Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Vejen til et bæredygtigt køkken

Hvis du arbejder i et køkken, hvor der ikke er sparepærer, hvor opvaskemaskinen er en gammel energifrådser og ovnen fra før, der blev tænkt på bæredygtighed, så er der gode råd at hente i Storkøkkenvejledning 2011, som Kost- & Ernæringsforbundet har været med til at lave.

Bæredygtige vaner

Vejledningen kan bruges, hvis du skal indrette et nyt køkken, renovere det gamle eller blot skifte opvaskemaskinen ud. Men den kan også være til nytte, hvis det handler om at skifte vante måder at gøre tingene på ud med en mere energirigtig.

Vejledningen er inddelt i: indretning af storkøkkener, køleskabe og frysere, opvask, madlavning, ventilation og belysning. Til hvert afsnit er der desuden knyttet oplysninger om indretning, adfærd, indkøb og arbejdsmiljø. De er markeret med en farvekode, så det er nemt at finde frem til de råd, der har at gøre med netop de områder, man vil forbedre.

Energibesparelser følges af bedre arbejdsmiljø

Vejledningen lægger vægt på, at storkøkkener skal indrettes, så arbejdsmiljøet er i orden. Der peges blandt andet på, hvor vigtigt det er med et godt indeklima og at indrette køkkenet, så uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og tunge løft begrænses mest muligt. I vejledningen peges der også på, at en bedre energieffektivitet ligefrem kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet. Et af eksemplerne er, at ’energieffektive apparater afgiver mindre varme og bidrager dermed mindre til den ofte alt for store varmebelastning i storkøkkener’.

Køkkenerne er klar

Karen Leth, der er konsulent i Kost & Ernæringsforbundet er glad for, at arbejdsmiljøet inddrages, når der skal tænkes i energirigtige løsninger.

– Vejledningen breder emnet ud og inddrager hensynet til arbejdsmiljøet, som er vigtigt, siger hun. Det er desuden inspiration til at handle bæredygtigt, og det er jeg sikker på, vores medlemmer er klar til. Men det er forskelligt, hvor meget fokus, der har været på emnet i de forskellige kommuner. Jeg tror, vejledningen kan være med til at støtte tankerne om at spare på energien i køkkenerne.

25 % af køkkenets energi bruges til køl og frys
25 % til koge- og stegeudstyr og ovne
20 % til opvask
10 % til belysning
10 % til ventilation
5 % til varmholdning
5 % til andet

4 % af Danmarks elforbrug
• bruges i storkøkkenerne
• det svarer til cirka 1.200 - 1.400 GWh pr. år.
• eller 15 % af de private husholdningers elforbrug til apparater.

Kilde: Center For Energibesparelser