Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Uorganiserede stiller sig uden for fællesskabet

Ernæringsassistent Mette Lohse, Brønderslev Psykiatriske Sygehus:

 – Jeg har to kolleger, som ikke er medlem af forbundet. Jeg har forsøgt et par gange at få dem til at melde sig ind, fortalt dem, at de har en hjælp i mig som TR på arbejdspladsen osv. Men de er rimeligt upåvirkelige, så nu gør jeg ikke mere ved det. Jeg hjælper dem ikke med deres spørgsmål om løn og ansættelse. Og de kan ikke deltage i fyraftensmøder og arrangementer for medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet, og det er lidt ærgerligt, fordi det skaber et sammenhold i gruppen at være med, og fordi der ofte er noget socialt bagefter, som de så går glip af. Men det er deres eget valg

Ernæringsassistent Inge Jørgensen, Kost & Levering Vest, Lolland Kommune:

 – Vi har i øjeblikket to i vores gruppe, som ikke er medlem, og dem opfordrer jeg naturligvis til at melde sig ind i Kost & Ernæringsforbundet. De siger, at de ikke har råd. Jeg siger: ‘Hvis I får problemer, har I så råd til at lade være?’

På den anden side får de jo de overenskomstmæssige lønstigninger og arbejdstidsaftaler på lige fod med os andre.

 – Vi havde en elev, som kom med ti spørgsmål, som hun bad mig undersøge. Men da hun ikke var medlem, bad jeg hende selv gøre det. Så jeg kører lidt stramt på dem … Det er ikke rimeligt, at de får del i de goder, som vi andre betaler for, uden at være medlem.

Gruppekoordinator Lis Johansen, Madservice Viborg:

– Vi har af og til nyansatte eller folk i vikariater, som ikke er medlem. Dem opfordrer jeg selvfølgelig til at melde sig ind, både fra mund til mund og ved at give dem materiale fra forbundet. Jeg fortæller om fordelene ved et medlemskab – og ulemperne ved ikke at være medlem. Det rykker lidt for nogle af dem, og jeg har da fået to nyuddannede på min egen arbejdsplads til at melde sig ind inden for den seneste måned.

– Hvis kolleger, som ikke er medlem, bad mig om en tjeneste som TR, ville jeg nok gelejde dem et andet sted hen. Jeg skal servicere mine egne medlemmer. Men når jeg på personalemøderne fortæller om, hvad jeg har lavet som TR, kan jeg jo ikke bede om at gå uden for døren – så de får den almene orientering.  

Vælg en tillidsrepræsentant

Forbundet har i øjeblikket 224 tillidsrepræsentanter. Men kunne have flere. Arbejdspladser med mere end fem ansatte kan i princippet vælge en tillidsrepræsentant. Nogle af de nye storkommuner har imidlertid valgt organisatorisk set at samle flere køkkener under én ledelse. Og det gør det vanskeligere at vælge mere end én tillidsrepræsentant – medmindre parterne er enige om det. Kost & Ernæringsforbundet opfordrer alle de arbejdspladser, der kan, til at vælge en tillidsrepræsentant.