Uddannelse i farezonen

For få praktikpladser

Dimensioneringen er et resultat af trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, og den skal tilpasse erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedets behov. En nulkvote til ernæringsassistentuddannelsen betyder, at eleverne i modsætning til hidtil skal have en praktikplads for at kunne begynde på grundforløbets anden del. Og det er slut med skolepraktik. Derfor er det afgørende for uddannelsens fremtid, at kommunerne ansætter flere elever.

Men det ser ud til at gå den modsatte vej. Aktuelt ansætter Århus Kommune fire elever om året, og København vil klare sig med seks i 2017. Det er meget få elever i to kommuner, som tilsammen beskæftiger 300 ernæringsassistenter.

For mange i skolepraktik

Når regeringen har bedømt ernæringsassistentuddannelsen til en nulkvote, er det fordi, der er forholdsvis mange elever på landsplan, der ikke kan skaffe sig en praktikplads og i stedet må i skolepraktik. Mere end halvdelen er i skolepraktik. Samtidig er der for mange ernæringsassistenter, der ikke umiddelbart får job efter endt uddannelse.

Flere skal i praktik - og i job

Hvis det skal ændres skal der åbnes for flere praktiksteder og kommunerne skal ansætte ernæringsassistenterne, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry.

- Det matcher i øvrigt med regeringens plan om, at der skal tilberedes mere mad lokalt på plejecentrene. Det kræver flere hænder. Og det matcher perfekt med regeringens mål om at skabe 8-10.000 flere praktikpladser i de kommende år.

Skolerne vil utvivlsomt banke på døren hos virksomhederne i den kommende tid. De har brug for eleverne. Og eleverne har brug for en praktikplads.

- Luk dem ind og ansæt eleverne - i praktik og siden i job, opfordrer Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry.