Underernæring - Et overset sundhedsproblem

Underernæring - et overset sundhedsproblem

Underernæring er et overset samfundsproblem. Det er dyrt for livskvaliteten, og koster samfundet seks mia. kr. årligt. I værste tilfælde dør borgeren af underernæring. Unødvendigt og uhørt i Danmark, fordi vi ved, hvad der virker: Hurtig og systematisk indsats på både det kommunale og regionale område, vil gøre en kæmpe forskel i forhold til livskvalitet og samfundsøkonomi.  

Fakta 

Underernæring kan opstå, når appetitten forstyrres af sygdom. Det kan skyldes medicin, der giver kvalme. Det kan skyldes neurologiske forstyrrelser, at muskler svinder ind med alderen eller tænder, der ikke passer, og som betyder besvær med at tygge og synke den daglige mad. Og det kan være socialt betinget, hvis man fx mister sin ægtefælle og føler sig ensom. På sygehusene skyldes det primært, at sygdom, infektioner og feber kræver flere kalorier, samtidigt med at appetitten nedsættes. 

•    40 % af patienter på sygehusene er underernærede, eller i risiko for at blive det [1]. 
•    Mellem 40 – 90 % af patienterne taber sig, når de er indlagt [2]. 
•    62 % af udskrevne fra medicinsk/geriatrisk afdeling har brug for en individuel ernæringsindsats, bl.a. for at kunne gennemføre en genoptræningsplan [2].  
•    54% af sygeplejerskerne og 46% af diætisterne siger, at de kun til en hvis grad kan tilbyde den optimale ernæringsindsats til kræftpatienter – rammerne er simpelthen ikke i orden [3].
•    Underernæring koster årligt samfundet seks mia.kr. Indsatser kan spare samfundet for 1,5 mia. [4]. 

Konsekvens

  • Underernæring er skyld i forlænget indlæggelsestid, flere infektioner, større forbrug af antibiotika, tab af muskelmasse og nedsat funktionsevne. Det betyder forlænget, forringet eller afbrudt genoptræning og flere unødvendige genindlæggelser. Konsekvensen er dårligere livskvalitet, lavt funktions-og aktivitetsniveau. 

Løsninger: Hvordan knækker vi overvægtskurven?

  • Mad og ernæring bør være en del af sundhedsloven. For uden den rigtige ernæring er det spild at tilbyde genoptræning. Borgeren magter det ikke fysisk, før han/hun ernæringsmæssig er stærk nok. Maden først. 
  • Identificer problemet: Gennemfør systematisk screening i kommunerne og på sygehusene.
  • Reager hurtigt: Underernæring begynder som et uplanlagt vægttab. I kommunen bør man reagere ved vægtændring på et kg. På sygehusene bør patienterne screenes ved indlæggelse og ved vægtændringer
  • Mad er også en del af en behandling: Betragt mad, måltider og ernæring som naturlig del af pleje og behandling. I alle sektorer. Og på tværs af sektorer. 
  • Prioriter ernæring og mad på sygehusene og i kommunerne: Sørg for at rette borger/patient bliver visiteret til rette kosttilbud, og får rettidige ernæringsindsatser. 

Kilder

  1. Underernæring – det skjulte samfundsproblem, af Kost & Ernæringsforbundet og Arla, 2014.
  2. Tværsektoriel samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan. Tværspuljen 2016. 
  3. Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter, endnu ikke udgivet publikation, kostogcancer.dk-samarbejdet.
  4. Underernæring – det skjulte samfundsproblem, af Kost & Ernæringsforbundet og Arla, 2014.

Underernæring