Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Tynd og fed på én gang

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Middelhøj, en slank krop og et BMI på 22. Det lyder perfekt. Men man kan stadig være usund. Eller tyndfed.

Tyndfedme er et slangudtryk, der har vundet frem de senere år, og dækker over, at det er muligt at holde en slank linje med et fornuftigt BMI og alligevel være usund. Tyndfede har for meget fedtvæv og for lille muskelmasse. Og det kan være farligt − især hvis fedtet sidder på maven.

− Det viscerale fedt er det fedt, som sidder omkring de indre organer. Det er det farlige fedt, mens det fedt, som sidder lige under huden, er mindre farligt for helbredet. Fedt om organerne skaber en inflammationstilstand, som er nedbrydende og kan øge risikoen for hjerte-karsygdomme og knogleskørhed. For meget visceralt fedtvæv kan også være årsag til insulinresistens og øge risikoen for tyktarms-kræft, siger Jette Uhre, professionsbachelor i ernæring og sundhed og selvstændig vægtcoach. Hun rådgiver især kvinder om overvægt.

Ikke skabt til langvarig stress

Tyndfedme er en direkte konsekvens af en livsstil med ingen eller meget lidt motion og usund kost − og måske for meget alkohol og rygning, som især har vist sig at øge mængden af visceralt fedtvæv. Stress og mangel på søvn bidrager også til den proces.

− Søvn er med til at balancere kroppens processer og hormoner. For lidt søvn kan derfor skabe flere stresshormoner i kroppen, siger Jette Uhre og forklarer, at især stresshormonet kortisol medvirker til, at der ophobes visceralt fedtvæv omkring maven − en urmekanisme, som formentlig oprindeligt skulle forsyne os med let tilgængelig energi, som vi kunne få brug for, hvis vi skulle flygte fra farer.

− Det viscerale fedt er det fedt, kroppen forbrænder hurtigst, så det var en hensigtsmæssig overlevelsesstrategi, men den er ikke sund i dag, fordi nutidens stress sjældent handler om, at vi hurtigt skal flygte fra noget farligt, men ofte er en længerevarende tilstand. Som urmennesker ville vi også have brugt vores muskler mere og dermed forbrændt fedtet. Vores krop er ikke skabt til at bære rundt på de farlige fedtdepoter så længe, siger Jette Uhre.

Æbler eller pærer

Kvinders fedtprocent skal helst ligge mellem 20-25 og mænds på 15-18. Kroppens form kan bruges til en umiddelbar vurdering af, om fedtet sidder de rigtige eller de forkerte steder. Modsat BMI, som i sig selv ikke siger noget om, hvorvidt man er sund eller ej.

− Har man ophobet mere fedt omkring lår og bagdel og har pæreform, er det mindre farligt end æbleformen, hvor fedtet sidder omkring maven og dermed ofte også omkring de indre organer. Når jeg rådgiver kvinder om kost og vægt, går jeg dog mere op i livsstil end i fedtprocenter og ydre former. Jeg spørger altid, hvordan folk lever deres liv: Hvor meget de motionerer, hvad de spiser, hvor meget de sover osv. For det vigtigste, uanset om man er tyndfed eller overvægtig, det er at få muskelmassen op og fedtprocenten ned. Og det gør man kun med sund kost og motion, siger Jette Uhre, som ærgrer sig over, at vi går så meget op i, hvordan vi ser ud i stedet for at fokusere på, hvordan vi spiser, træner og lever.

− Når man ændrer livsstil, er det ikke sikkert, at det er fedtet under huden, som forsvinder først. Måske er det fedtet om organerne, men når man ikke ser de ydre resultater med det samme, mister nogle motivationen, og det er jo ærgerligt.

Hellere fed og fit end slank og sløv

Bente Klarlund Pedersen, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, har lavet forsøg, der viser, hvor hurtigt stofskifte og helbredsrisici påvirkes, når der skrues ned for motionen.

I et laboratorieforsøg skulle unge, raske mænd, der normalt gik 10.000 skridt dagligt, kun gå 1.500 skridt. I løbet af de to uger, forsøget varede, faldt deres kondition. Det samme gjorde deres vægt, fordi de mistede muskelmasse. Og en scanning viste, at de havde fået mere fedt omkring de indre organer.

Under forsøget fik mændene en fedtholdig drik, som fik fedtværdierne i blodet til at stige og forblive høje i længere tid, end før forsøget. De unge mænd mistede altså evnen til at forbrænde fedt. Fik de et måltid med mange kulhydrater, skulle de producere betydeligt mere insulin end før forsøget for ikke at få forhøjet blodsukker. De var blevet insulinresistente og havde udviklet en forløber for type 2-diabetes.

Passiv livsstil er farlig

− Disse voldsomme ændringer indtrådte ved en livsstil, der svarer til en daseferie på stranden eller på sofaen. Forsøgspersonerne spiste, som de plejede under forsøget, så det var alene en effekt af at være fysisk inaktiv. Det viser, at en passiv livsstil i sig selv kan føre til kroniske livsstilssygdomme, f.eks. hjertesygdom og type 2-diabetes, siger Bente Klarlund Pedersen, der skriver om sundhed og livsstil blandt andet i dagbladet Politiken. Og her bruger hun begrebet tyndfedme, selvom det ikke er en officiel diagnose.

− Jeg bruger det for at prikke til dem, som har en normal vægt, for at sige, at selvom man har et BMI på 22, skal man ikke tro, at man ikke behøver at bevæge sig. Men jeg er slet ikke sikker på, at fagfolk skal bruge det begreb. De skal hellere spørge til folks motionsvaner, velvære, og om de lever op til anbefalingerne. Sidder fedtet om maven, kan man tage et målebånd og se, om livvidden er større end halvdelen af ens højde. Er den det, skal man overveje at rådgive om en anden livsstil.

Daseferie også skadelig

BMI-begrebet som målestok for sundhed er ifølge Bente Klarlund Pedersen blevet udfordret for nyligt.

− En meta-analyse fra 2013 viste, at man med fordel kan have et BMI på 25-30 rent overlevelsesmæssigt, og at et BMI fra 18,5-20 slet ikke burde være med, fordi man har større dødelighedsrisiko.

På spørgsmålet om, hvorvidt 14 dages daseferie så må betragtes som sundhedsfarligt − med baggrund i hendes eget forsøg med de unge, inaktive mænd, svarer hun:

− Det kan man jo altid diskutere, men hvis en daseferie også er ‘all inclusive’, kan det gå galt, fordi det tager så lang tid at nulstille. I hvert fald var forsøget en øjenåbner i forhold til, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej.

 

FAKTA
 

BMI måler kroppens vægt i forhold til højden. Ifølge anbefalingerne er vi normalvægtige, hvis BMI ligger mellem 18,5 og 25.  BMI siger ikke noget om fordelingen mellem fedtvæv og muskelvæv, eller hvor i kroppen fedtet sidder.

Scanning af tyndfedme

Fedtprocenten hos et menneske er en indikator for, om vedkommende har for meget fedtvæv, men siger ikke noget om, hvorvidt der er tale om det farlige bugfedt, eller om fedtet sidder på lår og bag. En DXA-scanning, som også bruges til at afdække knogleskørhed, kan kortlægge, hvor på kroppen fedtvævet sidder. Visse privathospitaler foretager skanningen, men det er en dyr undersøgelse.