Underernæring, et skjult samfundsproblem

  • Underernæring
    Foto: Scanpix. For det enkelte menneske er konsekvenserne af underernæring dybt alvorlige, og for samfundet er de økonomiske konsekvenser også til at tage og føle på.

Af Bo Feierskov, journalist

Underernæring er et overset problem i det danske velfærdssamfund. Lidelsen rammer ganske mange − især nogle af vores svageste medborgere, nemlig patienter og ældre på plejehjem og i hjemmeplejen. Konsekvenserne er betydelige, både for det enkelte menneske og samfundet. Men på trods af, at det er forholdsvis nemt både at konstatere og gøre noget ved underernæring, er der i årtier ikke sket noget afgørende.

Derfor har Kost & Ernæringsforbundet sammen med Arla taget initiativ til at samle op på de data, som skal gøre problemet med underernæring synligt og sætte det på den politiske og sundhedsprofessionelle dagsorden. Når op imod 40 procent af alle patienter og 60 procent af de ældre på plejehjemmene er i fare for at blive underernærede, er det på høje tid, mener forbundet.

Bombe under sundheds- og forebyggelsespolitikken

Chefkonsulent hos Ældre Sagen, Olav Felbo, hilser publikationen velkommen. Han mener, det er vigtigt med initiativer, der kan hjælpe problematikken højere op på den politiske dagsorden. Olav Felbo har et bud på, hvorfor det hidtil er gået så trægt.

− Dels er kommunerne presset på økonomien, og dels er der mange, som hiver i politikerne med forskellige mærkesager. Jeg tror, at det er altafgørende at skabe en forståelse af, at ordentlig ernæring er grundlaget for, at indsatsområder som træning, rehabilitering og forebyggelse giver det ønskede udbytte. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det ligefrem er en bombe under sundheds- og forebyggelsespolitikken, hvis man ikke tager underernæring mere alvorligt, end tilfældet er, siger han.

Olav Felbo mener, at kommunerne måske har nået rationaliseringsgrænsen på madområdet, og at tiden er kommet til at se på, om besparelser er vejen, hvis det resulterer i, at en stor del af maden ender i skraldespanden. Her kan diætister og kostvejledere gøre en stor forskel, når det handler om individuelle kostplaner, lige som de kan hjælpe og supervisere frontpersonalet i deres indsats for at stimulere de ældres spiselyst.

− Det handler ikke kun om et langt, sejt træk, for man kan sagtens opnå hurtige resultater. Kan man få underernærede til at spise mere, er det muligt at genoprette skaden og få en bedre sundhedsmæssig tilstand på ganske få måneder. Det betyder, at ældre på ret kort tid kan blive mere selvhjulpne og måske klare opgaver i hjemmet, som de ellers skulle have hjælp til, siger Olav Felbo.

Problem, der skriger efter løsninger

Der er ikke én løsning på problemet. Til gengæld er bedre forebyggelse i form af ernæringsscreening af ældre, mere appetitvækkende rammer omkring måltidet og energitæt mad, løsninger som er realistiske at føre ud i livet efter en grundig offentlig diskussion mellem fagfolk og politikere.

− Håbet er, at publikationen kan være med til at starte en proces, der vil føre til langt færre underernærede, siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry.

− Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan bidrage til forebyggelsen, vejlede og behandle underernæring, samt producere den energitætte kost, som ældre og patienter i fremtiden skal spise for at undgå underernæring. Men her og nu handler det om at få gjort både politikere og sundhedsprofessionelle opmærksomme på et problem, der skriger efter løsninger og politisk handling.

Underernæring resulterer i flere, længere og dyrere indlæggelser, øget medicinforbrug, svækket immunforsvar, hyppigere infektioner, længere genoptræning, dårligere livskvalitet og øget dødelighed. For det enkelte menneske er konsekvenserne dybt alvorlige, og for samfundet er de økonomiske konsekvenser også til at tage og føle på.

Og de kan blive værre, når antallet af personer over 80 år fordobles i årene frem mod 2050. Men så galt behøver det ikke at gå.

Et oplagt punkt i kommende sundhedsaftale

Birgitte Harbo, konsulent i Center for Sundhedspolitik, Økonomi og Socialpolitik hos Danske Regioner sporer en positiv udvikling på området, som, hun mener, hænger sammen med den øgede viden om underernæring − især inden for de senere år.

− Viden skaber motivation blandt fagfolk, og jo flere medarbejdere der har indsigt i problematikken, des mere påvirker det indsatsen på sygehusene. I den sammenhæng er diætisterne vigtige spillere, men alle, der arbejder med sundhedsområdet, kan have gavn af at få opdateret deres viden om underernæring. Jeg ser samarbejdet på ernæringsområdet som et oplagt punkt, når den kommende sundhedsaftale mellem kommuner og regioner skal drøftes i det kommende år, da der er stigende behov for koordination, siger Birgitte Harbo.

Hun mener, at publikationen kan være med til at kvalificere debatten, og hun fremhæver samarbejdet med private aktører som noget, der har gjort en stor forskel. Hun roser desuden Kost & Ernæringsforbundets evne til at få politikerne i tale.

− Jeg tager hatten af for, at forbundet formår at sparke døren ind hos politikerne, og der er ingen tvivl om, at der eksempelvis under kommunalvalget har været øget fokus på småtspisende, siger Birgitte Harbo.

Service snarere end sundhed

Selvom der gennem de seneste 10-15 år har været stigende opmærksomhed på kvaliteten og effekten af den mad, som de ældre får serveret på plejehjemmene og i hjemmeplejen, er der stadig udfordringer med at få produceret tygge- og synkevenlig mad, som er tilstrækkelig energitæt til småtspisende. Der findes anbefalinger, men endnu ikke egentlige krav til den ernæringsmæssige kvalitet af maden til ældre.

For kommunerne er prisen desuden afgørende, og i udbuddene bliver mad i højere grad betragtet som en serviceydelse end en sundhedsydelse.

I Danmark bestiller kommunerne mad i form af hovedmåltider, hvorimod man eksempelvis i Sverige tager udgangspunkt i de ældres energibehov, når man leverer maden. Forskellen betyder, at ældre herhjemme ofte ikke får de mellemmåltider, som netop er så vigtige for at komme underernæringen til livs.

Travlhed er ikke problemet

I publikationen beskrives det som en udfordring, at der mangler viden om håndteringen af maden, når den forlader køkkenet. Det konkluderes, at de forskellige faggrupper enten mangler overskud eller savner den nødvendige viden til at sikre, at de ældre får nok næring, ligesom en uklar ansvarsfordeling spiller ind. Den udlægning er chefkonsulent i KL, Karen Marie Myrndorff, dog ikke enig i.

− Vi kan altid ønske os mere viden, og hvis kompetencerne mangler, kan det selvfølgelig være vanskeligt at holde øje med alle indikatorer for underernæring. Men travlhed er ikke problemet. Ressourcemæssigt vil det aldrig være de grundlæggende ting, man slækker på − eksempelvis så de ældre ikke får noget at spise. Det får de. Det er også vigtigt for mig at understrege, at personalet yder deres bedste. Hos kommunerne gør vi konstant en indsats for at arbejde mere kvalitet ind i den indsats, vi leverer, siger Karen Marie Myrndorff og tilføjer:

− Ydermere er det ikke alle parametre, kommunerne har kontrol over. Når indlæggelsestiden for patienter ændres, så de kommer tidligere − og mere syge − hjem, er det en ekstra udfordring. Netop derfor er den tidlige opsporing af sygdomstegn et helt centralt element i forebyggelsen − lige som samspillet med den enkelte borger er det.

 

 

 

Fakta: Underernæring er skjult

  • Publikationen udgives af Kost & Ernæringsforbundet og Arla Foods.
  • Den beskriver kernen i problematikken, afdækker barriererne og peger på løsninger til at komme underernæring til livs i kommuner og regioner.
  • I forbindelse med udarbejdelse af publikationen er der holdt møde med en række interessenter blandt andre Danske Regioner, Kræftens bekæmpelse og Ældre Sagen.
  • 28. januar mødtes forbundet, Arla og dr.med. Jens Kondrup fra Rigshospitalet med sundhedsministeriet for at drøfte underernæring.