Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Tværfaglighed, der rykker

  • Sanne Hansen  [ tekst ] | Kissen Møller Hansen  [ foto ]
    Sanne Hansen [ tekst ] | Kissen Møller Hansen [ foto ]

Lad os prøve på vores egen krop, hvordan saft påvirker oplevelsen af de fem grundsmage, foreslår klinisk diætist Lotte Fisker de fem deltagere ved dagens ernæringsteammøde på Plejecenter Ryvang i Ry. Fire af deltagerne er enten måltidsvært eller kostnøgleperson og kommer fra plejepersonalet. Den femte er ernæringsassistent og fra produktionskøkkenet Søkilde, som leverer mad til plejecentret.

Alle erfarer nu, hvordan smagsindtrykket forandres, når der drikkes rød saft før maden. De fem grundsmage præsenteres via ananas, hamburgerryg, chokolade, citron og soltørrede tomater. Effekten er størst ved citronen, der næsten bliver uspiselig efter den søde saft, men også hamburgerryggens smag bliver ‘påvirket’.

Prøvesmagningen afstedkommer en længere snak om de ændrede smagsindtryk, og alle er enige i Lotte Fiskers opsummering:

− Der bliver serveret rigtig meget saft, men det er yt til måltiderne. Det forstyrrer smagsløgene. Tilbyd så vidt muligt vand. Eller mælk, som er bedre næringsmæssigt.

Bedre samarbejde om måltiderne

Alt fra måltiderne på de enkelte centre til samarbejdet mellem køkken og pleje, kostkort, madspild, proteindrikke og menuplaner bliver drøftet. Og trods udfordringer og uenigheder er der stor vilje til at løse problemerne. Et stærkt forbedret samarbejde er nemlig en af de væsentligste gevinster ved de tværfaglige ernæringsteammøder, der holdes en gang månedligt på alle kommunens 11 plejecentre.

− Der vil altid være diskussioner. Men på møderne får vi klarlagt en masse, og vi får bragt vores viden videre til kollegerne. Resultatet af i dag er for eksempel en forståelse for opfordringen: Lad nu være med at servere saft!

På den måde er møderne med til at skabe tværfaglig udvikling og en fornemmelse af, at vi sidder på samme bænk, siger Liselotte Hertz, der er SOSU-assistent og kostnøgleperson. Det betyder, at hun er tovholder for sine kolleger i forhold til det ernæringsmæssige.

Også Marco Biondi, der er måltidsvært, mener, at kommunikationen mellem køkken og pleje er meget bedre end tidligere.

− Som måltidsvært informerer jeg næsten mere, end jeg serverer, og jeg vil gerne have, at mine kolleger også brænder for maden og måltiderne, forklarer Marco Biondi, der mener, at møderne bidrager til at skabe forandringer.

Viden om plejens vilkår var en øjenåbner

For ernæringsassistent Sussi Middelhede har møderne været en øjenåbner i forhold til plejepersonalets arbejdsvilkår.

− I starten tænkte jeg for eksempel, at det ikke kunne passe, at der ikke er tid til at hente borgerne ind til et fælles aftensmåltid, hvis de ikke selv kan komme afsted. Det er så vigtigt at spise sammen, spejlingen, det sociale og så videre. Men det har givet mig et indblik i plejepersonalets udfordringer at komme tættere på dem − jeg kan f.eks. se, hvor travlt de har, fortæller hun. Omvendt oplever hun også, at hendes argumenter for et fælles måltid har haft effekt, trods tidspresset i plejen.

− I starten deltog der kun 4 - 5 beboere ved den fælles spisning om aftenen. Nu er vi oppe på otte.

Sussie Middelhede nævner også en øget opmærksomhed i køkkenet på den enkelte borger.

− Vi vidste godt, at der er mange underernærede borgere, men møderne giver indblik i borgernes forskelligheder og behov, og vi er blevet bedre til at lave energitæt mad. Dialogen med plejepersonalet om den enkelte borger har f.eks. lært mig, hvor svært det kan være at spise groft og nødder på grund af tandstatus, forklarer hun.

Borgerne friskere

Lotte Fisker er igangsætter og tovholder på alle ernæringsteammøderne, og hun tøver ikke med at kalde dem unikke. Så vidt hun ved, anvender andre kommuner nemlig ikke metoden. Det overordnede formål er ubetinget det tværfaglige samarbejde.

− Møderne styrker kommunikationen. Tit skælder køkkenet ud på plejen − og omvendt. Men man kommer langt med at få sat ansigt på hinanden. Samtidig er møderne en kanal for mig til at formidle viden om forskellige emner til plejen, forklarer hun.

Resultaterne af møderne har hun heller ikke svært ved at få øje på. De kommer f.eks. i form af medarbejdernes tilbagemeldinger om bedre samarbejde. Men der er også mere konkrete resultater. I 2010 besluttede Skanderborg Kommune at gennemføre ernæringsscreeninger to gange årligt − møderne sætter fokus på screeningerne, og de udføres planmæssigt. Desuden viser statistikken, at antallet af meget undervægtige ældre falder. Og helt ned på individniveau har møderne betydning i og med, at der ofte drøftes konkrete borgercases. Som et eksempel nævner Lotte Fisker en meget tynd borger, der ikke kunne få bugt med nogle sår. På mødet blev der lagt en konkret kostplan med ekstra protein, og alle samarbejdede om at få planen efterlevet.

− Den ældre kvinde tog 7-8 kilo på, og med et højere energiniveau kunne hun udnytte proteinet til sårhelingen, som gik meget bedre. Med sådanne eksempler vokser forståelsen og troen på, at ernæring har en effekt på mange ting, siger Lotte Fisker. Og alle bliver parate til at handle og komme med forslag til løsninger.

Måltidet skal fungere

Måltidernes organisering er også et fast emne på teammøderne. Da Lotte Fisker kommer på alle plejecentrene, har hun mulighed for at videregive ideer og erfaringer.

− Vi ved fra undersøgelser, at hygge og nærvær ved måltidet er vigtigt for lysten til at spise. Det er også vigtigt, hvordan folk sættes sammen. Der kan være meget fnidder og mange kommentarer om hinanden, hvis det ikke fungerer. Så vi forsøger med mange konstellationer: mandegrupper, kvindegrupper, små grupper. Og med andre tiltag: lidt klassisk musik under maden. Måske skal man synge en sang inden maden eller lave en quiz bagefter.

− På møderne får plejepersonalet nye ideer og dermed mere fokus på, at det er vigtigt at observere måltiderne, så vi kan gøre det bedst muligt.

Det praktiske skal fylde

Lotte Fisker opfordrer andre kommuner til at gribe ideen om ernæringsteammøder. I Skanderborg har ledelsen på et af plejecentrene kritiseret, at møderne ofte er meget lavpraktiske og efterspurgt et højere fagligt niveau. Kritikken har Lotte Fisker brugt til lidt oftere selv at komme med et fagligt input, men hun har samtidig respekt for, at det er berettiget at drøfte praktiske problemstillinger i en pleje med mange medarbejdere i skiftende arbejdstider.

− Plejen får rigtig meget ud af møderne, og de har brug for et forum, hvor de kan tale om logistik og samarbejde i forhold til ernæring og måltider. Så det holder vi fast i, siger hun.

FAKTA
 

Ernæringsteammøder i Skanderborg Kommune

  • Møderne holdes på alle centre ca. én gang om måneden.
  • På møderne drøftes de enkelte borgeres behov samt emner relateret til ernæring, mad og måltider.
  • Målet er at forbedre ældres livskvalitet gennem mad og måltider.
  • Teamlederen fra plejecentrene deltager sammen med en kost- og ernæringsfaglig, måltidsværter og kostnøglepersoner og evt. en sygeplejerske.
  • Den kliniske diætist i kommunen er tovholder på alle møder.

Læs mere

om de tværfaglige møder i Skanderborg og mange andre initiativer i ældreplejen på:

www.bedremåltider.dk − søg under ‘Organisering’