Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Vejen til unge går ad de digitale kanaler

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Heidi Lundsgaard [ FOTO ] Billedet er fra årstræffet
    Henrik Stanek [ TEKST ] Heidi Lundsgaard [ FOTO ] Billedet er fra årstræffet

“Jeg er din tillidsrepræsentant − du kommer bare til mig, hvis du har noget, du vil tale om.”

Den tilgang rækker ikke i dag, hvis tillidsvalgte vil i kontakt med arbejdspladsens unge kolleger.

− Jeg hører ofte unge være usikre på tillidsrepræsentantens rolle, og derfor tøver de med at gå til hende. De er bange for, at deres problem ikke er stort nok til at banke på hendes dør, siger senior client consultant Camilla Guldberg.

Hun har lavet flere undersøgelser om faglig organisering, og på forbundets årstræf for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter holdt hun oplæg om, hvorfor de spiller en central rolle i forhold til at få unge kolleger med i fagforeningens fællesskab.

− Tillidsvalgte har meget at tilbyde unge, men de unge opfatter fagbevægelsen som konfliktskabende. Det er meget fordomsfuldt, men det fylder i deres bevidsthed, så hvis man begynder med at tale om rettigheder, forstærker man deres fordomme. Hvis du derimod fortæller, at de kommer med i et fællesskab med de dygtigste i landet, hvordan de kan få udfordringer, som får dem til at vokse, og giver konkrete eksempler på individuelle ydelser, de kan gøre brug af, vil de gerne være medlem, siger Camilla Guldberg.

Unge deltager gerne i det faglige fællesskab med kollegerne på arbejdspladsen. De vil også drikke en øl og tage med til sociale aktiviteter efter arbejdstid, for de er optaget af både deres egen og andres trivsel.

− Unge er meget sociale. De er konstant i kontakt med andre mennesker via de sociale medier, men de har et fasttømret billede af, at et møde i fagforeningen består af ‘pølser og røde faner’, så glem alt om, at de vil med til det. I stedet skal tillidsrepræsentanten skabe aha-oplevelser for de unge, siger Camilla Guldberg.

Medlemskabet skal kunne mærkes

Hun deler unge op i tre kategorier: En mindre gruppe forstår fagforeningens betydning. En anden mindre gruppe lukrerer på, at de får det samme i løn, uanset om de er medlem eller ej, mens den store gruppe tænker, at kollegerne har mere erfaring, ‘så lad mig prøve det, selv om jeg kunne købe et par stiletter om måneden for de penge’. Det betyder dog ikke, at de bliver.

− De fleste melder sig ind, fordi en i deres netværk siger, at det er en god idé. Men mange bliver skuffede over, at de ikke kan mærke forskel på, om de er medlem eller ej. De har slet ikke øje for overordnede pointer om solidaritet, rettigheder og den danske model. De vejer og måler fagforeningen på den korte bane, og derfor har tillidsrepræsentanten en stor opgave med hurtigt at gøre en mærkbar forskel for den enkelte i hverdagen. Hvis ikke de unge føler, at de får noget for pengene, melder de sig ud, siger Camilla Guldberg.

Hun opfordrer fagbevægelsen til at udvikle strategier for, hvordan unge skal kunne mærke, at de er med i fagforeningen. Her er det bedst at begynde med individet for senere at fokusere på kollektive fordele.

− Unge skal have ind på lystavlen, at det er en del af deres identitet at være med i en fagforening, som forhandler overenskomster og rettigheder, for hvis de hænger på, til de er cirka 40 år, bliver de der resten af livet.

Genrationsgabet bliver større

Det betyder, at tillidsrepræsentanten skal være mere opsøgende end tidligere og forklare sin rolle, for unge forstår ikke nødvendigvis, at hun er fagforeningens repræsentant på arbejdspladsen.

− Kunsten er at skabe relationer med de unge, og derfor skal tillidsvalgte gøre sig synlige digitalt, for ellers findes du bare ikke i de unges verden. Mange unge vil hellere skrive en besked på Facebook eller chatfunktionen Messenger end at bevæge sig hen på tillidsrepræsentantens kontor og det personlige møde, siger Camilla Guldberg.

På årstræffet spurgte hun deltagerne, om de bruger sociale medier i deres arbejde som tillidsvalgte. Kun tre hænder røg i vejret.

− Unge er voldsomt underrepræsenterede blandt de tillidsvalgte, og det er en udfordring. For 30 år siden havde unge og ældre væsentligt mere til fælles, så dengang var det nemmere for en 55-årig tillidsrepræsentant at skabe relationer til en 25-årig. Men verden forandrer sig stadig hurtigere, og det gør forskellen mellem generationerne større og større. Samtidig skal vi være længere på arbejdsmarkedet, så det er vigtigt at skabe fællesskab på tværs af de snart fem generationer, de fleste arbejdspladser rummer, siger Camilla Guldberg.

Unge under 30 år er vokset op med hastige forandringer, så de stiller høje krav til fleksibilitet og hurtige svar. Det skal fagbevægelsen og de tillidsvalgte tage alvorligt, for unge opfatter hurtige svar som nærvær og omsorg.

− Det er vigtigt for unge, at tillidsrepræsentanten er stærk på det faglige og kan svare på deres spørgsmål, men opgaven med at skabe gode kommunikationsveje i de unges optik kan kun løftes ved i langt højere grad at bruge de digitale kanaler til at skabe relationer med de unge. Ellers oplever de unge ikke, at de tillidsvalgte skaber værdi for dem, og hvorfor så melde sig ind i en fagforening?

Nutella-spisende curlingbørn

Alle generationer har styrker og svagheder, og fagforeningerne skal organisere unge som ældre, pointerer Camilla Guldberg.

− Unge er fleksible og omstillingsparate, og de har fokus på deres personlige udvikling. Hvor ældre generationer er opdraget til at tage en uddannelse, få et job og søge forfremmelse og bedre løn over tid, tænker unge: ‘Verden forandrer sig hele tiden, så hvordan kan jeg vide, om jeg kan have samme mål i morgen, som jeg har i dag?’ De lever i nuet og skifter gerne job, fordi det udvikler dem som menneske. Men de betaler også en pris for det, for de kan blive forvirrede over, hvad de kan fagligt, og der ligger en opgave for de tillidsvalgte i at hjælpe dem med at navigere i deres liv. På den måde kan tillidsvalgte skabe værdi for dem.

Unge er forkælede lyder den reaktion, Camilla Guldberg ofte møder fra erfarne tillidsfolk.

− Prøv at se verden gennem de unges briller, inden du dømmer dem til at være nutella-spisende curlingbørn. For eksempel løser unge en stor del af deres opgaver via de sociale medier, så de kan godt være i gang med at passe deres arbejde, selv om de for dig at se sidder med hovedet i mobiltelefonen.

Unge bruger ikke længere Facebook til opslag. I stedet bruger de Messenger, og det er en velegnet platform for tillidsvalgte, lyder det fra Camilla Guldberg. Nyhedsbreve og e-mails har til gengæld meget lav respons blandt unge.

− Unge jonglerer snildt med ti platforme på en dag, og de er meget bevidste om, hvilke der egner sig til hvad. Det skal tillidsvalgte også være. Det er ikke et spørgsmål om at erstatte den personlige relation med en digital, men om at vide, hvornår du skal være personlig, og hvornår du skal være digital.

Camilla Guldberg opfordrer tillidsvalgte til at søge hjælp hos en ung til at skabe en lille digital rutine i kommunikationen.

− Kast dig ud i det, og gør dine egne erfaringer. Det er den bedste måde at sikre, at også de unge får øjnene op for alt det, du har at tilbyde.

FAKTA
 

Årstræf

80 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter mødtes til årstræf i september, hvor de blandt andet satte fokus på fremtidens fællesskaber.

Kursus
I november holder forbundet kursus for tillidsrepræsentanterne i brug af sociale medier:

www.kost.dk/trs-brug-af-sociale-medier

 

SYNSPUNKTER - det mener tillidsrepræsentanterne:

 

Klarer sig fint uden Facebook

Lene Tønning
TR, Århus Universitetshospital

Det rækker med samtaler ansigt til ansigt, når Lene Tønning skal i kontakt med de unge i centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital.

− Det indgår i elevernes uddannelse, at de skal vide, hvad det betyder at have en tillidsrepræsentant, så jeg inviterer dem ind på mit kontor og fortæller, hvad de kan bruge mig til. Jeg opfordrer dem til at melde sig ind i forbundet og konkretiserer, hvad de får for deres kontingent. Den dialog behøver ikke at foregå på en computer, siger Lene Tønning.

Hun deltog i forbundets årstræf for tillidsvalgte og genkender ikke billedet af, at unge foretrækker at kommunikere gennem de sociale medier. Men hvis de vil være venner med hende på Facebook, siger hun ikke nej. Hun har også givet dem sit private telefonnummer.

− Uanset hvad de kommer med, er jeg klar til at lytte, og de kommer nogle gange for at få en snak. Elevernes kontaktperson siger også til, hvis der er noget, de vil tale med mig om, siger Lene Tønning.

Hun finder det vigtigt at skabe relationer til de unge, for man kan ikke regne med, at deres forældre har fortalt dem, hvad det betyder at være med i en fagforening.

− Mange af forældrene har måske valgt et billigere tilbud, men vores fagforening er også billig for elever. Når de er uddannet og finder et nyt job, slipper jeg dem, men når nogle af dem vender tilbage som 25-årige, er de enten stadig medlem, eller også melder de sig ind igen. Vi har meget få, som ikke er medlem af forbundet, siger Lene Tønning.

 

Sociale medier bliver en udfordring

Anette Skovgaard
TR, Assens Madservice

Endnu volder det ikke Anette Skovgaard problemer at engagere de unge medarbejdere i Assens Madservice i det faglige fællesskab gennem samtaler ansigt til ansigt. Opgaven er også overkommelig, da der blot er tale om to elever.

− Det har været nemt. Den ene havde allerede meldt sig ind i forbundet på anbefaling af sine forældre, og den anden gjorde det, da hun og jeg havde talt om det. Alle hos os er medlem af en fagforening, og når man skal være ernæringsassistent, er det naturligt at vælge Kost & Ernæringsforbundet, siger Anette Skovgaard.

Hun bruger ikke de sociale medier i sit tillidshverv, men gennemsnitsalderen i Assens Madservice er høj, så hun forestiller sig, at hun kommer til det i takt med, at der kommer yngre kræfter til.

− Jeg har ikke været opmærksom på, at unge kommunikerer anderledes end os andre, så jeg har ikke tænkt på at inddrage de sociale medier før nu, siger Anette Skovgaard.

Hun kalder Camilla Guldbergs oplæg på årstræffet for en øjenåbner og kan sagtens se sig selv ty til sociale medier i arbejdet med at skabe relationer til yngre kolleger. Men det bliver en udfordring.

− De vil sikkert synes, at jeg gebærder mig frygteligt gammeldags på de sociale medier, så der vil være en del, jeg skal lære. Men jeg giver ikke op på forhånd, og måske kan jeg få dem til at vise mig, hvordan vi kan kommunikere. Så inddrager jeg dem også i noget, de synes er interessant, siger Anette Skovgaard.

 

Facebook binder kollegerne sammen

Jeanet Paaske
TR, Gladsaxe Kommune

Unge lever deres liv på sociale medier, så Jeanet Paaske tror, det er rigtigt, at de digitale kanaler bliver et vigtigt redskab til at skabe relationer til de yngste kolleger. Endnu bruger hun ikke selv sociale medier i sit arbejde som tillidsrepræsentant for de kostfaglige i daginstitutioner og skolekantiner i Gladsaxe Kommune, men hun er på sporet.

− Mine kolleger er fra midten af 30’erne og op mod pensionsalderen, men på sigt vil folk i alle aldre være digitale indfødte, og så kan det godt være, at vi i højere grad skal kommunikere på Facebook, siger Jeanet Paaske.

Hendes kolleger er spredt ud over kommunen. Dem, der arbejder i skolekantinerne, har oprettet en gruppe på Facebook, hvor de kan spørge hinanden til råds, og f.eks. fortælle, hvad de har som dagens ret. Det er også her, Jeanet Paaske gør opmærksom på forbundets tilbud om kurser og foredrag.

− Den anden dag var der én, som spurgte, om det kan være rigtigt, at de selv skal gøre lofter og vægge rene, om vi andre også gør det? Her er Facebook et godt værktøj, for alle kan se, hvad der bliver svaret, siger tillidsrepræsentanten.

Kostfaglige i daginstitutionerne har talt om at lave en lignende gruppe, men det er ikke sket endnu.

− Det kræver, at jeg får tid til at gøre det. Et andet problem er, at ikke alle er på Facebook, så når jeg deler noget, skal jeg huske også at sende det ud på anden måde. Men om ti år vil folk fra 50 år og op også være på Facebook, fordi de er vokset op med mediet, og så løser det sig selv, siger Jeanet Paaske.