Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Værdig ældrepleje sikres gennem mad og ernæring

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Svage og småt spisende ældre skal tilbydes ernæringsrigtig og velsmagende mad i hyggelige rammer, som stimulerer appetitten. Det mener et flertal i Folketinget, som har givet kommunerne en milliard kroner til at sikre ældre værdig pleje og omsorg.

Men mad og ernæring er kun én parameter i værdighedspolitikken, og det er begrænset, hvor mange penge kommunerne kan bruge på at oprette job til kost-, ernærings- og sundhedsfaglige job for at sikre de ældre god ernæring, viser en rundspørge i Region Midt.

Der skal dufte af mad i Viborg

I Viborg har der været stor opmærksomhed om plejecentrenes kost i et par år.

Det skyldes, at to plejecentre i kommunens første ni leveår fik 600.000 kroner mere end de 14 andre centre til at lave sin egen mad.

− Da vi skulle harmonisere, skar vi ned på de to centre, fordi maden fungerer fint de andre steder. Det førte til en heftig debat i et par år og fik en beboer til at sætte en annonce i avisen, hvor han opfordrede alle borgere til at stemme sig ud af kommunen. Derfor har vi undersøgt, hvad de ældre på alle plejecentre mener om maden. Kun ganske få har rejst kritik, og den går på, at der ikke dufter af varm mad. Kritikken går hverken på smag eller ernæring, siger Mette Nielsen (S), formand for ældre- og sundhedsudvalget i Viborg.

Alligevel tilfører Viborg fire af sine 16,7 værdighedsmillioner til varme hænder, så plejecentrene kan arbejde med smagsoplevelsen. En opgørelse viser, at plejecentrene allerede laver en stor del af maden fra bunden, men politikerne ønsker, at der i endnu højere grad kommer til at dufte af mad.

− Vi giver ikke fire millioner kroner, uden at det skal gøre en forskel, siger Mette Nielsen, der vil følge udviklingen nøje. Blandt andet skal plejecentrene gøre rede for deres prioriteringer.

Frihed giver en god oplevelse i Herning

Også i Herning skal smag, udseende − og duft − være med til at give ældre en god oplevelse af maden. Men det er for tidligt at sige, hvordan det konkret kommer til at ske.

− Hvis man er småt spisende, er det særlig vigtigt, at man har lyst til at spise maden. Vi er i forvejen opmærksomme på ernæringstilstanden hos vores ældre i plejeboliger, men vi skal hele tiden blive bedre, så nu skal lederne af plejeboligerne og de kostfaglige ledere se på, hvordan vi kan øge vores fokus på mad og ernæring, siger Anne Marie Søe Nørgaard (V), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Herning.

Frihed til at vælge, hvad man vil spise, og hvem man vil spise sammen med, er med til at give en god oplevelse, pointerer udvalgsformanden.

− Derfor skal vores ledere se på, hvordan vi kan styrke de ældres valgmuligheder, siger hun.

I alt har Herning Kommune fået 14,7 millioner kroner fra værdighedsmilliarden.

Aarhus er på forkant

Aarhus Kommune har fået knap 44 millioner kroner, men her sker der ingen ændringer på det kost- ernærings- og sundhedsfaglige område. Det skyldes, at byrådet allerede i 2014 satte penge af til, at der kan laves frisk mad til ældre i plejeboliger.

− Det var et resultat af tidligere nedskæringer, hvor man centraliserede madproduktionen til få køkkener. Hvis maden bliver en træls pligt, risikerer vi, at de ældre ikke spiser nok, og så styrer de hurtigt i graven. Nu har vi fået køkkenerne ud i plejeboligerne igen, siger Peter Bonfils (EL), der er formand for sundheds- og omsorgsudvalget.

Han fortæller, at Aarhus Kommune med stor succes har præsenteret maden på et foodmarked.

− Der var salg i boden. Det er der, vi skal være − maden er attraktiv, siger han.

Ældre får fyldt køleskabet i Odder

I Odder syd for Aarhus har politikerne sat 400.000 af sine 4,3 millioner kroner af til en forebyggende ernæringsindsats blandt ældre i eget hjem.

− Mange ældre spiser ikke ret meget. Derfor er det vigtigt med en indsats omkring kosten. Vi skal have særligt fokus på ældre, der bliver udskrevet efter en indlæggelse, og følge op på, at der er mad i køleskabet. Vi skal i det hele taget holde øje med dem, der bor hjemme uden at være tilknyttet hjemmeplejen, og screene dem, når vi har mistanke om, at de ikke får nok at spise, siger Niels Rosenberg (K), der er formand for social- og sundhedsudvalget.

Odder Kommune inviterer alle 75-årige til møde med spisning og hygge. Her får de et oplæg om kostens betydning.

− Vi tager fat i de ældre, inden de holder op med at spise, for når de først har lidt et stort vægttab, har de ingen modstandskraft, siger Niels Rosenberg.

Kommunen vil desuden styrke sin indsats med spisevennerne, hvor frivillige to gange om ugen henter de ældre ind til et fælles måltid. Det begyndte med 12 ældre for tre år siden, nu er der 60-65 hver gang

− Vi vil gerne udbrede ideen med spisevenner til oplandet. Det prøver Seniorrådet at etablere. Vi fortæller de ældre, at det vil være klogt af dem at deltage, fordi man spiser mere, når man har nogle at spise sammen med, siger udvalgsformanden.

Få nye job

Odder Kommune har en professionsbachelor i ernæring og sundhed ansat som teamkoordinator på plejecentrene. Og de 400.000 kroner rækker ikke til at ansætte flere kost- og ernæringsfaglige, erkender Niels Rosenberg.

− Det ville være en god ide at ansætte flere med ernæringsmæssige kompetencer, men vi flyder ikke i penge. I stedet vil vi kalde folk med ernæringsfaglig viden ind til at undervise vores plejeassistenter, siger han.

Heller ikke i Aarhus bliver der ansat mere personale på området.

− Det er dybest set et spørgsmål om timing. Kravet om en værdighedspolitik kommer efter, at vi har givet maden i vores plejeboliger et løft, siger Peter Bonfils.

Herning Kommune vil dels trække på sine økonomaer og på den kliniske diætist i det sundhedsfaglige center, dels opkvalificere plejepersonalet i kostens betydning.

− Det er svært at vurdere, om vi får behov for at ansætte flere professionsbachelorer i ernæring og sundhed end den ene kliniske diætist, vi allerede har, før vores ledere har set på, hvordan vi kan give de ældre en bedre madoplevelse. Men det er selvfølgelig vigtigt med et fagligt syn på kostområdet, siger Anne Marie Søe Nørgaard.

Samme melding lyder fra Viborg.

− Vi har kost- og ernæringsfagligt personale på plejecentrene, og vi blander os ikke i, om de ansætter flere kostfaglige eller prioriterer andre varme hænder. Men de skal leve op til kvalitetskravene, når det gælder ernæring og madens smag og konsistens, siger Mette Nielsen.

FAKTA
 

Værdighedsmilliard

Værdighedsmilliarden afløser ældremilliarden. Pengene er øremærket til ekstra omsorg i ældreplejen og følges af et krav til kommunerne om at vedtage en ‘værdighedspolitik’, hvor ‘mad og ernæring’ er et af fem områder, der skal prioriteres. 

Aftalen om mad og ernæring:

”Mange svage ældre er undervægtige eller småtspisende og har behov for ernæringsrigtig og velsmagende mad. Samtidig er måltiderne et vigtigt socialt samlingspunkt. Det er blandt andet vigtigt både at sikre ernæringsrigtig og velsmagende mad samt at skabe gode og hyggelige rammer for de ældres måltider, som giver de ældre lyst til at spise. Det gælder uanset, om de ældre er hjemmeboende eller bor i plejebolig m.v.”

Kilde: Folketinget.dk (Lov om ændring af lov om social service, 20. januar 2016)

 

FAKTA
 

Værdighedsmilliarden fordeles sådan:

•  Livskvalitet: 39 procent
•  Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen: 31 procent
•  Selvbestemmelse: 17 procent
•  Mad og ernæring: 7 procent
•  En værdig død: 4 procent
•  Andet: 2 procent

  Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

FAKTA
 

Læs mere

Om Odder Kommune i Kost, ernæring & sundhed 6/2014
www.kost.dk/kost-ernaering-sundhed-062014

Anvendelse af værdighedsmilliarden
www.sum.dk − søg:
værdighedsmilliarden går til varme hænder

 

 

SYNSPUNKT
 

Syv procent til mad og ernæring

Hovedparten af værdighedsmilliarden går i år til at forbedre de ældres livskvalitet og pleje, mens mad og ernæring får tilført syv procent af pengene. Det viser en opgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af redegørelser fra 81 af landets 98 kommuner. Syv procent svarer til 70 millioner kroner.

Næstformand i KL’s social- og sundhedsudvalg Anne Møllegaard Mortensen (DF) havde troet, at mad og ernæring ville have fået en større andel.

− Måske sker det til næste år. Så kan det være, at kommunerne prioriterer andre områder. Den enkelte kommune håndterer pengene fra værdighedsmilliarden ud fra sit behov, siger hun.

Anne Møllegaard Mortensen vil ikke sige, at hun er skuffet over, at mad og ernæring ikke har fået større vægt.

− Mad er et vigtigt område, fra vi kommer til verden, til vi skal herfra igen, men jeg kan ikke se ud af redegørelsen, hvad der ligger bag de kommunale prioriteringer, så jeg har ikke noget at måle op ad. Men hvis man som kommune synes, at man allerede tilbyder god mad og ernæring, er det ikke det område, man prioriterer, siger Anne Møllegaard Mortensen og tilføjer, at KL ikke blander sig i kommunernes valg.