Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Uvis gevinst ved konkurrence

  • Henrik Stanek og Mette Jensen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

290 milliarder kroner om året. Så mange penge bruger det offentlige på serviceydelser uden at afprøve, om der findes bedre eller billigere løsninger. Eller måske bedre og billigere løsninger. Dermed kan det offentlige gå glip af betydelige gevinster, konstaterer Produktivitetskommissionen i sin rapport om offentlig-privat samarbejde.

Kommissionen opfordrer kommuner, regioner og stat til at sende flere opgaver i udbud, men siger samtidig, at det ikke er afgørende, om en privat eller offentlig leverandør vinder. Det afgørende er, at opgaven bliver udsat for konkurrence.

Konkurrence kan betyde effektivisering

Professor Nicolai Kristensen fra analyse- og forskningsinstituttet KORA er enig i, at man godt kan sende flere opgaver i udbud. Han har skrevet notatet ‘Økonomisk effektivitet blandt private og offentlige udbydere af æl-drepleje’ (se side 13), hvor han analyserer eksempler på konkurrenceudsættelse, som kommunerne har indrapporteret til Udbudsportalen.

− Kommunerne konkurrenceudsætter i håb om, at private udbydere kan løse opgaven billigere, men det er ikke det samme som, at man skal vælge private leverandører. Der er en del eksempler på, at det offentlige forbedrer sin evne til at udføre opgaven. Konkurrenceudsættelse kan altså føre til effektiviseringer og er derfor en sund øvelse, siger Nicolai Kristensen.

Men konkurrenceudsættelsen skal ikke bæres af ideologiske synspunkter om, hvorvidt det offentlige eller private er bedst til at løse velfærdsopgaver, tilføjer han. Det er meget mere lavpraktisk: Hvem kan levere en bestemt kvalitet til laveste pris?

Der skal dog ikke nødvendigvis konkurrence til for at øge effektiviteten. I notatet fremhæver Nicolai Kristensen Ikast-Brande Kommune, som blev udråbt som den dyreste til at levere mad til ældre. Det fik kommunen til at effektivisere, så omkostningerne blev reduceret med 35 procent. Først derefter blev madordningen sendt i udbud − og det kommunale køkken vandt.

Svært at beskrive kravene

Der er kun få erfaringer med udlicitering af sundhed og ældrepleje. Det kan skyldes, at kommunerne ikke kan leve med, at en leverandør går konkurs og pludselig ikke kan levere pleje eller mad til de ældre.

− Nogle er også bekymrede for, om kvaliteten holder, fordi private firmaer har større incitament til at spare for at tjene penge. Det kan man tage højde for ved at sætte standarder for, hvor næringsrig og frisk maden skal være, men det er svært at beskrive kravene, så de er fuldt dækkende, tilføjer Nicolai Kristensen.

Leverandøren har en interesse i at gøre kunden tilfreds for at stå godt, når kontrakten skal fornys. Alligevel kan kunden være i tvivl om kvaliteten.

− Det er svært at måle kvaliteten af velfærdsydelser, så det ender tit med brugerundersøgelser. Men folk har tendens til at være rimelig tilfredse, så på en skala fra et til fem ender svarene ofte mellem 3,8 og 4,2 fra gang til gang. Den forskel er så lille, at man ikke kan påstå, at der er sket en mærkbar ændring.

Ikke gratis at sende opgaver i udbud

Det er samtidigt svært at beregne den præcise økonomiske gevinst ved konkurrenceudsættelse, blandt andet fordi udbyderne ofte benytter lejligheden til at ændre på opgaven, f.eks. ved at gå fra daglig levering af varm mad til levering af kold mad to gange om ugen. Eller måske sendes opgaven med at levere mad til den brede gruppe af ældre i udbud, mens kommunen selv tager sig af de svageste, hvor kommunen tidligere stod for den samlede opgave.

Det kan i det hele taget være vanskeligt at gennemskue, om der overhovedet er penge at spare ved øget konkurrenceudsættelse.

− Masser af omkostninger skal regnes ind, og der er grænser for, hvor præcist man kan beregne udgifterne f.eks. til kommunens eksisterende bygninger og maskiner. Hvordan regner man administrationen ind? Hvad koster det at skrive udbudsmaterialet, og er meromkostningen til tilsyn med leverandøren regnet med? Det er den som regel ikke.

Det er ikke gratis at sende en opgave i udbud, så der skal være en tro på, at der er noget at hente, siger Nicolai Kristensen.

I notatet henviser han til Solrød Kommune, som i 2009 udbød sin madordning for anden gang og opnåede en årlig besparelse på 135.000 kroner. Men det kostede 634.000 kroner at afholde konkurrenceudsættelsen, så reelt tabte kommunen penge i de fire år, kontrakten løb.

Udgangspunktet er forskelligt

I stort set alle de eksempler, Nicolai Kristensen har hentet på Udbudsportalen og gennemgår i sit notat, har kommunen enten opnået en besparelse eller fastholdt omkostningerne. I nogle tilfælde er besparelsen på ganske få procent, men der er også eksempler på 25-30 procent.

− De store besparelser ses navnlig inden for madservice, men jeg kan ikke læse mig frem til, hvor de præcist bliver hentet. Skyldes det, at de private udbydere har større køkkenenheder eller er bedre til at organisere arbejdet?

Andre forklaringer kan være, at den private leverandør har flere deltidsansatte og ikke skal betale overtidsbetaling for merarbejde op til 37 timer. Eller at leverandøren har stor erfaring med at byde på opgaver og derfor ikke indarbejder så stor risikopræmie som kommunen, der skal byde for første gang. Endelig kan kommunerne have tendens til at indrapportere de ‘gode’ cases til Udbudsportalen, som danner basis for notatet.

At én kommune kan opnå en stor besparelse betyder ikke, at alle kan.

− Kommunerne har forskellige udgangspunkter: hvilke leverandører byder på opgaven, er det kommunale køkken stort nok, er det slidt ned? Sådanne forhold har betydning for en eventuel besparelse. Man må formode, at den enkelte kommune har en fornemmelse af, om der kan være noget at hente, og er der det, har kommunen en større tilskyndelse til at konkurrenceudsætte end den kommune, som synes, at den gør det godt, siger Nicolai Kristensen.

 


Gribskov Kommune:
Omsorg og mad skal følges ad

Gribskov Kommune har mere end 15 års erfaring med offentlig-privat samarbejde inden for social og sundhed og har måttet tilpasse opgaven med at levere mad til plejehjemmene.

Maden blev udbudt som en selvstændig opgave, da Gribskov Kommune første gang sendte driften af sine plejecentre i udbud. Sådan er det ikke længere.

− Mange ældre spiser for lidt, så nu står leverandøren af plejehjemsdriften også for maden. Det er et meget bevidst valg. Under den gamle ordning følte plejepersonalet sig ikke forpligtet til at servere maden, så den fremstod lækkert, fortæller formand for social- og sundhedsudvalget Birgit Roswall (V).

Kommunen har selv vundet opgaven med at drive to plejehjem og et træningscenter, mens private står for tre andre centre og nogle sociale institutioner. Det er et krav, at beboerne får tilbudt måltider og mellemmåltider seks gange om dagen.

− Plejecentrene skal registrere småtspisende beboere, så vi kan være sikre på, at de har fokus på deres omsorg, siger Birgit Roswall.

Kommunen bød ikke igen
Indtil for nylig deltes kommunen og private firmaer om at levere mad til hjemmeboende ældre, men ved det seneste udbud deltog kommunen ikke.

− Det er ikke en ideologi, at vi skal have private leverandører, men vi stod over for en større investering i øget kølekapacitet, og derfor besluttede vi, at vi ikke selv skulle byde, fortæller Birgit Roswall.

Politikerne valgte i sin tid at sende opgaven i udbud, fordi mange var utilfredse med kvaliteten af den kommunale mad.

− De ældre har fået flere retter at vælge imellem, de kan vælge portioner i forskellig størrelse, og de kan købe dessert, gæstemenuer og madpakke til om aftenen. Borgerne oplever valgmulighederne som god service, siger udvalgsformanden.

Kommunen stiller krav til madens næringsindhold, men tester ikke, om leverandørerne opfylder kravene. De læner sig op ad brugerundersøgelserne.

− Vi har ingen grund til at tro, at leverandørerne ikke lever op til vores forventninger. De skriver under på, at de vil følge Fødevarestyrelsens krav til, hvor mange kalorier maden skal indeholde, og hvordan de skal være fordelt, siger Birgit Roswall.

Ingen frygt for konkurs
Konkurrenceudsættelse har sparet kommunen for penge igennem årene og hjælper den nu til at holde udgifterne i ro, siger udvalgsformanden, som ikke er nervøs for, at en leverandør skulle gå konkurs.

− Vi vil selvfølgelig straks sikre, at borgerne får deres mad ved selv at tage over eller  trække på andre leverandører, som vi har valgt at have flere af. Medarbejderne vil være klar til at skifte kittel for at beholde deres arbejde, siger Birgit Roswall.

Skive Kommune:
På egne hænder igen

Efter en årrække med en privat leverandør af frostmad laver plejecentrene i Skive igen mad til beboerne. Målet er bedre mad og øget livskvalitet.

Preben Andersen taler begejstret om de revelsben, der stod på menuen, da han for nylig spiste til middag på et plejehjem i Skive.

− Maden er frisk, og beboerne må hjælpe til i køkkenet. De elsker, at det summer af liv og dufter af mad. Det giver livskvalitet, siger formand for udvalget for social og ældre Preben Andersen (DF).

Kommunens plejecentre er gået over til selv at lave mad, efter at opgaven har været udliciteret i en årrække.

− Beboerne var trætte af frostmad. Jeg er købmand og sælger også frostvarer. De smager udmærket, men jeg kan følge de gamle, når de siger, at der er for lidt liv i frostmad. Vi er ikke modstandere af udlicitering, men når vi kan gøre det lige så billigt selv på en måde, der giver bedre livskvalitet, vil vi hellere det, siger Preben Andersen.

Glæden lyser ud af de ældre
På de fleste plejecentre stod køkkenet klar, og ellers skulle der kun få tilretninger til.

− Det plejehjem, hvor jeg spiste, har ansat en kost- og ernæringsfaglig medarbejder. Hun køber billigt ind, for hun skal holde et budget. Hvis vi udliciterer opgaven en gang til, mister vi den ekspertise, vi lige har opbygget, så det skal man ikke forvente, at vi gør. Det ville heller ikke være fair over for medarbejderen. Selv om hun kunne blive, ville kravene være hårdere, fordi leverandøren skulle opnå en fortjeneste, siger Preben Andersen.

Hver uge kommer der en menuplan, så de ældre kan se, hvad de kan vælge.

− Og glæden lyser ud af dem, når de bliver spurgt, hvad de kunne tænke sig i den kommende uge, fortæller udvalgsformanden.

De ældre kunne også få indflydelse, hvis en privat lavede mad i plejehjemmets køkken, men det ville ikke være en god cocktail, mener han.

− En privat ville lægge en fortjeneste på den tid, det tager at tale med de ældre om maden. Desuden giver det mere ro om samarbejdet, når alle personalegrupper er ansat på plejehjemmet. Et privat firma skulle leje køkkenet af os, og for mig er det sådan, at den, der ejer køkkenet, behandler det pænest.

Køkkenet giver omsorg
Skive Kommune har netop haft opgaven med at lægge asfalt i udbud, men Preben Andersen advarer imod at udlicitere på det bløde ældre- og socialområde. Medarbejdernes mangeårige erfaring bør blive i kommunen, og det er vigtigt, at vi har viden om de opgaver, vi skal løse, mener han.

De fleste hjemmeboende får leveret mad fra en privat leverandør, som også kunne levere til plejecentrene.

− Men som sagt foretrækker vi, at de ældre kan sidde tæt på køkkenet, mens maden bliver tilberedt, fordi det giver livskvalitet og dermed omsorg. Det er ikke bare for hyggens skyld, understreger Preben Andersen. Det er for det hele.

SYNSPUNKT
 

Finansministeren:
Vi ved for lidt

Finansminister Bjarne Corydon har sat en analyse i værk "for at blive klogere på offentligt-privat samarbejde i kommunerne, så vi bedre kan vurdere både fordele og ulemper på forskellige områder. Det er afgørende, at vi får en god og grundig analyse”, siger ministeren. Han har derfor har udskudt og genudbudt analysen, så der er mere tid til at indhente data hos relevante parter f.eks. i kommunerne. Analysen forventes at være klar sidst i august.

Kost, ernæring & sundhed har spurgt om finansministerens holdninger til udbud af mad og måltider til ældre, krav til kvalitet, omsorg mv., men har kun kunnet få denne generelle kommentar.

FTF’s formand:
Glem ikke de dårlige erfaringer

FTF's formand, Bente Sorgenfrey, undrer sig over, at regeringen og produktivitetskommissionen ser bort fra de negative erfaringer fra danske og svenske kommuner i sine anbefalinger.

− FTF har ingen ideologisk modstand mod udlicitering, men sporene skræmmer fra de dårlige eksempler, som produktivitetskommissionen udelader i sin rapport. Vi frygter, at regeringen vil glemme at tage højde for de dårlige erfaringer, når man hyrer McKinsey (siden er andet firma valgt, red.) til at finde forslag til udlicitering af ældre- og børneområdet. Udover at det kan ramme kvaliteten og borgerne, risikerer offentligt ansatte at bruge endnu mere tid på bureaukrati, skemaer og kontrol i forbindelse med en udliciteringsproces, siger hun.

www.ftf.dk − søg ‘glem ikke de dårlige erfaringer’ samt ‘indspil til produktivitetskommissionen’.

 

FAKTA
 

Produktivitetskommissionen

Danmark halter bagefter en række andre OECD-lande, når det gælder produktivitetsudvikling i den private og den offentlige sektor. Derfor nedsatte regeringen i 2012 en ‘Produktivitetskommission’, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan øges. I foråret udkom den 6. af kommissionens rapporter − om offentligt-privat samarbejde. I rapporten anbefaler Produktivitetskommissionen at øge konkurrencen om de offentlige opgave, ikke mindst de bløde velfærdsområder.

På kommissionens hjemmeside kan du se rapporten, en folder med centrale konklusioner, fakta og anbefalinger, kommentarer fra en række organisationer samt cases med eksempler på offentlig-privat samarbejde om velfærd.

www.produktivitetskommissionen.dk

Gode råd i forbindelse med udbud

www.udbudsportalen.dk
tilbyder vejledning, viden og værktøj til udbud af offentlige serviceopgaver.  Vælg f.eks. procesguiden, udbud trin for trin, læs om ‘partnerskaber’.

www.udbudsfakta.dk
sammenligning med andre kommuner, inspiration, eksempler på udbudsmaterialer samt erfaringer/cases.

 

LÆS MERE
 

Rapporter

• Effekter af udlicitering af offentlige opgaver, september 2011
• Offentlig og privat − pris og kvalitet skal i højsædet, maj 2012
• Økonomisk effektivitet blandt private og offentlige udbydere af ældrepleje, marts 2014

Rapporterne konkluderer, at der ikke findes dokumentation for generelt positive effekter af øget konkurrenceudsættelse på ældreområdet.

www.kora.dk − søg på titlerne

Forskning

Nyt, stort forskningsprojekt skal nu til bunds undersøge, hvordan udlicitering af bløde velfærdsopgaver påvirker pris, kvalitet og medarbejdertrivsel. Fem universiteter og et analyseinstitut står bag.

www.ftf.dk − søg: ftf støtter nyt, stort forskningsprojekt

Vejledning

Kost & Ernæringsforbundet vil sammen med FOA udgive en kort vejledning om de forskellige faser i en udbudsproces. Pjecen er målrettet tillidsrepræsentanterne.