Uddannelse af personale

Hvis maden tilberedes, så skal den person, der tilbereder maden, have en hygiejneuddannelse. Hvis maden ikke tilberedes, f.eks. hvis institutionen får varm mad fra et eksternt køkken, kræver det ikke en uddannelse at sætte maden på bordet og rydde op bagefter.

Som kostfaguddannet har du tilstrækkelig hygiejneuddannelse. Hvis du har en ufaglært medhjælper i køkkenet, skal vedkommende have et certificeringskursus. De, som afløser dig, når du er væk fra køkkenet, skal som minimum have den nødvendige instruktion for at udføre arbejdet i køkkenet, så ingen bliver syge af maden. Derfor er det en god ide, at din afløser får et certifikatkursus. Afløses du i mere end to måneder, skal afløseren have uddannelse. Tal med den lokale fødevaremyndighed, hvis I er i tvivl.