Underernæring på dagsordenen

”40 procent af alle ældre på hospitalerne er underernærede. Hele 60 procent af alle beboere på plejehjemmene er underernærende. Det koster samfundet milliarder. 20-30 procent af alle kræftpatienter dør ikke af sygdommen med af underernæring”, indledte Rikke Esbjerg, direktør og chefredaktør for netdoktor.dk.

Med den dosis fakta, var debatten, om hvad man kan gøre ved underernæring, skudt i gang.

Underernæring skal bekæmpes!

Underernæring er et udbredt problem i Danmark, der har store omkostninger for både de ramte og samfundet. Derfor var der ikke overraskende stor enighed blandt deltagerne i det til lejligheden sammensatte debatpanel om, at problemet skal synliggøres og forsøges løst.

”En investering i at løse problemet er win/win for mennesket og samfundsøkonomien. Vi risikerer at gøre uoprettelig skade, hvis vi ikke sætter ind nu”, indledte direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.

For underernæring har vidtrækkende konsekvenser for de ramte.

”Det er SÅ vigtigt, at vi får gjort noget ved det her problem – dem, der rammes betaler en rigtig høj pris – blandt andet betydelig dårligere livskvalitet”, sagde Sofie Løhde, sundhedsordfører i Venstre.

Men underernæring er ikke kun et helbredsproblem, det er også en økonomisk byrde for samfundet.

”Jeg hørte to forskellige højt estimerede læger udtale sig om, hvor meget det her problem koster samfundet. Den ene kloge læge mener, at vi kan spare 5-6 milliarder årligt og den anden, at udgifterne til pleje og behandling af underernærede svarer til 10% af de samlede sundhedsudgifter”, fortalte Ghita Parry.

Selskab under måltidet

Der blev diskuteret mange mulige indfaldsvinkler til arbejdet med af afhjælpe underernæring. En løsning de fleste paneldeltagere kunne tilslutte sig, var ideen om spisevenner eller måltidsværter, der kan gøre måltidet til en god oplevelse.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Thomas Kastrup-Larsen, indledte med en personlig historie:

”Min kones morfars kone døde for ikke så lang tid siden. Så sad morfaren helt alene tilbage. Han havde fuldstændig mistet appetitten på både livet og den mad, der blev serveret for ham. Ved at nøde ham til at spise mere og sørge for selskab under måltidet, genfandt han sin appetit på maden og livet. Det minder mig om det gamle ordsprog - uden mad og drikke duer helten ikke”.

Selskab under måltidet er en af ingredienserne til at behandle underernæring.  Der var dog en vis uenighed at spore, når det kom til spørgsmålet om det skulle være fagprofessionelle, der skal varetage opgaven eller frivillige:

”Vi mener spisevenner er en af de ting, vi ved der virker. Frivillige der kan nyde måltidet sammen med de ældre. De kan gøre lidt ud af borddækningen. Et par lys på bordet, et glas rødvin og skabe en hyggelig stemning omkring måltidet”, sagde Bjarne Hastrup.

Kost & Ernæringsforbundet mente omvendt ikke, at frivillige kan påtage sig opgaven, da de ikke har den nødvendige viden om maden.

”Det er rigtig vigtigt, at det er dem, der laver maden, der også skal være værter for måltidet. De har de sociale kompetencer, men også den kostfaglige ekspertise til at fortælle om maden, og hvordan den virker”, fortalte formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry.

Kvaliteten af maden skal være i orden!

Debatten tog en naturlig drejning efter en af de mange fremmødte rejste sig op med en kommentar om, at vi midt i hele debatten altså ikke måtte glemme, at den mad de ældre blev præsenteret for skulle smage godt!

Dette foranledte en kommentar fra Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup:

”Maden skal være god, og det skal være lækkert at være gammel i Danmark. Vi ved pengene er der, så lad os komme i gang.”

Den gode og velsmagende mad er naturligvis helt centralt, når underernæring skal bekæmpes sammentyggede panelet, men det er ikke kun smagen, der giver appetit.

”Anretningen af maden skal være i orden og give de ældre lyst til at spise maden, og selvfølgelig skal kvaliteten også være i orden”, sagde Thomas Kastrup.

Og god sund og lækker mad er en af de kost,- ernærings- og sundhedsfagliges spidskompetencer.

”Hen over en liter piskefløde kan vi sagtens blive enige om, at maden både skal smage godt og være af en høj standard – det behøves jeg jo ikke fortælle at mine medlemmer er eksperter i”, spurgte Ghita Parry og fortsatte:

”Vi skal sørge for at, der er en sammenhæng i ernæringsbehandlingen. En god ernæringsbehandling er en forudsætning for at kunne eksempelvis genoptræne de ældre”.

Hvordan løser vi så problemet?

Endnu et indlæg fra de fremmødte kom fra regionspolitiker, Per Seerup fra Region Hovedstaden:

”Vi skal have det her problem på dagsordenen. Det må ikke være en usynlig lidelse. Og vigtigst af alt - patienterne må ikke tabes på gulvet, når de udskrives fra hospitalerne. Vi får en masse viden i de forskellige sektorer.  Den viden skal vi blive bedre til at bruge. Den næste i kæden skal simpelthen klædes bedre på! Jeg syntes, det er en glimrende ide at få det ind i sundhedsaftalerne”

Ghita Parry erklærede sig enig i, at sundhedsaftalerne er et udmærket sted at forankre indsatsen. Men det skabte diskussion blandt panelets deltagere, om hvor ansvaret for at løse problemet skal placeres.

”Jeg tror, vi skal kigge andre steder hen end lige nøjagtig sundhedsaftalerne”, svarede Thomas Kastrup afværgende. Sofie Løhde var ikke enig:

”Jeg syntes, at det især er i kommunerne, vi skal sætte ind. Som det ser ud nu, er det meget spredt fægtning, og der er stor forskel på, hvordan det ser ud i kommunerne. Jeg tror ikke, at vejen frem er, at 179 politikere i folketinget beslutter noget. Det skal ud i kommunerne”.

Uafhængigt af hvor ansvaret skal placeres, så var deltagere enige om, at underernæring skal bekæmpes med viden.

”Man kommer ingen vegne uden dokumentation og evidens. Vi skal se, om vi ikke kan illustrere konsekvenserne af underernæring. Det ved vi virker. Der skal et bedre samarbejde til mellem kommuner, praktiserende læger og regioner”, Bjarne Hastrup.

”Vi skal gennemføre ernæringsscreeninger systematisk. Vi skal have målbare succeskriterier”, fulgte Ghita Parry op.

Vigtigheden af at få sat ind med det samme, blev understreget i en afsluttende bemærkning fra formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry:

”Tænk nu på, at allerede i 2035 er vi dobbelt så mange over 80 år, som vi er nu. Det betyder bare, at problemet vokser og vokser, hvis vi ikke sætter ind nu!”

Debatten blev afsluttet med en forfriskning. Til anledningen havde Karolines Køkken assisteret ved at lave forskellige eksempler på energitætte mellemmåltider, som kan anvendes til at bekæmpe underernæring. Mellemmåltiderne bestod af panna-cottaer og hindbær fromager. De var sat op således, at man med ved at vælge en dessert frem for en anden med munden tilkendegav, hvilken løsning på underernæringsproblematikken, man syntes vaer den bedste.

Nederst i artiklen kan du se billeder fra arrangementet og blandt andet også se, hvad der var det mest populære løsningsforslag.

Fakta: De sad i panelet

  • Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
  • Sofie Løhde, sundhedsordfører i Venstre
  • Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen
  • Thomas Kastrup Larsen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL
  • Ordstyrer: Rikke Esbjerg, direktør og chefredaktør for Netdoktor.dk

Billedgalleri fra arrangementet: