Værtskab er forkælelse

Økopris 2015

I samarbejde med Økologisk Landsforening var vi gæster ved overrækkelsen af Økoprisen 2015. Stort til lykke til overborgmester Frank Jensen for økoprisen 2015. Efter overrækkelsen af økoprisen fortsatte vort arrangement med gode oplæg fra Anna Bentzen og Märit Torkelson. 

Vær velkommen

Det gode værtskab handler om at få menensker til at føle sig værdsat og velkommen. Vi skal tage ansvar og være gavmild i rolle som vært omkring vore gæster, når vi byder på mad og måltider. Værtskabet skal være tilstede i rummet, ved bordet og i maden, således at gæsterne føler sig godt tilpas og velkommen. Værtskab skal sikre den gode oplevelse omkring mad og måltider. Det er den menneskelige forskel, som er med til at sikre det gode værtskab.    

Relationer mellem mennesker

Vi sluttede værtsskabet af med servering af fastelavnsboller og drikkelse. Her gav deltagerne deres egne bud på det gode værtskab. Tak til værter ved bordene og Økologisk Landsforening.

Her blot et par bud: "Nærvær, forståelse og lyst" , "Respekt for børnene og maden", "Velsmagende mad og veldækket bord".