Underernæring - Et overset sundhedsproblem

Hvad er problemet

Underernæring kan opstå, når appetitten forstyrres af sygdom. Det kan skyldes medicin, der giver kvalme. Det kan skyldes neurologiske forstyrrelser, at muskler svinder ind med alderen eller tænder, der ikke passer, og som betyder besvær med at tygge og synke den daglige mad. Og det kan være socialt betinget, hvis man fx mister sin ægtefælle og føler sig ensom. På sygehusene skyldes det primært, at sygdom, infektioner og feber kræver flere kalorier, samtidigt med at appetitten nedsættes. Underernæring er et problem, som typisk betyder: 

  • Tab af muskelmasse og nedsat funktionsevne
  • Forlænget, forringet eller afbrudt genoptræning
  • Flere infektioner og dermed et øget forbrug af antibiotika
  • Flere unødvendige indlæggelser eller genindlæggelser.
  • Generelt nedsat livskvalitet

Konsekvensen er et lavt funktions- og aktivitetsniveau og ringere livskvalitet. I yderste konsekvens dør borgeren af underernæring.

     
 

Fakta 

  • Op til 40 % af patienter på sygehusene er underernærede, eller i risiko for at blive det [1]
  • 43 % af de ældre taber sig, når de er indlagt [2].
  • 62 % af de, der udskrives fra medicinsk/geriatrisk afdeling har brug for en individuel ernæringsindsats, bl.a. for at kunne gennemføre en genoptræningsplan [3].  
  • 54% af sygeplejerskerne og 46% af diætisterne siger, at de kun til en hvis grad kan tilbyde den optimale ernæringsindsats til kræftpatienter – rammerne er simpelthen ikke i orden [4].
  • Sundhedsudgifterne pr. underernæret patient er 30% højere end for en ikke-underernæret patient. [5]
  • Underernæring koster årligt samfundet seks mia.kr. Indsatser kan spare samfundet for 1,5 mia. [6]
 
     

 

Løsning

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er en del af løsningen på at undgå, opspore og helbrede underernæring: De producerer den mad, der passer præcist til den enekltes behov. De vejleder den enkelte, personalet og pårørende og giver den nødvendige viden, der skal til for at løse problemet. De samarbejder i tværfaglige teams for at opspore underernæring rettidigt.

  • Mad og ernæring bør være en del af sundhedsloven og sundhedsreformen. For uden den rigtige ernæring er det bl.a. spild at tilbyde genoptræning. Borgeren magter det ikke fysisk, før han/hun ernæringsmæssig er stærk nok. Maden først. 
  • Identificer problemet: Gennemfør systematisk screening i kommunerne og på sygehusene. Registrer i kvalitetsdatabaserne.
  • Reager hurtigt: Underernæring begynder som et uplanlagt vægttab. I kommunen bør man reagere ved vægtændring på et kg. På sygehusene bør patienterne screenes ved indlæggelse og ved vægtændringer
  • Mad er også en del af en behandling: Betragt mad, måltider og ernæring som naturlig del af pleje og behandling. I alle sektorer. Og på tværs af sektorer. 
  • Prioriter ernæring og mad på sygehusene og i kommunerne: Sørg for at rette borger/patient bliver visiteret til rette kosttilbud, og får rettidige ernæringsindsatser. 

 

Hvad kan du som folketingspolitiker gøre

  1. Gør underernæring til et selvstændigt nationalt kvalitetsmål, og lad det indgå i den politiske aftale om fremtidens sundhedsvæsen.

  2. Afsæt midler til tværfaglige ernæringsteams: Tidlig opsporing af problemet og et samarbejde på tværs af kommune og hospital vil kunne give den enkelte borger det rigtige ernæringstilbud og dermed gøre  en kæmpe forskel for livskvalitet og samfundsøkonomi.

  3. National indsamling af data, der viser i hvilket omfang kvalitetsmålene indfries. Målet er at sikre gode resultater og forpligte kommunale og regionale aktører.

  4. Stram op på tilsynet på plejecentrene, så alle kommuner tilbyder den ernæringsrigtige kost, som også kan spises af ældre med tygge- og synkebesvær.

 

Cases

  • Roskilde-modellen: I Roskilde har de fundet en model, der virker. De tværfaglige ernæringsteams gennemgår alle beboere på plejecentrene med fokus på dysfagi, tænder og uplanlagt vægttab og  følger systematisk op på indsatsen. Resultatet er, at 4 ud af 5 beboere øger vægten. Læs mere her.


Kilder


[1]  Underernæring – det skjulte samfundsproblem, af Kost & Ernæringsforbundet og Arla, 2014,.

[2] Tal fra den Landsdækkende Database for Geriatri fra 2012, side 7. Studier viser desuden, at vægttab typisk kan fortsætte tre til seks måneder efter udskrivelsen) 

[3] Tværsektoriel samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan. Tværspuljen. ( side 37)

[4] Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter, kostogcancer.dk-samarbejde. (side 11 + 12)

[5] Underernæring – det skjulte samfundsproblem, af Kost & Ernæringsforbundet og Arla, 2014, (side 27)

[6] Underernæring – det skjulte samfundsproblem, af Kost & Ernæringsforbundet og Arla, 2014, (side 26 - 28)

 

Læs mere