Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Underernæring svækker behandling af kræftsyge

  • Tine Boel [ t e k s t ] Polfoto [ f o t o ]

Kræftpatienter taber sig ofte meget. Det svækker deres immunforsvar og betyder, at man nogle gange må udskyde eller helt stoppe behandlingen. Fokus på mad og ernæring, før appetitten svigter, er derfor en forudsætning for at opnå den bedst mulige effekt af behandlingen. Men ernæringsterapi prioriteres ikke højt. Det fremgår af en undersøgelse blandt kræftsygeplejersker, som Kost & Ernæringsforbundet har været med til at lave.

Patienter føler ikke behov

− Ernæringsterapi drukner i hverdagens mange andre opgaver. Patienterne kommer for at få kemoterapi og strålebehandling, og så er ernæringen noget af det, man nedprioriterer, siger Bell Møller fra Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker.

− Men hvis patienterne er svækkede af underernæring, tåler de behandlingen dårligere. Og selv om behandlingen blot er lindrende, så har patienterne det bedre og orker mere, når de får mad.

En helt central ting i den manglende indsats er ifølge Bell Møller, at patienterne ikke selv giver udtryk for noget behov. De er netop ikke sultne.

− Mange tænker, at man taber sig, når man har kræft. Men det er vores opgave at oplyse om, at det ikke nødvendigvis er sådan. 

Samtidig er der ifølge Bell Møller sparet så meget på de kliniske diætister på hospitalerne, at der ikke er mulighed for den tværfaglige sparring, sygeplejersker kan have brug for.

− Mange steder kan man næsten ikke få fat i en diætist, når der virkelig er behov for det, siger hun.

Må sortere andet fra 

Hun mener, der skal en tværfaglig indsats til, hvor lægen ordinerer ernæringsterapien, den kliniske diætist beregner patientens ernæringsmæssige behov, og sygeplejersken sætter indsatsen i værk. Hvis det skal lykkes, skal der ansættes flere kliniske diætister. Og ledelsen på afdelingerne skal have fokus på, hvordan der bliver taget hånd om ernæringsterapien, for det kræver, som alt andet, tid.

− Man bruger mange ressourcer på at gøre behandlingen mere effektiv, men hvis man skærer ned på ernæringsdelen, giver det for mig at se ingen mening, siger Bell Møller.

− Vi skal nå at give patienterne flere og flere informationer på den korte tid, de er i afdelingen. Hvis vi også skal nå omkring ernæringen, må vi sortere noget andet fra.

− Og det må være ledelsens ansvar at prioritere, tilføjer hun.

Mest fokus på overvægt

Pia Gronemann er diætist på Kræftlinjen og arbejder med kræftrehabilitering i Greve Kommune. Hun peger på, at de færreste kræftpatienter er indlagt. De får deres behandling og går hjem igen.

− Og de ambulante patienter møder forskellige læger, der ikke har en chance for at se, om de har tabt sig, siger hun.

Samtidig lever vi i en tid med meget fokus på overvæg,t og det får mange kræftpatienter til at tænke: “Jeg har jo alligevel behov for at tabe de fem kilo, så det gør ikke noget”.

− Men det er rigtig vigtigt, at patienterne får at vide, at de ikke skal tabe sig. Uanset om de vejer 100 kilo! Når man er syg, taber man muskelvæv og ikke fedt, advarer Pia Gronemann.

Sondemad kan være løsningen

Hun anbefaler, at man vejer patienterne − også de ambulante − og følger op på det, hvis de har tabt sig, også selv om det kun er et eller to kilo. Og hun så gerne, at alle kræftpatienter kunne få vejledning af en klinisk diætist.

− Mange ringer ind til Kræftlinjen og fortæller, de aldrig har haft mulighed for at tale med en diætist til trods for, at nogle af dem har fået skåret store dele af tarmsystemet væk.

Det handler ifølge Pia Gronemann ikke kun om mangel på diætister, men om, at mange læger ikke henviser til dem.

Både Bell Møller og Pia Gronemann mener, at man skal gå i dialog med de patienter, der ikke har appetit. De skal nødes. Og viser det sig, at det er umuligt at få en patient til at spise, så ønsker Pia Gronemann, at ernæring med sonde og drop kommer ind i billedet.

− Mange patienter er omgivet af pårørende, der siger: “husk nu at spise”. Til sidst kan det være en befrielse at få lagt en sonde, så man ved, at man får næring nok.

Kostpyramiden på hovedet

Det er Pia Gronemanns oplevelse, at ernæringsassistenterne på hospitalerne er rigtig gode til at lave mad til småtspisende. Men de ambulante patienter skal også have forslag til små, lækre måltider og næringsrige drikke.

− Nogle tror, at de skal spise grønt, når de har fået kræft. Men nej, det skal de ikke, når de er syge og har tabt sig. Så skal kostpyramiden vendes på hovedet, siger Pia Gronemann.

 

PERSPEKTIV

 

Brug for en kvalificeret indsats

Hvis læger, sygeplejersker og kliniske diætister samarbejdede om en målrettet indsats med ernæringsterapi, ville patienterne opnå et langt bedre sygdomsforløb. Det mener Janne Lehmann Knudsen, overlæge og chef for afdelingen for Kvalitet & Patientsikkerhed i Kræftens Bekæmpelse.

− Man ved, at underernærede kræftpatienter får flere infektioner, er længere tid på sygehuset og har højere risiko for at dø, siger hun og peger på, at der også kunne være meget at vinde ved at hjælpe patienterne til at optimere deres ernæringstilstand inden behandling eller operation.

− Patienterne skal have kvalificeret information, f.eks. fra en klinisk diætist, om, hvad de selv kan gøre, så de ikke oplever et fysiologisk dyk på grund af underernæring, siger hun.

Og det er bestemt ikke nok med de almindelige kostråd. Der skal professionel, individuel rådgivning til, hvor der også tages hensyn til, hvilken kræftsygdom patienten har.

Det har man erkendt på Odense Universitetshospital (OUH). Her samarbejdes der om en intensiv indsats på ernæringsområdet, og samarbejdet mellem læger, kliniske diætister og sygeplejersker fungerer rigtig godt, fortæller Annette Thurøe, der er ledende klinisk diætist.

Også køkkenchefen på OUH, Birgitte Lund, holder jævnligt møder med den ledende diætist for at tilpasse maden til de forskellige patienters behov. Generelt har køkkenet fokus på mad til småtspisende og blandt kræftpatienterne også eksempelvis til patienter med kræft i hoved eller hals, som skal have flydende kost.

 

FAKTA

 

Om undersøgelsen

Kost & Ernæringsforbundet har sammen med blandt andre Fagligt selskab for Kræftsygeplejersker undersøgt ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter. 264 kræftsygeplejersker deltog i undersøgelsen, der viser, at:

  • Kun ca. hver tredje sygeplejerske ernæringsscreener kræftpatienterne regelmæssigt, dvs. en gang om ugen under indlæggelse.
  • Kun ca. en ud af tre lægger ernæringsplaner for patienterne for at sikre, at de spiser nok under behandlingsforløbet.
  • Under halvdelen følger op på den planlagte ernæringsindsats.
  • 75 procent af sygeplejerskerne ernæringsscreener først patienterne, når de har et tydeligt vægttab. På en prioriteringsliste over opgaver placeres ernæring næstnederst.
  • For at forbedre ernæringsindsatsen efterlyser sygeplejerskerne tid til samtale og mere viden.
  • Sygeplejerskerne er ikke tilfredse med den indsats, der bliver gjort i forhold til at give ernæringsterapi gennem drop og sonde − de største udfordringer er, mener de, at lægerne er modvillige, og patienterne føler sig sygeliggjort.

www.dsr.dk - fakta om ernæring og kræft

Derfor forsvinder appetitten

  • Medicinen: kemoterapi kan bl.a. give træthed, kvalme, diarré, en “metalagtig” smag i munden, svamp i mund og spiserør og mundbetændelse. Strålebehandling i mund/hals/spiserør kan bl.a. give kvalme og brandsår i mund og svælg.
  • Sygdommen: kan nogle gange også i sig selv påvirke appetitten, fordi cancerceller afgiver nogle stoffer, der påvirker appetitten. Smerter og feber kan mindske lysten til mad.
  • Underernæring: sult og underernæring gør, at man mister appetitten. Man skal have mad for at blive sulten.
  • Det psykiske: lysten til mad bliver underordnet, fordi bekymringer fylder. Og er ens sygdom uhelbredelig, har man sjældent lyst til at spise.
  • Logistik/planlægning: mange kræftpatienter bruger lang tid i venteværelser uden servering. Det kan være svært at nå at spise, og hvis man har nedsat appetit, dropper man måske et måltid eller to.
  • Ikke alle taber sig: det er særligt patienter med kræft i hoved eller hals, spiserør, mave eller tarm samt i lunger eller bugspytkirtel, der er udsatte for underernæring.

Kilde: Pia Gronemann, Bell Møller og www.cancer.dk