Valg 2015: Vi skaber værdi!

- Vi har netop lanceret vores anbefalinger til ældres måltider, hvor vi leverer løsningerne til politikerne, så vi kan skabe endnu bedre måltider for vores ældre, siger formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry om det nyeste eksempel på, hvordan kost-, ernærings- og sundhedsfaglige skaber værdi.

- Men den største værdi er jo den, vi hver i sær skaber ude på arbejdspladserne hver evig eneste dag, slår Parry fast.

Fælles valgvideo med budskab

Det er samme budskab, som Kost & Ernæringsforbundet nu sender ud i verden i en fælles valgvideo på vegne af alle lønmodtagere. Her optræder de to formænd for FTF og LO, Bente Sorgenfrey og Harald Børsting. Opfordringen til politikerne: Lyt nu til os lønmodtagere.

Sammen står de 1,5 millioner lønmodtagere i fagforeningerne i LO og FTF bag 22 konkrete forslag og ønsker til den kommende regering. Det gælder ikke kun arbejde til alle, kvalitet i velfærdssamfundet og gode job. Det gælder også børn og unges sundhed, en ambitiøs investeringsplan og et nyt dagpengesystem.

Se videoen her.

Følg med i kampagnen på Facebook her.

Følg med i kampagnen på Twitter og Instagram - se #skaberværdi