Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Undgå at få kerneopgaven galt i halsen

  • Marie Preisler [ t e k s t ]  |  Torben Wilhelmsen  [ f o t o ]
    Marie Preisler [ t e k s t ] | Torben Wilhelmsen [ f o t o ]

‘Kerneopgaven’ er tidens modeord. Ledere og medarbejdere på kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejdspladser arbejder systematisk med begrebet, og overalt i den offentlige sektor bliver kerneopgaven i disse år inddraget i indsatser og diskussioner om alt fra innovation til sygefravær, social kapital og udvikling af MED-samarbejdet.

Men kerneopgaven er et komplekst begreb og ikke lige til at definere. Et bud er, at kerneopgaven knytter sig til institutionens langsigtede mål og skal skabe en langsigtet effekt for borgerne. Kerneopgaven er altså ikke det samme som de konkrete opgaver og ydelser, men kan være med til at fastlægge, hvem der løser opgaverne, og hvordan arbejdet organiseres.

Udbredte misforståelser

Men der er også faldgruber i arbejdet med kerneopgaven, lyder det nu advarende fra en række eksperter i offentlig ledelse. De ser tegn på, at begrebet bliver misforstået og brugt forkert på en del arbejdspladser.

Det gælder blandt andre forfatterne til bogen ‘Kend din kerneopgave − innovation til hverdag’, som udkom for tre år siden og nærmest blev en bestseller i kommunerne.

I en kronik i KL’s magasin ‘Danske Kommuner’ i januar gør de to forfatterne, Anders Seneca og Morten Christensen, status over arbejdet med kerneopgaven i kommunerne. De vurderer, at begrebet kerneopgave har bidraget til, at der arbejdes mere med innovation på de indre linjer, og kalder det en positiv udvikling. Men de peger samtidig på fire udbredte misforståelser, som kan spænde ben for den gode udvikling:

•  Mange taler om kerneydelsen i stedet for kerneopgaven. Det er en fejl, for ydelsesperspektivet tager udgangspunkt i organisationens ydelse, mens kerneopgaveperspektivet tager afsæt i værdien, der skabes med borgeren.

•  En del offentlige arbejdspladser tror, de allerede har godt styr på kerneopgaven, men beskriver typisk, hvad de laver og hvordan, mens arbejdet med kerneopgaven er at svare på hvorfor.

•  Nogle arbejder med kerneopgaven i en afgrænset proces med fokus på at finde simple og indforståede værdiord. Det duer ikke. Kerneopgaven ændrer sig, og organisationen skal igen og igen svare på, om deres kerneopgave stadig dækker.

•  Mange arbejder med kompetenceudvikling uden først at skabe en fælles forståelse af kerneopgaven, og de fleste arbejdspladser har et fagligt hierarki, hvor nogle faggrupper oplever sig selv − og opleves af andre − som mere vigtige for kerneopgaven end andre. Men med en fælles kerneopgave er alle faggrupper vigtige.

Kerneopgaven er ikke kun abstrakt

Også professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet advarer mod fejl og  misforståelser i arbejdet med kerneopgaven. De kan afspore dialogen om kerneopgaven, fastslår han i et temamagasin, som er udgivet af KL og Forhandlingsfællesskabets fælles initiativ, Fremfærd. 

Peter Hasle peger på tre misforståelser:

•  Mange tror, at kerneopgaven er meget abstrakt.

•  Mange tror, at politikerne allerede har defineret kerneopgaven, men politikere formulerer ikke den kerneopgave, som medarbejderne leverer, og den kerneopgave, borgerne oplever.

•  Mange tror, at den enkelte borger altid skal i centrum, men det er ikke muligt at opfylde alle den enkelte borgers ønsker og behov.

Et godt ledelsesværktøj

Eksperterne er til gengæld ikke i tvivl om, at det kan have værdi at arbejde med kerneopgaven, hvis det ellers bliver grebet rigtigt an.

Det er et vigtigt styrings- og ledelsesredskab, fordi det kan beskrive den værdi, en offentlig arbejdsplads skaber sammen med borgeren, og det er den ramme, som alle forbedrings-, udviklings- og forandringstiltag skal holdes op imod, mener Anders Seneca og Morten Christensen.

Professor Lotte Bøgh Andersen, der forsker i motivation af offentligt ansatte, bruger ikke kerneopgavebegrebet, når hun underviser kommunale ledere. Men hun vil ikke afvise, at det kan have værdi at arbejde med begrebet:

− Jeg underviser kommende ledere i at arbejde med begreber som visioner og målsætninger, for rigtig mange forskningsresultater tyder på, at det er effektive ledelsesværktøjer, der hjælper offentlige organisationer til at løse deres opgave. Der er ikke forsket specifikt i effekten af at bruge begrebet kerneopgave, men det kan måske i nogle tilfælde være smart at bruge, fordi det sætter ord på den opgave, ledelsen vil have løst.

Men det forudsætter, at der kommer bedre styr på begreberne.

− Det er mit indtryk, at folk bruger kerneopgave og kerneydelse helt forskelligt, og det fungerer ikke godt styringsmæssigt, siger Lotte Bøgh Andersen, der samtidigt ser en risiko for, at brug af begrebet kerneopgave får nogle medarbejdere i en organisation til at føle sig mindre vigtige end andre. Og det vil hæmme motivationen:

− Jeg arbejder på et universitet, hvor nogen vil sige, at kerneopgaven er at bidrage til, at de studerende kan tilegne sig kompetencer. Som underviser er jeg derfor tæt på kerneopgaven, mens den administrative medarbejder, der booker undervisningslokalet, let kan føle sig mindre vigtig, selvom kerneopgaven ikke kan løses uden os begge.

Ingen modedille

Både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer på det offentlige område ser arbejdet med kerneopgaven som meget mere end en modedille, forudsat at begrebet bliver forstået og brugt rigtigt. Af den publikation om kerneopgaven fra KL og Forhandlingsfællesskabet, fremgår det, at hvis begrebet ‘bliver forstået og brugt rigtigt, kan det få en vigtig, blivende plads i diskussionen om fremtidens velfærdssamfund’.

FAKTA
 

Definition af kerneopgaven

Kerneopgaven er den overordnede opgave for en organisation.

Ved løsning af kerneopgaven skabes værdi for borgerne og sammen med borgerne. Kerneopgaven er et godt grundlag for at fastlægge, hvordan arbejdet organiseres.

I kerneopgaven ligger organisationens eksistensberettigelse.

Og lidt længere …

I kerneopgaven knyttes organisationens langsigtede mål sammen med de konkrete ydelser og arbejdsopgaver. Kerneopgaven for et plejehjem kan være at sikre de ældre et værdigt liv. En skole kan definere opgaven som 'at lære børnene at lære' eller at gøre dem i stand til at forvalte deres liv i et demokratisk samfund.

Maden er ét element i livskvaliteten. Kerneopgaven for køkkenet kan derfor være at sikre borgerne en ernæring, der fremmer livskvalitet og sundhed, og gøre det i dialog med borgerne.

Kilde: Fremfærd

 

Case: Her er kerneopgaven hverdagskost

 

Kerneopgaven er i fokus i køkkenet på plejecenter Sølund i København. Det hjælper leder og medarbejdere til at huske, hvorfor de er der.


Der er travlt i køkkenet på Sølund Plejecenter, men aldrig for travlt til, at medarbejdere og ledere taler sammen om kerneopgaven.

− Vi kunne ikke leve uden at have fokus på kerneopgaven og taler sammen om den hver eneste dag, siger tillidsrepræsentant Karina Jespersen.

Køkkenchef Marianne Lange er enig:

− Der er rigtig mange konkurrerende dagsordner i et køkken som vores, og derfor er det vigtigt hele tiden at holde os for øje, hvorfor vi er her. Det hjælper et begreb som kerneopgave os til. Sammen med tillidsreformen taler kerneopgaven ind i gode ting som mening med arbejdet og arbejdsglæde.

I en hektisk hverdag kan det dog være svært altid at have et skarpt fokus på kerneopgaven, erkender Marianne Lange. 

− Nogle dage bruger jeg for lidt tid på kerneopgaven, fordi der er så mange andre opgaver, som tager min tid. Derfor er jeg optaget af at sikre, at mine medarbejdere oplever, at de har tid til kerneopgaven og tænker på, at de bidrager til de ældres livskvalitet ved at tilberede mad, som de ældre bryder sig om.

Køkkenet på Sølund har nemlig for længst sagt farvel til frostvarer og konserves. Alt laves fra bunden − enkle retter, der bringer minder frem hos de 150 beboere, brød og kager også til et andet stort plejecenter og frokostbuffet til 200 medarbejdere i forvaltningen. En omlægning, der fremhæves som et mønstereksempel i den nationale vidensbank for ældre, som socialministeriet og fødevareministerier fremlagde i januar.

I forbindelse med omlægningen har køkkenet ansat flere faggrupper, blandt andre bagere, slagtere og kokke sammen med ernæringsassistenterne. De mange faggrupper under samme tag er et stort løft til kvaliteten, fastslår Marianne Lange. Men det er også en stor opgave at få alle til at have den samme forståelse af kerneopgaven.

− Kommunikation − ikke mindst den tværfaglige med kolleger − er vigtig i den sammenhæng, og derfor burde kommunikation nok fylde mere på uddannelserne, siger hun.

I arbejdet med kerneopgaven er det vigtigt at huske, at den hele tiden udvikler sig, understreger Karina Jespersen:

− Vi kan ikke bare servere sovs og kartofler. Kerneopgaven er hele tiden under forandring. På en måde kan man sige, at den ændrer sig, hver eneste gang vi får en ny beboer. Så vi skal også hele tiden ændre os.

FAKTA
 

Læs mere:

Fremfærds publikationer om kerneopgaven præsenter fire tilgange til meget konkret at sætte kerneopgaven på dagsordenen. De er udvalgt af en forsker- og konsulentgruppe, der har arbejdet med at omsætte kerneopgavetænkningen til begreber og metoder, der kan anvendes i kommunerne.

www.fremfaerd.dk