmer et løntjek.

En OK løn kræver en OK fagforening

Kost & Ernæringsforbundets løntjek er en del af FTF og LO’s fælles kampagne ”Er du OK?”. Kampagnen skal gøre det synligt, at det er de overenskomstbærende fagforeninger, som Kost & Ernæringsforbundets, der forhandler medlemmernes løn og arbejdsvilkår.

LO, FTF og de to hovedorganisationers medlemsorganisationer arrangerede som en del af kampagn løntjek over hele landet i uge 45 og 46 under overskriften: ”Stoler du blindt på din lønseddel?”. Målet er at vise, at det er vigtigt at være medlem af en OK-fagforening.

Stor interesse for løntjekket

Kost & Ernæringsforbundet har i år valgt at tilbyde medlemmerne et løntjek på tre forskellige måder; via en tjek-selv-din-løn guide, ved at besøge udvalgte arbejdspladser og via mail. Mange medlemmer har allerede benyttet denne mulighed.

”Vi snakker aldrig om løn på arbejdspladsen. Det kan da være at vi engang imellem fortæller, hvis vi har fundet en fejl på lønsedlen, men det her er en god måde at få det tjekket”, sagde Lene Raymond, der er blandt de medlemmer, der har takket ja til at få et løntjek.

I Kost & Ernæringsforbundet er målet at gennemse flest mulige medlemmers løn og pension for at rette og forbygge fejl.

For en sikkerheds skyld

Som en del af løntjekket har Kost & Ernæringsforbundet været på besøg i Vejle, Slagelse og Glostrup, hvor store grupper af medlemmer mødte op for at få kontrolleret deres løn. Omkring 100 medlemmer fik over tre dage gennemgået deres lønsedler. Fælles for mange af de fremmødt var drømmen om at få en uventet lønkompensation og ønsket om at få sikkerhed for, at deres løn er fejlfri.

”Jeg er mødt op fordi, at jeg har været her i 25 år uden at få tjekket min lønseddel, så jeg vil lige sikre mig, at jeg får det rigtige i løn. Jeg regnede egentlig ikke med, at der var noget galt, men man ved jo aldrig, om der sniger sig en lille fejl ind”, fortalte Lotte Hauritz, du hun fik sin løn tjekket.

Mette Hansen, der havde mistanke om fejl i hendes løn, havde også grebet muligheden: ”Efter 11 år får jeg stadig kun min grundløn, så jeg tror, at jeg burde få lidt mere”, sagde hun.

Nul fejl men mange spørgsmål

Der et indtil nu ikke fundet nogle lønfejl under fagforbundets løntjek, hvilket er gode nyheder for medlemmerne. Det viser, at Kost & Ernæringsforbundets tillidsrepræsentanter gør et godt stykke arbejde med at forhandle og tjekke løn.

Mens lønsedlerne blev konstateret fri for fejl Vejle, Slagelse og Glostrup benyttede flere medlemmer muligheden for at stille spørgsmål om alt fra barsel til sygedagpenge.

”Det er rigtig dejligt, at I kommer forbi. Jeg synes, det er fedt at mærke, at der er nogle, der er på min side og hjælper os. Det en god mulighed for at få svar på alle de spørgsmål jeg havde. Rigtig god oplevelse!”, sagde Mette Højlund.



Lotte Hauritz
Jeg er mødt op fordi, at nu har jeg været her i 25 år uden at få tjekket min lønseddel, så jeg vil da bare lige sikre mig at jeg får det rigtige i løn. Jeg regnede egentlig ikke med at der var noget galt, men man ved jo aldrig om der sniger sig en lille fejl ind.
Altså, jeg kigger da af og til på mine lønsedler, men jeg kigger kun efter det der er gået ind på kontoen og så måske afspadsering, men jeg kigger den ikke grundigt igennem.
Det var rigtig hyggeligt og rart at min fagforening kom på besøg i dag. Det er rart at vide at de bekymrer sig om os.
 


Anne Madsen
Jeg har 40 års jubilæum i år og jeg syntes det er lang tid siden min løn har rykket sig, så jeg vil da lige være sikker på, at min løn er som den skal være. Overordnet set stoler jeg da på min lønseddel og regnede ikke med at der ville være fejl, men man ved jo aldrig.
Jeg tjekker ikke min lønseddel hver gang, men syntes jeg er rimelig god til at få dem kigget igennem. Jeg er begyndt at kigge meget efter arbejdstimesejdlen, da der godt kan være fejl i den. Men jeg tror bestemt ikke de prøver at snyde mig.
 


Mette Hansen
Jeg mødte op til løntjekket i dag, fordi jeg syntes jeg får for lidt i løn. Jeg har været her i 11 år og får kun min grundløn, så jeg syntes det burde være lidt mere.
Jeg syntes jeg er rimelig god til at få tjekket min lønseddel. Jeg kigger mest efter FO dage og overarbejdstimer.
 


Lene Raymond
Jeg mødte nok op fordi jeg er lidt nysgerrig – får jeg nu det rigtige i løn? Jeg syntes jo ikke der er sket meget med min løn i lang tid.
Jeg tjekker nok ikke min lønseddel hver gang, og når jeg gør, er det kun bundlinjen jeg kigger på.
Vi snakker aldrig om løn på arbejdspladsen. Det kan da være at vi engang imellem fortæller hvis vi har fundet en fejl på lønsedlen eller noget.
Det var rigtig hyggeligt at sige hej til sin fagforening. I er jo ikke så synlige herude lokalt. Jeg syntes ellers jeg kigger meget på jeres hjemmeside og læser fagbladet og deltager i arrangementer – men ellers hører man jo ikke meget til jer.
 


Charlotte Vibeke Hansen
Jeg ville bare lige gerne vide om jeg får det rigtig i løn. Jeg har jo været indenfor faget og her på stedet i lang tid, så jeg syntes jeg burde få lidt mere. Jeg har 30 års jubilæum i år. Men i løbet af de 30 år har jeg oplevet at det er mange forskellige arbejdspladser med alle de forandringer vi har været igennem. Tjekker
Jeg tjekker altid min lønseddel. Jeg printer den altid ud og kigger den igennem. Alt bliver kigget igennem – særligt overarbejde.
Det var rigtig hyggeligt at sige hej til min fagforening. Det er en rigtig god ting at i er synlige ude lokalt – både for medlemmer men også overfor dem der ikke er medlemmer, så de kan se hvad i gør for jeres medlemmer.
 


Sara Guder
Jeg er mødt op for at få tjekket min lønseddel og for lige at få sikret at jeg får det samme som mine kolleager.
Jeg er desværre ikke så god til at få tjekket min lønseddel.
Det er rigtig hyggeligt at sige hej til min fagforening i dag. Jeg deltager ikke rigtig i jeres arrangementer, så jeg syntes det er rigtig hyggeligt at møde jer.
 


Pernille Krohøfter
Jeg mødte op for lige at få kigget min lønseddel igennem. Jeg regner egentlig ikke med der er fejl, men man ved jo aldrig, så jeg mødte op bare lige for at få det sikret.
Jeg får desværre ikke kigget mine lønsedler grundigt nok igennem.
Det er rigtig dejligt at I kommer herud forbi. Jeg bruger jer ikke så meget, men syntes da det her var en god mulighed. Jeg læser da fagbladet i ny og næ når forsiden lige fanger.
 


Sussanne (TR) (9)
Jeg er mødt op for at få tjekket mim løn og så for at møde Carsten og Rikke.
Jeg tjekker altid min lønseddel og jeg forsøger også at sige til kollegaerne at de også skal huske at få tjekket deres lønsedler godt igennem.
Det var rigtig dejlig at se sin fagforening herude og møde jer face to face.
 


Mette Højlund
Fordi det er rart når der endelig er noget der sker herude og så er det jo en god mulighed for lige at få tjekket sin lønseddel igennem.
Jeg kigger altid min lønseddel igennem og ser om afspadsering / FO timer etc er ok. og overarbejde er registreret rigtigt.
Rigtig dejligt at i kommer forbi i dag. Fedt at mærke at der er nogen der er på min side og hjælper os. Så var det fedt lige at få svar på de øvrige spørgsmål jeg også havde – rigtig god oplevelse.
 


Christina Kampf Hansen(11)
Jeg mødte for at se om jeg får det jeg skal have. Jeg stoler selvfølgelig på min lønseddel men man ved jo aldrig.
Ja jeg kigger altid lige om jeg får det jeg skal have og tjekker om overarbejde og tillæg er som det skal være.
Det var rigtig rart at hilse på jeg i dag. Vi fik en god snak om, hvad vi skulle være opmærksomme på og fejl på lønsedlerne det var godt. Jeg er blevet overrasket over at de vil forsøge at hjælpe os med at få noget mere i løn.
 


Dünder DOndue
Jeg er mødt op fordi jeg ikke var helt sikker på jeg fik det rigtige i løn, så bare lige for at sikre at det hele var som det skulle være. Vil jo ikke blive snydt.
Jeg tjekker ikke min lønseddel hver gang, men jeg kigger da på dem en gang imellem.
Det var rigtig rart at se min fagforening herude– det giver lidt mere tryghed. Man føler ikke man er helt alene. Jeg håber der bliver gjort noget, så vi kan få lidt mere i løn.